Vil du være med til at sikre god sagsbehandling og et højt fagligt niveau på de brede velfærdsområder i en kommune? Og kan du yde god juridisk rådgivning og sparring i komplicerede sager med stor opmærksomhed fra den øverste administrative og politiske ledelse? Så er du måske den jurist, vi leder efter!
Om jobbetI Rudersdal Kommune har vi samlet den juridiske rådgivning i et team af jurister, hvor vi rådgiver alle kommunens forvaltningsområder med fokus på forvaltningsret og god sagsbehandling. Du bliver en del af teamet og skal være med til at løfte rådgivningsopgaver på de brede velfærdsområder, herunder særligt varetage opgaver på det sociale område.
For at styrke helhedsvurderingen af borgernes behov, har vi i Rudersdal samlet det brede socialområde, børn og voksne inklusiv beskæftigelsesområdet, i samme afdeling. Det der kendetegner området er, at borgerne kan have flere sager placeret i forskellige afdelinger, som skal samarbejde for at finde den bedste løsning.
Du bliver en vigtig faglig sparringspartner for områdets dygtige sagsbehandlere og kommer til at indgå i et tæt samarbejde med ledelsen om udviklingsarbejdet, med at sikre en fortsat høj kvalitet i sagsbehandlingen. Afhængigt af dine kompetencer vil du desuden få ansvar for undervisning, kompetenceudvikling og understøttelse af strategiske initiativer på området.
Dine primære opgaver bliver at;
Rudersdal Kommune søger aktuelt to jurister til JURA. Se og søg eventuelt også vores andet juristopslag.
Om digDu er jurist og har en solid forståelse for forvaltningsret og de generelle sagsbehandlingsregler og principper. Vi ser gerne, at du har erfaring med socialområdet, men vi er også åbne for dig, der har lyst til at lære socialområdet at kende.
Derudover ser vi gerne, at du:
JURA er kommunens juridiske rådgivning samlet i et team på Rådhuset i Holte tæt på direktion og borgmester. Du vil referere til chefjurist Anja Sælsen.
Vi samarbejder og yder juridisk rådgivning på tværs af hele organisationen, hvorfor møder og arbejdsdage på administrationscenteret i Birkerød og i andre dele af organisationen også er en del af vores hverdag.
Vi er et team af fire erfarne jurister med et stærkt fagligt fællesskab om både store og små opgaver. Vi har en uformel arbejdsform og omgangstone og værdsætter, at vi har det godt sammen i teamet. Hver jurist har sit eget ansvarsområde og driver sine opgaver selvstændigt, men vi prioriterer samtidig videndeling og sparring, når komplekse sager kalder på flere perspektiver.
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Det er nemt at komme til Rådhuset i Holte, vi har S-tog og bus til døren, cykelsti og gratis parkering.
Læs mere om Rudersdal Kommune som arbejdsplads HER.
Løn- og ansættelsesforholdLøn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer og din erfaring.
Du ansættes på fuldtid, med ansættelsesstart den 1. december 2026 eller snarest muligt.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 20. og fredag den 23. oktober 2026
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Chefkonsulent Philip Frederiksen på telefon 72 68 11 09
| Firma | Rudersdal Kommune Følg |
| Kontaktperson | Philip Frederiksen |
| Arbejdsadresse | Øverødvej |
| Postnr.: | 2840 |
| Kommune | Rudersdal |
| phif@rudersdal.dk | |
| Ansøgningsfrist | 07/10/2026 |