På Frejasvænge skaber vi hver dag et trygt, meningsfuldt og værdigt hjem for mennesker med demens. Nu har du mulighed for at træde ind i en meningsfuld lederrolle med stor indflydelse på både faglig udvikling, kvalitet og hverdagsliv.
Vi søger en sygeplejefaglig leder, der sammen med plejehjemslederen vil sætte retning for den faglige udvikling, kvaliteten i hverdagen og den samlede ledelse af Frejasvænge. Du refererer til plejehjemslederen og indgår i et stærkt ledelsesmæssigt makkerskab med ansvar for hele huset og alle vagtlag.
På Frejasvænge tror vi på, at god ledelse skabes tæt på hverdagen. Derfor deler vi ansvaret for at være synlige og tilgængelige for medarbejderne, understøtte den faglige udvikling og skabe løsninger sammen.
Vi arbejder ud fra en involverende og tillidsbaseret ledelseskultur, hvor medarbejderne har indflydelse på deres hverdag og arbejdspladsens udvikling. Vores lokale MED-udvalg spiller en aktiv rolle. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i dialog med dem, der er tættest på opgaven.
Vi søger derfor en leder, der kan skabe følgeskab, lytte, handle og omsætte gode idéer til praksis.
Du får medansvar for, at medarbejdere, beboere og pårørende oplever nærværende og synlig ledelse på tværs af alle vagtlag.
Du bliver en del af et hjem, hvor vi har engagerede medarbejdere, høj faglighed og et stærkt fokus på at skabe det bedst mulige liv for mennesker med demens. Vi har en stærk tværfaglig kultur, hvor forskellige fagligheder bidrager til fælles løsninger, og hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi betragter de pårørende som en vigtig del af fællesskabet omkring beboerne. Derfor bliver du også en central person i samarbejdet med familierne og i arbejdet med at skabe tryghed, tillid og gode relationer.
Samtidig lægger vi ikke skjul på, at vi er i udvikling. Implementeringen af den nye ældrelov, nye arbejdsgange og fortsat kvalitetsudvikling fylder i hverdagen. Du får derfor mulighed for at sætte dit præg på fremtidens Frejasvænge og være med til at omsætte forandringer til meningsfuld praksis for medarbejdere og beboere.
Dette er en særlig mulighed for dig, der ønsker at kombinere stærk sygeplejefaglighed med ledelse, indflydelse og mening. Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab, hvor vi løfter opgaven sammen og gør en forskel for beboere, pårørende og medarbejdere hver eneste dag.
For os handler god ledelse om at være tilgængelig, systematisk og lydhør. Vi forventer ikke, at du har alle svarene selv, men at du evner at samle mennesker om løsninger og skabe rammer, hvor faglighed, arbejdsglæde og udvikling kan trives.
Ring til plejehjemsleder Kristina Meldgaard Mygind på tlf. 24 45 97 81 for en uforpligtende snak.
- Og kom endelig på besøg. Vi tror på, at Frejasvænge opleves bedst i virkeligheden. Kom og mærk stemningen, mød menneskene og se hverdagen. Måske går stedet lige i hjertet på dig, som det gør på os.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation.
Stillingen er til besættelse den 1. december 2026.
Der er ansøgningsfrist søndag den 4. oktober 2026.
Der vil blive afholdt første samtale fredag den 9. oktober 2026 og anden samtale onsdag den 14. oktober 2026. Mellem de to samtaler vil du blive bedt om at gennemgå en personprofilering.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
| Firma | Syddjurs Kommune Følg |
| Kontaktperson | Kristina Meldgaard Mygind |
| Kommune | Syddjurs |
| Telefonnr. | +4524459781 |
| Ansøgningsfrist | 04/10/2026 |