Elsted Børnehus søger pædagogmedhjælper til vuggestuen Har du lyst til at skabe tryghed, nærvær og glæde for de yngste børn? Og har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team i en periode, hvor vi har brug for ekstra hænder? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue med 17 børn i alderen 10 måneder til 3 år. Stillingen er et vikariat som følge af medarbejderfravær med tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen forventes på nuværende tidspunkt at være på 25-37 timer ugentligt frem til nytår. Timetallet forventes at starte på 37 timer og gradvist kunne nedtrappes i takt med, at medarbejderen vender tilbage til arbejdet. Tidshorisonten er derfor på nuværende tidspunkt uvis.
Erfaring fra arbejde i en vuggestue vil være en fordel, men er ikke et krav.
Om jobbet: Som medarbejder hos os er du en aktiv og nærværende voksen, der deltager i børnenes leg på gulvet og i børnehøjde. Vi tror på, at legen er barnets vigtigste læringsrum, og derfor skal du have lyst til at indgå aktivt, se det store i det små og støtte børnene i at udvikle de kompetencer, der gør dem robuste og nysgerrige på livet.
Du bliver en del af et team på fem medarbejdere på stuen, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi organiserer os i mindre børnegrupper med fokus på relationer, udvikling og nærvær. Det betyder, at du både skal kunne følge kollegers initiativer og selv tage ansvar for aktiviteter og leg med mindre grupper af børn.
Derudover indgår du naturligt i hverdagens praktiske opgaver og bidrager til fællesskabet ved at tage ansvar for de opgaver, du ser.
Vi tilbyder:- En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, humor og stærkt kollegialt fællesskab.
- En hverdag med plads til dine idéer og dit engagement.
- Tæt samarbejde i et trygt og fagligt miljø.
- Mulighed for at opnå værdifuld erfaring med de yngste børn.
Vi søger dig, der:- Har lyst til at arbejde med de yngste børn og være en tydelig og omsorgsfuld voksen.
- Trives i en aktiv hverdag og tager initiativ.
- Har lyst til at lege, bruge kroppen og være kreativ i mødet med børnene.
- Kan arbejde både selvstændigt og i team.
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel.
- Møder børn, forældre og kolleger med en positiv og anerkendende tilgang.
- Er nysgerrig på det pædagogiske arbejde og åben for at lære nyt.
- Erfaring er ikke et krav, men erfaring fra vuggestue eller andet arbejde med små børn vil være en fordel.
I din ansøgning vil vi gerne høre:- Hvad motiverer dig til at søge stillingen?
- Om du har erfaring med børn, eksempelvis fra arbejde, praktik eller frivilligt engagement.
- Hvad du kan bidrage med som kollega og voksen i børnenes hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser forhold, der gør ansøger uegnet til stillingen.
Ansøgning: Klik på "Søg stillingen" for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter markeret med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: mandag den 21. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest mandag den 28. september 2026.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Hvis du vil vide mere: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Andersen på telefon 41 85 99 71 eller mail hekol@aarhus.dk.
Om os: Lystrup-Elsted Dagtilbud består af 10 institutioner med i alt ca. 600 børn og 200 medarbejdere. Vi er en del af Aarhus Kommune og arbejder hver dag for at skabe trygge, sjove og lærerige fællesskaber, hvor både børn og voksne trives.
Du kan læse mere om dagtilbuddet og Elsted Børnehus på vores hjemmeside.