Om jobbet:
Løgtengården søger en engageret pædagog til vores fantastiske vuggestue med start d.1.10.2026 – eller hurtigst muligt herefter.
Lidt om os:
Løgtengården er et selvejende dagtilbud med driftsaftale med Aarhus Kommune. Vores selvejende struktur giver os en unik mulighed for at skabe et dagtilbud, der er tilpasset børnenes behov og interesser. Sammen med vores bestyrelse, der består af forældrevalgte medlemmer og medarbejderrepræsentanter, har vi frihed til at forme vores pædagogiske praksis, så den giver mest mulig mening og kvalitet for børnene.
Vi er normeret til 60 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn, og vores personalegruppe består af ca. 20 fastansatte med forskellige kompetencer og baggrunde. Vi sætter pris på mangfoldighed og skaber dermed et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor alle har plads til at bidrage med deres unikke styrker.
Det selvejende og dets unikke muligheder:
Som selvejende dagtilbud har vi en særlig grad af selvstændighed og frihed til at tilpasse vores dagligdag efter børnenes behov og vores pædagogiske vision. Dette giver os mulighed for at være innovative og kreative i vores arbejde.
Et positivt og støttende arbejdsmiljø:
Vi er en livlig og støttende personalegruppe, der vægter fællesskabet højt. Hos os er der plads til både professionel udvikling og sociale relationer. Vi hjælper hinanden, griner sammen og skaber en tryg og inkluderende atmosfære. Der er altid tid til at dele erfaringer, ideer og udfordringer, og vi støtter hinanden i vores daglige arbejde.
Vi har et åbent og nærværende lederskab, hvor der er kort vej fra idé til handling. Vores ledelse er tilgængelig og engageret, og vi arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for både børn og medarbejdere. Der er plads til at være sig selv og udfolde sine styrker, og vi vægter en positiv og respektfuld tone i vores fællesskab.
Vores arbejdsfællesskab bygger på fælles værdier hvor nedenstående værdier er grundstammen for vores daglige samarbejde.
Psykologisk tryghed og omsorg
Vi skaber et trygt og varmt arbejdsmiljø, hvor der er plads til det hele menneske. Vi anerkender hinandens behov for omsorg og støtte, og vi tør være sårbare sammen – både når vi griner, og når vi græder. Vi har en grundlæggende tillid til hinanden og tro på, at vi alle gør vores bedste.
Ligeværdighed og inklusion
Vi dyrker et ligeværdigt samarbejde, hvor alle stemmer bliver hørt uanset rolle. Vi anerkender og bruger hinandens forskellige kompetencer og perspektiver, da vi ved, at vi sammen kan mere end hver for sig. Vi respekterer hinandens pædagogiske arbejde og ideer.
Åben og ærlig kommunikation
Vi taler åbent og konstruktivt med hinanden – også når skoen trykker. Vi tør bringe refleksioner på bordet og "lægge svesken på disken" for at finde fælles løsninger. Vi praktiserer en kultur med gensidig anerkendelse, hvor vi roser hinanden i hverdagen og taler positivt om kolleger over for børn og forældre.
Faglig refleksion og støtte
Vi bakker hinandens beslutninger op i praksis og evaluerer dem sammen efterfølgende. Vi bruger refleksion som et redskab til at forstå forskellige vinkler af den samme situation. Vi er nysgerrige på hinandens faglighed og hjælper hinanden med at føre ideer ud i livet.
Positiv energi og fællesskab
Vi bringer humor og positivitet ind i hverdagen for at løfte hinanden. Vi er bevidste om vores indstilling til dagen og bruger små gestus som et klap på skulderen eller en ”tak” til at styrke fællesskabet.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig:
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: mandag d.28.9.2026
Vi holder løbende samtale med de indkommende kandidater
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
| Firma | Aarhus Kommune Følg |
| Kontaktperson | Jens Henrik Pedersen |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 41857225 |
| Ansøgningsfrist | 28/09/2026 |