Er du uddannet SSA? Synes du det kunne være spændende at arbejde i et E-team som tilbyder skærmbesøg og hjemmetræning til borgere i eget hjem?Vi søger en medarbejder til vores E-team.I Gladsaxe Kommune styrker vi borgernes rehabilitering ved at tilbyde skærmbesøg og træning i eget hjem fra medarbejdere i vores E-team.
Om E-teametE-teamet er en enhed, der tilbyder digital hjemmetræning og skærmbesøg til ældre borgere i eget hjem. Enheden består p.t. af 5 medarbejdere, og du vil blive den 6. medarbejder. Som en del af E-teamet vil du arbejde tæt sammen med resten af Helhedsplejen, Visitationen, Forebyggelsescentret og træningsenhederne.
Enheden er p.t. organiseret i Visitationen, som sidder centralt på Rådhuset. Enheden bliver fra 1. januar 2027 organiseret under Helhedsplejen og vil fysisk være beliggende på en af de decentrale enheder og have ledelsesmæssigt ophæng til en leder i Helhedsplejen. Du vil derfor flytte med enheden ud i Helhedsplejen.
Dine arbejdsopgaverI stillingen vil du både varetage opgaver indenfor skærmopkald og digital hjemmetræning. Arbejdsopgaverne fordeles efter hvor mange borgere vi har på henholdsvis skærm og til digital hjemmetræning.
Om hjemmetræningDigiRehab er et digitalt træningsprogram, der hjælper ældre med at bevare og forbedre deres fysiske funktion. Programmet installeres på en tablet, og du tager ud til borgerne for at træne dem i deres hjem 2 gange ugentligt i 12 uger. For de borgere hvor det er muligt, kan træningen foregå via skærm.
Med DigiRehab screener du borgerens funktionsniveau, hvorefter programmet sammensætter et individuelt træningsprogram, som passer til borgerens funktionsniveau.
Om skærmbesøgEt skærmbesøg er et virtuel opkald mellem en borger og en medarbejder fra E-teamet, hvor samtalen foregår via en skærm i stedet for et fysisk besøg i hjemmet. Formålet er at give vejledning i dagligdags aktiviteter som medicinindtag, blodsukkermåling eller varebestilling samt andre opgaver, borgeren har behov for støtte til i dagligdagen.
Hvad forventer vi af dig?- Uddannet SSA
- God til at motivere og støtte borgeren i rehabiliteringen
- Interesserer dig for teknologier
- Fordel hvis du kender til dokumentation og den elektroniske borgerjournal “Nexus”
- Systematisk og pligtopfyldende
- God til at arbejde selvstændigt og planlægge din hverdag
- Klar til at engagere dig i DigiRehab og skærmbesøg
- Trives med tværfagligt samarbejde
- Omstillingsparat og en god kollega
Yderligere oplysningerArbejdstiderne er som udgangspunkt mandag – fredag i dagtimerne. I takt med at vi får omstillet flere og flere besøg til skærm, kan det være, at arbejdstiden bliver udvidet. Du vil i så fald blive varslet om det med rettidige varslingsregler.
Du vil blive ansat i Gladsaxe Kommune og da teknologien udvikler sig hurtigt, kan der komme organisatoriske ændringer og nye måder at løse kerneopgaverne på.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge. Vi ønsker at kunne byde vores nye kollega velkommen pr. 1. november 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vil du vide mere?Så kontakt daglig leder Sidsel Reinert på mail
sidrei@gladsaxe.dk eller telefon 24 65 18 76.
Ansøgningsfrist28. september 2026.
Samtalerne vil blive afholdt den 2. oktober 2026.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.