WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Genopslag - Har du et godt blik for jura og natur?
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C - Odense
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Genopslag - Har du et godt blik for jura og natur?
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C - Odense
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
Specialkonsulent til interessevaretagelse i Borgmestersekretariatet i Odense Kommune
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Øster Åby Friskole søger en engageret lærer til en fast stilling med start 1. november 2026
Øster Åby friskole - Svendborg

Genopslag - Har du et godt blik for jura og natur?

Er du jurist? Er du interesseret i naturområdet, EU-ret og regelarbejde - og har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor opgaverne spænder bredt fra miljøvurderinger af store anlægsprojekter til tilsyn med nationale naturinteresser, etableringstilladelser for naturnationalparker og lovforslag? Så har du nu mulighed for at realisere det i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i enheden Miljøvurdering og Plan.

Om enheden Miljøvurdering og Plan
Enheden Miljøvurdering og Plan består af ca. 55 medarbejdere med stærke faglige kompetencer inden for miljø, natur, jura og planlægning.

Enheden arbejder bl.a. med miljøvurdering af anlægsprojekter, hvor potentielle væsentlige miljøpåvirkninger afdækkes og vurderes som grundlag for beslutninger om projekters gennemførelse. Arbejdet omfatter bl.a. vurderinger af påvirkninger på beskyttede arter og naturområder, vandmiljø, støj samt landskabsinteresser. Vi skal som led heri sikre kvalitet i de juridiske og miljøfaglige vurderinger af projekternes konsekvenser.

Miljøvurdering og Plan varetager desuden det statslige plantilsyn. Her føres tilsyn med, at kommunernes fysiske planlægning (kommuneplaner) og regionernes råstofplanlægning lever op til nationale interesser, herunder inden for natur, skovrejsning, landskab, geologi og udtagning af lavbundsarealer.

Enheden har også ansvar for udvikling og forvaltning af lovgivning samt udarbejdelse af vejledninger på området, herunder regler om miljøvurdering og det åbne land.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med en bred kreds af aktører, herunder andre myndigheder og interesseorganisationer. Enheden har samtidig en løbende dialog med særligt kommuner og yder vejledning om gældende regler og praksis.

Dine opgaver
Vi søger en jurist til vores naturteam til følgende hovedopgaver:

  • Fortolkning af naturdirektiverne:
    Fortolkning af habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og miljøvurderingsdirektivet ift. konkrete miljøvurderingssager.
  • Afgørelser om fravigelse af naturdirektiverne
    Udarbejdelse af afgørelser om fravigelse af beskyttelsen i naturdirektiverne i sager, hvor styrelsen er miljøvurderingsmyndighed.
  • Lovforslag:
    Bidrag til at udarbejdelse af lovforslag.
  • Bekendtgørelser
    Udarbejdelse af nye bekendtgørelser og ændringer af bekendtgørelser.
  • Juridiske vurderinger ift. miljøvurdering
    Sikre det juridiske grundlag – særligt ift. beskyttet natur - ved håndteringen af konkrete miljøvurderingssager.
Opgaverne kan variere afhængigt af dine interesser og erfaringer, og vi tilstræber at sammensætte opgaver, der både understøtter enhedens behov og din faglige udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet jurist (cand. Jur.)
  • Har interesse for natur, landskab, miljø og arealanvendelse
  • Har kendskab til og evt. erfaring med naturbeskyttelsesloven og naturdirektiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet)
  • Har interesse for og evt. erfaring med udarbejdelse af bekendtgørelser/lovforslag og lovproces/bekendtgørelsesproces
  • Har et godt kendskab til forvaltningsret (forvaltningsloven og offentlighedsloven)
  • Evt. har erfaring med miljøvurderingsloven og miljøvurderingsdirektivet
  • Evt. har erfaring med planloven og de nationale natur- og miljøinteresser
  • Har gode samarbejdsevner og sætter pris på at samarbejde med både kolleger og interessenter
  • Formulerer dig præcist i skrift og tale og formår at gøre specialiseret viden let forståelig, relevant og anvendelig for modtageren
  • Er analytisk stærk, kan håndtere stor faglig kompleksitet og har et godt blik for de forskellige vinkler på en sag
  • Trives med en varieret arbejdsdag
Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger. Her hjælper vi hinanden med at finde frem til de rigtige løsninger og du får gode muligheder for at udvikle dine kompetencer
  • Du får et selvstændigt ansvar og en hverdag med vigtige og afvekslende opgaver
  • Du bliver en del af en tværgående juridisk gruppe i enheden og får tæt kontakt med styrelsens centrale juridiske kontor og andre jurister i styrelsen
  • Opgaver med mange samarbejdspartnere i enheden, på tværs af styrelsen og med mange berøringsflader herunder arbejdsgrupper på tværs af ministerier og styrelser
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med en høj grad af ansvar for planlægning, og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, højt til loftet og plads til et godt grin i en travl hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Afhængig af erfaring og kompetencer er der mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Krista Risgaard på tlf. 21 12 49 66.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen ved at sende en ansøgning online i vores rekrutteringssystem senest søndag den 27. september 2026.

Ud over ansøgningen bedes du vedlægge CV, eksamensbevis (inkl. karakterer) og eventuelle referencer og besvare de 3 spørgsmål du bliver mødt af:

  • Hvad motiverer dig og hvorfor søger du præcis denne stilling?
  • Hvad har du lavet tidligere, som du har været særlig stolt af?
  • Hvem er du i en samarbejdsrelation?
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 6. oktober 2026.

Firma Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C Følg
Kontaktperson Krista Risgaard
Arbejdsadresse Lerchesgade
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 21 12 49 66
E-mail krista@sgav.dk
Ansøgningsfrist 27/09/2026
Valgt stilling