WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger nye kolleger til at undervise Udenrigsministeriets medarbejdere i fransk, tysk eller spansk, men også i russisk, kinesisk eller arabisk
Udenrigsministeriet - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger nye kolleger til at undervise Udenrigsministeriets medarbejdere i fransk, tysk eller spansk, men også i russisk, kinesisk eller arabisk
Udenrigsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Underviser i juridisk engelsk
VIRKSOMHEDSSKOLEN A/S - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Vi søger nye kolleger til at undervise Udenrigsministeriets medarbejdere i fransk, tysk eller spansk, men også i russisk, kinesisk eller arabisk

Udenrigsministeriet søger et antal motiverede og professionelle eksterne sprogkonsulenter inden for ovennævnte sprog med erfaring inden for voksenundervisning.

I Udenrigsministeriet tilbyder vi fremmedsprogsundervisning til den enkelte medarbejder og til medarbejderens familie ved udsendelse til de danske repræsentationer i udlandet. Grundet stigende efterspørgsel på sprogundervisning i ministeriet ønsker vi at udvide kredsen af eksterne sprogkonsulenter – og det er her du kan komme ind i billedet.

Vi tilbyder:

  • et udviklende og globalt orienteret arbejde i et internationalt miljø;
  • et fleksibelt og dynamisk arbejde med individuelle kursister;
  • samarbejde med engagerede kolleger i Udenrigsministeriet.
Som ekstern sprogkonsulent vil du typisk være beskæftiget med:

  • individuel undervisning, inkl. forberedende undervisning af medarbejdere (samt evt. partner), som skal udsendes til danske repræsentationer i hele verden;
  • mundtlige holdkurser (6-12 deltagere);
  • niveautestning og holdindplacering af kursister;
  • evt. begrænsede oversættelsesopgaver.
Vi forventer, at du har:

  • en relevant akademisk uddannelse, helst sproglig, samt evt. erfaring med at anvende dansk som formidlingssprog i din undervisning;
  • dokumenteret erfaring med voksenundervisning;
  • interesse for (og også gerne erfaring med) at inddrage udenrigspolitiske eller samfundsorienterede emner i undervisningen, især med relevans for pågældende lande;
  • erfaring med at udvikle dine egne kursusmaterialer, som er tilpasset kursistens individuelle arbejdsopgaver, interesser og behov (forskellige typer kursister fordrer forskellige tilgange til niveau, emneområder osv.);
  • erfaring med at inddrage digitale læringsmidler i din undervisning og åbenhed over for at anvende ministeriets digitale værktøjer i undervisningen.
Hvem er du?

  • en dygtig og motiverende underviser;
  • selvstændig og vant til at tilpasse undervisningen til den enkelte kursist samt vedkommendes niveau og ønsker til indhold og fokus;
  • fleksibel i forhold til afholdelse af undervisning;
  • empatisk, med forståelse for kursisternes behov for fleksibilitet/diskretion i undervisningen;
  • god til at videndele og samarbejde omkring drift og leverancer af undervisningen.
Løn og ansættelsesvilkår

Som ekstern sprogkonsulent ansættes og aflønnes du efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Ansættelsen sker tidsbegrænset for en periode på op til tre år.

Antal undervisningstimer vil være afhængig af den konkrete efterspørgsel på sprogundervisning i ministeriet, men kan højst omfatte 780 arbejdstimer om året.

Alle enetimeforløb tilrettelægges fleksibelt efter individuel aftale mellem kursist og underviser. Evt. holdundervisning oprettes af en koordinator efter aftale med underviseren. Undervisningen finder hovedsageligt sted i Udenrigsministeriet på Christianshavn.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

Der forventes at kunne blive tale om opgaver med opstart i begyndelsen af 2027.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er mandag d. 28. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler den efterfølgende uge. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum én side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Katrine Teisen Cramon på katcra@um.dk eller tlf. 33920229.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Firma Udenrigsministeriet Følg
Kontaktperson Katrine Teisen Cramon
Arbejdsadresse Asiatisk Plads
Postnr.: 1402
Kommune København
Telefonnr. 33920229
E-mail katcra@um.dk
Ansøgningsfrist 28/09/2026
Valgt stilling