WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Udbudsjurist - barselsvikar
Indkøb og Forsikring - Slagelse
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Udbudsjurist - barselsvikar
Indkøb og Forsikring - Slagelse
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Sputnik søger psykolog til skole i Næstved/Fensmark
Skolen Sputnik Holmegaard - Næstved

Udbudsjurist - barselsvikar

Synes du om udbudsopgaver og alt, hvad dertil hører, også selv om det er for en kort periode? Så har vi et spændende barselsvikariat, der kan blive dit
En af vores udbudsjurister går på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar.

Du skal være klar til at overtage opgaver, der er i gang, men også nye opgaver, der kommer til i perioden.

Du skal kunne tage ansvar for den fulde udbudsproces og herunder være med til at sikre effektive og værdiskabende udbud og tilbudsindhentninger. Du står ikke alene, idet der vil være mulighed for sparring med dine kolleger.

Udbudsområdet er bredt, og vi har mange opgaver. Vi kan derfor fortælle, at du skal have mod på at bidrage til den lange række af opgaver, som udbudsområdet omfatter, det være sig: udbudsstrategier, analyser, kontraktstyring af egne og allerede gældende kontrakter, at være tovholder på FUS-udbud (Fælles Udbud Sjælland), sikre høj compliance, udarbejde notater mv. til ledelsen samt indtænke kvalitet, miljø og bæredygtighed i udbud og i opgaveløsningen. Derudover kan opgaverne omfatte sparring/rådgivning til organisationen inden for øvrige kontrakt- og formueretlige problemstillinger, herunder AB-området og støtte-/tilskudsområdet.

Herudover stiller vi krav om effektivisering og fleksibilitet i aftalerne, hvilket kræver overblik, faglig viden og mange dialoger med fagområderne.
Som det fremgår, skal du som barselsvikar indgå i en meget alsidig hverdag med et stort tværfagligt samarbejde.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du,
  • er uddannet som cand.merc.jur./cand.jur.
  • har erfaring med offentlig forvaltning,
  • er udadvendt, selvstændig og har gode samarbejdsevner,
  • har analytiske evner,
  • er stærk i skriftlig formidling,
  • har erfaring med og selvstændigt kan lede udbudsprojekter med forskellige deltagere. Du skal derfor være interesseret i at arbejde i projekter og på sigt med projektledelse.

Men vi er også klar til at ansætte dig, som er nyuddannet. Du skal i så fald være klar på en meget stejl læringskurve.
Stillingen er for dig, der kan se muligheder i den komplekse og alsidige opgaveportefølje, der følger med i jobbet, og som kan se muligheder i forhold til din fremadrettede karrierevej.

Hvem er vi?
Du bliver en del af Indkøb og Forsikring. Afdelingen består af 20 medarbejdere, hvoraf 8 arbejder med udbud, indkøb, jura, kontrakter, controlling, analyser, bæredygtighed, e-handel etc.

Du vil i hverdagen møde kompetente kolleger med stor diversitet, der er klar til at sparre og dele viden, og du vil hurtigt komme i kontakt med kolleger fra andre centre og afdelinger.

Slagelse Kommune indgår i indkøbsfællesskabet FUS (Fælles Udbud Sjælland).

Afdelingens øvrige medarbejdere beskæftiger sig med forsikring, risikostyring, flådestyring, opkrævning, ejendomsbidrag og boligindskudslån.

Hvad tilbyder vi
Et barselsvikariat på 37 timer med fleksibel arbejdstid. Du vil få rig mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag, og der er mulighed for hjemmearbejde.

Vi har kontor på Slagelse Rådhus, tæt på Slagelse Station.

Løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse 1. november 2026.

Barselsvikariatet er fra 1. november 2026 til september måned 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og reglerne om ny løn.

Vil du vide mere
Kontakt
  • indkøbs- og forsikringschef Henrik K. Larsen, telefon 58 57 90 02

Ansøgningsfrist
  • 18. september 2026, kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt i uge 39.
Firma Indkøb og Forsikring Følg
Kontaktperson Henrik K. Larsen
Arbejdsadresse Rådhuspladsen
Postnr.: 4200
Kommune Slagelse
Telefonnr. 58 57 90 02
Ansøgningsfrist 18/09/2026
Valgt stilling