WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Graver ved Flade, Skallerup og Bjergby kirker
Flade Kirke - Morsø
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Graver ved Flade, Skallerup og Bjergby kirker
Flade Kirke - Morsø
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges snarest mulig
Den Selvejende Institution "Springbrættet". - Varde

Graver ved Flade, Skallerup og Bjergby kirker

Har du grønne fingre og et godt overblik, er du kreativ og har gode samarbejdsevner, så er det måske dig vi søger.

Vores graver gennem mange år har valgt at gå på pension, hvorfor vi søger en dygtig graver pr. 1. december 2026. Stillingen er på 37 timer.

Du vil få det overordnede ansvar for alle tre kirkegårde og blive arbejdsleder for 3 gravermedhjælpere. Vi lægger vægt på, at kirkegårdene altid fremstår pæne og velplejede, ligesom vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og gode forhold for vores ansatte.

Som graver hos os, skal du varetage følgende opgaver:

·       varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.

·       lede og fordele opgaverne på kirkegården

·       have kirketjeneste ved gudstjenester samt øvrige kirkelige handlinger

·       have det administrative ansvar for kirkegårdene, herunder indgå gravstedsaftaler samt udsende regninger  

·       vejlede og servicere pårørende og øvrige besøgende på kirkegårdene

·       være ansvarlig for rengøring af kirker og øvrige bygninger på kirkegården

·       håndtere kirkernes automatiske ringeanlæg

Flade, Skallerup og Bjergby sogne er mindre landsogne og har tilsammen godt 700 indbyggere. Vi har fælles præst og øvrigt personale er også fælles. I alt er vi 8 ansatte i sognene.

Sognene er kendetegnet ved at være små landsogne, hvor fællesskabet vægtes højt, og hvor der er stor opbakning omkring kirkerne og de aktiviteter, vi har i kirkerne.

Vi forventer, at du:

-er uddannet gartner eller har erfaring med arbejdet på en kirkegård

-har gode samarbejdsevner og et godt overblik

-er ansvarsbevidst og kan tage det overordnede ansvar for pasning og vedligeholdelse af alle tre kirkegårde

-er god til at uddelegere og fordele opgaver til gravermedhjælperne

-har gode IT-kundskaber og gerne erfaring med både Brandsoft og GIAS

-har lidt teknisk snilde og kan håndtere maskinerne på kirkegårdene

-har bil og selv kan transportere dig mellem tjenestesteder

-har forståelse for kirkens liv og virke

Ansættelse sker ved Flade-Skallerup Sognes Menighedsråd beliggende Kirkehøj 8, Flade, 7900 Nykøbing Mors

Menighedsrådet har indgået samarbejdsaftale med Bjergby Sogns Menighedsråd om drift af kirkegårdene, hvorfor du vil få ansvaret for alle tre kirkegårde. Der er ligeledes pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet måtte indgå med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 347.530,- kr. – 421.573,- kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.247 kr. (nutidskroner).

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 347.530 kr. årligt ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for Flade-Skallerup Sognes Menighedsråd Lone Jensen på telefonnummer 21782082, eller til personaleansvarlig Karen Bavnhøj på telefonnummer 24601775. Du kan også rette henvendelse med spørgsmål via mail 8671fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Flade-Skallerup Sognes Menighedsråd på mail til 8671fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 12.10.2026.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Firma Flade Kirke Følg
Kontaktperson Karen Bavnhøj
Arbejdsadresse Kirkehøj
Postnr.: 7900
Kommune Morsø
Telefonnr. 24601775
E-mail karenbavnhoej@gmail.com
Ansøgningsfrist 12/10/2026
Valgt stilling