WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs og visionær Chef for Digital Udvikling og AI søges til Fælles Digital
Fælles Digital - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs og visionær Chef for Digital Udvikling og AI søges til Fælles Digital
Fælles Digital - Odense
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Øster Åby Friskole søger en engageret lærer til en fast stilling med start 1. november 2026
Øster Åby friskole - Svendborg

Ambitiøs og visionær Chef for Digital Udvikling og AI søges til Fælles Digital

Vil du være med til at forme fremtidens digitale fællesskab for gymnasier og uddannelsesinstitutioner på tværs af landet?

Fælles Digital søger en strategisk stærk og udviklingsorienteret chef, der sammen med en engageret ledergruppe skal stå i spidsen for en organisation i markant udvikling.

Vi står midt i en transformation, hvor kravene til driftsstabilitet, sikkerhed, AI, digitalisering og fælles løsninger vokser hurtigt. Samtidig skal vi udvikle vores organisation og skabe endnu mere værdi for de skoler, vi er sat i verden for at understøtte digitalt i en tid, hvor uddannelseslandskabet er under forandring.  

Der er tale om en nyoprettet nøgleposition med stor indflydelse på både retning, organisering og fremtidige løsninger.

Om Fælles Digital

Fælles Digital er et administrativt IT-fællesskab for selvejende uddannelsesinstitutioner. Vi leverer IT-drift, support, sikkerhed, GDPR-rådgivning, systemforvaltning, data- og AI-løsninger samt digital udvikling til vores medlemsskoler.

Vi er ca. 65 medarbejdere og understøtter mere end 35 uddannelsesinstitutioner på tværs af landet. Vi supporterer ca. 30.000 IT-brugere.

Vores ambition er klar: Vi vil være det stærkeste og mest veldrevne digitale fællesskab i sektoren.

Om rollen

Som Chef for Digital Udvikling og AI får du ansvaret for de digitale projekter i organisationen. Du bliver leder af en række tværgående kompetenceområder: Projektledelse, implementering, AI, IT-didaktik, kontraktstyring og udbud, GDPR & DPO samt administration. Du vil derfor få en nøglerolle i den strategiske og organisatoriske udvikling af Fælles Digital. Det indebærer bl.a. et tæt samarbejde med organisationens ledergruppe, hvor du skal bidrage til fælles retning, prioritering og koordinering af tværgående initiativer og udviklingsspor.

Stillingen spænder bredt mellem strategi, organisationsudvikling, forretningsudvikling, personaleledelse og eksekvering. Du vil få reference til direktøren for Fælles Digital.

Du vil få et særligt ansvar indenfor AI. Her vil din rolle bl.a. være at udvikle Fælles Digitals AI-strategi ligesom du vil få det overordnede ansvar for AI-projektet kaldet Fælles AI. Det vil bl.a. bestå i at sikre løbende analyse og valg af teknologiske retninger, udvikling af sikre, GDPR-kompatible løsninger samt organisatorisk implementering og forankring af AI-initiativer på tværs af medlemsskolerne i tæt samspil med projektets AI-lead og den tekniske chef. Rollen indebærer også tæt samarbejde med skoler, leverandører og øvrige samarbejdspartnere om udviklingen af fremtidige AI-baserede services og løsninger.

Ansvarsområder

Dine hovedopgaver vil være at:

-      Drive større transformations- og udviklingsprojekter i tæt samspil med ledelsesgruppen og konkrete medarbejdere

-      Overordnet ansvar for ledelse af Fælles AI i samarbejde med de deltagende skoler

-      Drive og udvikle Fælles Digitals GDPR- og DPO-service

-      Sætte retning for og udvikle vores IT-didaktiske ydelser

-      Understøtte udviklingen af nye services, produkter og arbejdsformer

-      Bidrage til strategiske analyser, beslutningsoplæg og prioriteringer

-      Sikre fremdrift, god administration og koordinering på tværs af organisationen

-      Understøtte organisationsudvikling og implementering af nye initiativer

Stillingen indebærer budgetansvar, og du vil få direkte ledelsesansvar for et team på ca. 6-8 medarbejdere. Derudover vil du få ledelsesansvar for en lang række udviklingsprojekter, der går på tværs af organisationen. Den konkrete ansvarsfordeling vil blive aftalt i samarbejde med direktøren og tilpasset efter erfaring, kompetencer og motivation.

