WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Leder af Kommunikations- og rekrutteringselement Flyverhjemmeværnet
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg
Antal ledige jobs
49
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Leder af Kommunikations- og rekrutteringselement Flyverhjemmeværnet
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Er du Stege Kirkes nye organist?
Stege Menighedsråd - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Introduktionsstillinger i psykiatri ved Psykiatrien Syd, Vordingborg
Region Sjælland - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
favourite-job-icon
Vi søger hjælp i vores indskrivning. Uddannelse er ikke noget krav.
Carsten Jensen Biler ApS - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Autoriserede psykologer til uddannelsesstillinger til specialpsykolog - genopslag
Region Sjælland - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Rengøring af tandlægeklinik i 4760 Vordingborg
Delta Rengøring ApS - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Tømrer
TAMU - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Engagerede og relationsstærke timelønnede medarbejdere søges til Sirius Holberggård
Sirius Holberggård - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Rolig og ansvarlig vågen nattevagt søges til Sirius Holberggård
Sirius Holberggård - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Anerkendende og tydelig daglig leder søges til Sirius Holberggård
Sirius Holberggård - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Omsorgsfuld og fagligt stærk social- og sundhedsassistent søges til Sirius Holberggård
Sirius Holberggård - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Sputnik søger psykolog til skole i Næstved/Fensmark
Skolen Sputnik Holmegaard - Næstved

Leder af Kommunikations- og rekrutteringselement Flyverhjemmeværnet

Har du lyst til at lede Flyverhjemmeværnets Kommunikation og rekrutteringselement?

Er du en energisk og driftig leder med bred kommunikativ indsigt, der kan lede og drive et team på fire samt støtte Hjemmeværnskommandoen i alle typer af kommunikation og rekruttering?

Har du lyst til at bidrage til Kongerigets sikkerhed og yderligere styrkelse af Flyverhjemmeværnet?

Hvis JA? Så er du sikkert vores kommende leder til Kommunikation og rekrutteringselement?

Om os

Vi er en del af Hjemmeværnet, som er en landsdækkende frivillig militær beredskabsorganisation. Vi uddanner, opstiller og træner Flyverhjemmeværnets operative kapaciteter til rådighed for Flyvevåbnet og det danske samfund.

Vi er landsdækkende – med delt hovedkvarter i Vordingborg og Karup. Chefen for Flyverhjemmeværnet støttes af en kerne af nøglemedarbejdere, som du som kommunikationsrådgiver er en vigtig del af. Vores stab består p.t. af 40 civile og militære medarbejdere.

Pt. har vi ca. 1.400 aktive frivillige, og er i forsat vækst. En vækst vi gerne skal øge.

Om stillingen

Som Elementleder får du ansvar for vores kommunikation og rekruttering. Du bliver en aktiv del af et team på fire fuldtidsansatte, hvor to har primær fokus på rekruttering og onboarding. Du vil også være direkte leder for en studentermedhjælper, som vil hjælpe med produktion af materiale til online og offline medier. Herudover vil du i høj grad arbejde sammen med vores flyverhjemmeværnssoldater, og støtte dem i deres arbejde med kommunikation og rekruttering.

Vi er en del af Flyverhjemmeværnets organisation med direkte reference til stabschefen. Du vil ligeledes være en del af Hjemmeværnets samlede kommunikations- og rekrutteringsstruktur.

Vores opgaver er inden for både planlægning og udførelse af kommunikation. Herunder rådgivning, vejledning og gennemførelse af rekrutterings- og kommunikationsaktiviteter for såvel de frivillige enheder som Flyverhjemmeværnet som myndighed er centralt for teamet.

Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt omfatte:

  • Lede vores kommunikations- og rekrutteringselement.
  • Rådgive vores ledelse i forhold til rekruttering og kommunikation.
  • Udarbejde kommunikationsplaner, -strategier og –direktiver.
  • Ansvarlig for at koordinere, understøtte og udvikle den eksterne og interne kommunikationsindsats.
  • Ansvarlig for produktion og drift af indhold til vores sociale og digitale medier samt skriftlige produktioner.
  • Analyse af rekrutterings- og kommunikationsindsatsen samt identifikation af afledte anbefalinger til forbedringer.
  • Mindre grafiske opgaver.
  • Bidrage til udvikling af centrale kampagner, presseindsatser og øvrig kommunikation i hele Hjemmeværnet.
  • Bidrage til udvikling, implementering samt opfølgning på centrale kommunikations – og rekrutteringstiltag i hele Hjemmeværnet.
  • Proaktiv presseindsats.
  • Uddanne og vejlede vores frivillige i kommunikation.
  • Mindre administrative opgaver.
  • Fotoopgaver i forbindelse med øvelser og aktiviteter.
Der vil i vid udstrækning være mulighed for selv at medvirke til at forme og tilpasse den samlede opgaveportefølje og derigennem definere rammerne i samarbejde med vores Ledelse og kommunikationselementet.

Der vil være god mulighed for at planlægge og tilrettelægge din tjeneste fleksibelt, eventuelt med hjemmearbejdsdage. Samtidig må det forventes, at en del opgaver løses om aftenen og i weekender i hele landet.

Stillingen bestrides enten fra Karup eller Vordingborg. Arbejdsdage i Karup/Vordingborg må forventes jævnligt.

Om dig

Du er en energisk og driftig leder, der ser muligheder frem for begrænsninger. Du er klar til at kaste dig over nye og anderledes udfordringer, og ikke mindst styrke kommunikationsområdet hos os.

Du har en videregående uddannelse inden for kommunikation, eller journalistik. Med din erfaring fra en større organisation, virksomhed eller bureau, trives du med at have en stor berøringsflade og kan arbejde på flere niveauer i en stor organisation. Du kan overskue til tider komplekse sagsområder og evner både at udarbejde kommunikationsplanen og eksekvere den efterfølgende.

Du har ambitioner og vil gerne udvikle både dig selv og de muligheder, som digitale og sociale medier giver - og at du ikke er bange for at få mudder på støvlerne sammen med de mange frivillige soldater, når de er på øvelser, støtter Flyvevåbnet eller resten af samfundet.

Du er en dygtig leder og kommunikator, både på skrift og i tale. Du er god til at samarbejde, motivere og udvikle andre. Du er initiativrig, fleksibel i tanke og handling og er handlekraftig.

Og så er du ikke alt for bange for højder, for du kommer nemlig til at se tingene lidt fra oven en gang imellem, når du skal lave reportager fra et af vores tre fly, som vi løser mange opgaver fra.

Kendskab til forsvaret er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup/Vordingborg efter aftale.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef, oberstløjtnant Henrik Gram Pedersen på telefon 4131 7168.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Ansøgningsfristen er den 22. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverhjemmeværnet

Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer. Flyvehjemmeværnet består af 28 hjemmeværnseskadriller, hvoraf den ene udgør Hjemmeværnets Flyvende kapacitet. Ud over bevogtning af Flyvevåbnets installationer anvendes Flyverhjemmeværnets frivillige også til løsning af opgaver andre steder i landet, når Forsvaret og Flyvevåbnet har brug for støtte. Det kan f.eks. være, når fly sikkerhedslander i civilt terræn eller mere skarpe bevogtningsopgaver i krise og ved forhøjet beredskab.

Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.300 er i den aktive struktur. Vi er 24 militære og civile medarbejdere i Flyverhjemmeværnets faste stab fordelt på Vordingborg og Karup samt en enkelt medarbejder i Aalborg.

Se mere på www.hjv.dk/oe/fhv









Firma Hjemmeværnskommandoen Følg
Kontaktperson Camilla Elleman Keldsted
Arbejdsadresse Sankelmarksvej
Postnr.: 4760
Kommune Vordingborg
Telefonnr. 32665521
Ansøgningsfrist 22/09/2026
Valgt stilling