Ernæringsassistentelev til 1-årig uddannelsesaftale.
Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads med plads til smil, højt til loftet og en uhøjtidelig tone i køkkenet? Så er det måske dig, vi søger.
Vores kantine servicerer dagligt ca. 900 elever og 130 ansatte. Vi lægger vægt på sundhed, gode råvarer og et godt samspil med hinanden og vores kunder. Vi laver så meget som muligt fra bunden – både til kantinen og til mødeservering.
Dine opgaver
Bliver bl.a. at prøve kræfter med mange forskellige dele af ernæringsassistentfaget, bl.a.:
varmt og koldt køkken
salatbar og bagning
ekspedition i kantinen
medvirken til bestilling og disponering af madvarer
egenkontrol
rengøring og opvask
Du får selvfølgelig grundig oplæring og bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden i et travlt, men hyggeligt køkken.
Vi søger dig, der
er mødestabil, pligtopfyldende og ansvarsbevidst
er god til at kommunikere og bidrager til et godt arbejdsmiljø
er kreativ, nysgerrig og har lyst til at lære
let til smil og vil vores herlige elever
Arbejdstid: Mandag–torsdag kl. 6.00–13.30 og fredag kl. 6.00–13.00.
Der kan i forbindelse med særlige arrangementer forekomme enkelte aften- og lørdagsvagter.
Tiltrædelse: 1. januar 2027.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Tove B. Nielsen på tlf. 27309717.
Send din ansøgning med relevante bilag snarest muligt til Tove B. Nielsen på tbn@vardehs.dk. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Alle uanset køn, alder, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering samt national, social eller etnisk oprindelse opfordres til at søge stillingen.
| Firma | VARDE HANDELSSKOLE OG HANDELS- GYMNASIUM Følg |
| Kontaktperson | Tove B. Nielsen |
| Arbejdsadresse | Frisvadvej |
| Postnr.: | 6800 |
| Kommune | Varde |
| Telefonnr. | 27309717 |
| tbn@vardehs.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/11/2026 |