Vi forestiller os, at du:

  • Er en dygtig og empatisk leder, der ved hvordan du motiverer og skaber et trygt arbejdsmiljø med plads til udvikling

  • Kan lede på tværs af forskellige fagligheder og facilitere tværgående samarbejde

  • Kan drive forandringer og skabe fremdrift, også når retningen ikke er færdigtegnet

  • Arbejder analytisk og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg

  • Kan skabe struktur, prioritering og tydelighed omkring dig

  • Arbejder godt tæt på en bestyrelse og ejerkreds og trives med højt ansvar

  • Kan samarbejde bredt med alt fra IT-specialister og undervisere til skoleledere og eksterne interessenter

  • Har indgående kendskab til projektledelse og implementering indenfor digitalisering, teknologi og AI – gerne med erfaring fra større organisationer

  • Har politisk forståelse, økonomisk tæft og kendskab til dynamikkerne i den offentlige sektor

  • Erfaring fra uddannelsessektoren vil være et plus, men er ikke et krav

Hvem du er

Du er nysgerrig, ambitiøs og handlekraftig – men også lyttende og god til at læse mennesker og forstå organisatoriske dynamikker. Du motiveres af at bygge noget op, forbedre det eksisterende og skabe resultater sammen med andre.

Du trives i en organisation med et stort potentiale og høje ambitioner, men hvor man som leder også selv forventes at tage fat og være udførende af og til. Du drives af ønsket om at bidrage til stærke uddannelsesinstitutioner, læring og fællesskaber med reel samfundsmæssig betydning.

Du kan drive forandring og skabe fremdrift – også når det kræver svære prioriteringer og tydelig retning. Samtidig forstår du værdien af ordentlige processer, involvering og tillid, og du er dygtig til at skabe følgeskab omkring beslutninger og nye initiativer.

Derfor skal du søge

Fælles Digital er ikke en traditionel offentlig arbejdsplads. Vi er et fællesskab ejet af uddannelsesinstitutioner, og vi arbejder mere som en udviklingsorienteret virksomhed end som en klassisk myndighed. Beslutninger skal omsættes til handling, og idéer skal kunne fungere i virkeligheden.

Du får:

  • stor indflydelse på retning og prioriteringer

  • tæt samarbejde med direktøren og resten af chefgruppen

  • mulighed for at præge en organisation i udvikling og prøve kræfter med mange forskellige ledelsesopgaver

  • dygtige medarbejdere med høj faglighed

  • fleksibilitet og frihed under ansvar

  • en stilling med mening og tydelig samfundsværdi

 

 

 

Ansættelse

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med staten. Tiltrædelse forventes 1. december 2026 eller efter aftale. Arbejdssted vil være Børstenbindervej 6, 5230 Odense M. Vi har to faste hjemmearbejdsdage om ugen. Rejseaktivitet på tværs af landet må forventes.  

Yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte direktør Line Bruhn Skytte Hejbøl på tlf. 53553088. Send os:

-      En motiveret ansøgning, der gør det konkret, hvordan din erfaring sætter dig i stand til at løfte opgaven. Vi søger efter konkrete eksempler, der viser hvordan du arbejder.

-      CV – max 3 sider

-      Uddannelsespapirer fra bachelor- og kandidatniveau inkl. karakterer såvel som relevant efteruddannelse.

Send din ansøgning til ansogning@fdigital.dk. senest 27. september 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 41 og 43. Vi er helt ok med at du bruger AI, men vi vil gerne kunne mærke dig og din personlighed i din ansøgning.

Firma Fælles Digital Følg
Kontaktperson Line Bruhn Skytte Hejbøl
Arbejdsadresse Børstenbindervej
Postnr.: 5230
Kommune Odense
Telefonnr. 53553088
Ansøgningsfrist 27/09/2026
Valgt stilling