Kordegnekollega søges.
En stilling som kordegn ved Brørup Kirke, Brørup Sogn er ledig pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Kordegnene ved Brørup kirke virker i et samarbejde mellem 8 sogne i Malt Provsti.
Sekretærhverv:
Der udføres sekretæropgaver for menighedsrådet jf. samarbejdsaftale mellem 8 sogne:
Kalenderstyring
Mødetilrettelæggelse og aktiviteter
Gudstjenesteplan
Konfirmandlister
Lister ifm. Allehelgens mv.
Diverse ad hoc sekretæropgaver
Fagligt fleksible opgaver for Brørup og Holsted sogne:
Hjælp til konfirmander
Hjælp til minikonfirmander
Varetagelse af babysalmesang i Holsted
Booke vikarer for organister og kirkesangere ved fravær i Brørup
Kommunikationsopgaver pt. for Brørup og Holsted sogne
Sociale medier – Facebook, annoncer mv.
Hjemmeside
Personregistrering
Når den anden kordegn er fraværende
Ansættelse sker ved Brørup Sogns Menighedsråd beliggende Østergade 29A, 6650 Brørup.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, hvis vedkommende ikke har den.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435 kr. - 442.216 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 39.597 kr. (nutidskroner).
OK24 tillæg på 3.476kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand Gjerluf Hansen på
telefonnummer 30481039/mail 8926fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Brørup menighedsråd på mail til
8926fortrolig@sogn.dk mrk. ”ansøgning kordegn”.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 24. september 2026 kl. 10.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 29. september 2026 fra kl. 9.00.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest og referencer.
| Firma | Brørup Sogns Menighedsråd Følg |
| Kontaktperson | Gjerluf Hansen |
| Arbejdsadresse | Østergade |
| Postnr.: | 6650 |
| Kommune | Vejen |
| Telefonnr. | 30481039 |
| 8926fortrolig@sogn.dk | |
| Ansøgningsfrist | 24/09/2026 |