Frederiksværk Gymnasium og HF søger en teknisk servicemedhjælper med tiltrædelse 1. november ’26 eller efter aftale.
Frederiksværk Gymnasium og HF har ca. 350 elever og 60 ansatte.
Frederiksværk Gymnasium og HF består af bygninger fra 1980/2007, der løbende vedligeholdes i en høj standard og optimeres med hensyn til ressourceforbrug.
Skolen har store og velholdte udearealer, hvis standard og udseende på alle årstider altid får ros af forældre og besøgende.
Som teknisk servicemedhjælper på Frederiksværk Gymnasium og HF refererer man til skolens tekniske serviceleder.
Arbejdsopgaver
· Ejendomsservice generelt
· Daglig vedligeholdelse af primært udendørsarealer
· Samarbejde med elever, lærere, kantine og eksterne brugere
· Medvirke til et godt og trygt miljø for unge mennesker til daglig og ved sociale aktiviteter
· Glatførebekæmpelse – saltning og snerydning
· Affalds- og miljøhåndtering
· Køre efter indkøb – hente og bringe diverse emner.
· Køre til genbrugsplads
Vi forventer, at du:
Har en uddannelse som ejendomsservicetekniker eller anden relevant uddannelse fx. inden for håndværk.
Er engageret, initiativrig og kan fastholde en målsætning
Trives med at møde mange mennesker hver dag
Trives med at være et godt mod- og medspil for unge mennesker
Er fleksibel og åben for at nogle opgaver ligger om aftenen og i weekend
Har kørekort og egen bil
Kan fremvise en blank børneattest
Vi tilbyder
Et godt og spændende job med alsidige opgaver
Et godt arbejdsmiljø og gode kolleger
Et netværk med pedeller/ejendomsserviceteknikere på medlemsskoler af Gymnasiefællesskabet i Roskilde
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 32 timer.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
Der må forventes arbejde aften og weekend. Arbejdet indgår i arbejdstiden, men med tillæg efter overenskomst.
Lønspænd: 24.000 – 29.000 i grundløn ved 37 timer minus pension (15%)
Dertil tillæg mm.
Ansøgningsfrist
Din ansøgning med CV og relevante papirer skal være os i hænde senest d. 19/9-26 kl. 12.00
Ansøgningen sendes til mail post@fvgh.dk mærket ’Ansøgning: Teknisk servicemedhjælper’ i emnefeltet.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39-40
Opslået: 8/9-2026
Spørgsmål til stillingen kan rettes til teknisk serviceleder Torben Heerwagen, tlf: 22 21 24 65 eller rektor Peter Brink, tlf: 23 80 88 19.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!
| Firma | FREDERIKSVÆRK GYMNASIUM Følg |
| Kontaktperson | Peter Brink Thomsen |
| Arbejdsadresse | Strandgade |
| Postnr.: | 3300 |
| Kommune | Halsnæs |
| Telefonnr. | 47725210 |
| pb@fvgh.dk | |
| Ansøgningsfrist | 19/09/2026 |