Vil du være med til at skabe grundlaget for morgendagens forskning og innovation? Har du erfaring med fundraising og projektadministration, og trives du i tæt samarbejde med forskere og eksterne samarbejdspartnere?
På DTU Kemi søger vi en kollega, der kan understøtte vores forskere i arbejdet med at hjemtage eksterne bevillinger og sikre professionel administration og økonomisk opfølgning på forskningsprojekter. Du får en central rolle i at skabe de bedste betingelser for forskning inden for områder, der bidrager til løsninger på nogle af samfundets store udfordringer, blandt andet inden for medicin, fødevarer, materialer, energi og miljø.
Stillingen er alsidig, selvstændig og giver dig mulighed for at kombinere rådgivning, koordinering og projektadministration i et stærkt fagligt og internationalt forskningsmiljø.
JobbetDu bliver en del af administrationen på DTU Kemi og får en vigtig rolle i arbejdet med at sikre hjemtag af eksterne forskningsmidler og skabe et solidt administrativt og økonomisk fundament for instituttets forskningsprojekter.
I tæt samarbejde med forskere og DTU's centrale supportfunktioner rådgiver du om finansieringsmuligheder, understøtter ansøgningsprocesser og bidrager til den administrative og økonomiske opfølgning på bevilligede projekter. Du følger projekterne hele vejen fra pre-award-fasen med ansøgninger om ekstern finansiering til post-award-fasen med bevillingsadministration og økonomisk opfølgning.
Dine primære opgaver bliver
- Målrettet rådgivning om finansieringsmuligheder
- Støtte til udarbejdelsen af konkrete ansøgninger og projektbudgetter
- Administrativ opfølgning på modtagne bevillinger
- Bindeled mellem instituttet og DTU's centrale supportfunktioner inden for forskningsfinansiering og projektøkonomi
- Udarbejdelse af ledelsesinformation og relevante analyser
Herudover får du mulighed for at bidrage til en bred vifte af administrative udviklings- og ad hoc-opgaver, hvor du er med til at sikre fremdrift gennem koordinering, opfølgning og implementering.
Vores forventninger til digVi søger dig, der motiveres af at arbejde med forskningsfinansiering og skabe resultater gennem tæt dialog og samarbejde.
Du trives i en rolle med mange kontaktflader og bidrager aktivt med idéer og forslag til forbedringer, når du ser muligheder for at optimere processer og arbejdsgange.
Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst og bevarer overblikket, også når der er mange parallelle opgaver og deadlines. Samtidig er du en åben og imødekommende kollega, der bidrager positivt til samarbejdet og et godt arbejdsmiljø.
Ud over dette rummer dit CV:
- Relevant videregående uddannelse på kandidatniveau
- Erfaring med fundraising, bevillingsadministration og økonomisk projektopfølgning
- Evnen til at prioritere og planlægge dine opgaver i en ofte travl og uforudsigelig hverdag
- Gode formidlings- og samarbejdsevner
- Gode dansk- og engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt. En stor del af vores forskere er internationale og de fleste ansøgninger udarbejdes på engelsk
Vi ser også gerne, at du:
- har kendskab til offentlige og private fonde
- har erfaring fra et universitetsmiljø eller forskningsverdenen
- har erfaring med budgetlægning og økonomistyring
- er fortrolig med digitale værktøjer og administrative systemer
Hvad tilbyder vi digVi tilbyder et varieret job i et spændende internationalt miljø med stor selvstændighed og frihed under ansvar. Du bliver en del af DTU Kemis administration med ni engagerede kolleger. Du refererer til administrationschefen og får en nær kollega, som også arbejder med fundraising og projektadministration, og som vil være en vigtig sparringspartner i din opstart og i det daglige arbejde.
Du bliver en del af et miljø, hvor engagement, hjælpsomhed og høj faglighed er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger vægt på kvalitet i arbejdet, et godt arbejdsmiljø og et positivt samarbejde, og vi investerer aktivt i både faglig og personlig kompetenceudvikling.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en god start på dit nye job.
Løn og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som specialkonsulent med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge
. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP:
https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturerArbejdsstedet er
DTU Lyngby Campus.
Stillingen ønskes besat den 1. november 2026.
Ansøgning og kontaktVi skal modtage din online ansøgning senest den
30. september 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef, Helle Højgod Meinertz,
hhome@kemi.dtu.dk, tlf. 93515106.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Kemi er et internationalt førende institut med forskning og undervisning inden for kemiens hovedområder: Fysisk, biofysisk, organisk og uorganisk kemi alle med en række faglige specialiseringer.Instituttet varetager dels den indledende undervisning, man møder i starten af studiet, og dels den videregående, som ofte har relation til aktuelle forskningsprojekter. Instituttet bidrager aktivt til den kemiske grundforskning, hvor sigtet er at videreudvikle kemiens metoder og begreber og at forklare og afdække sammenhænge. Kemisk forskning har ofte stærke relationer til naboområder som f.eks. fysik, nanoteknologi, biokemi mv. Mange forskningsprojekter er endvidere tæt knyttet til anvendelser inden for områder som f.eks. energi, lægemidler, katalyse og materialer. Forskningen foregår ofte i tæt samarbejde med industri og universiteter i ind- og udland. Instituttet har ca. 180 medarbejdere.DTU – Til gavn for samfundet siden 1829DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.