Er du en erfaren leder, der skaber resultater gennem tillid, tydelighed og stærke relationer? Plejehjem Bistrupvang søger en centerchef, der kan sikre en velfungerende drift, høj faglig kvalitet og fortsat udvikling af plejehjemmet i tæt samarbejde med ledere, medarbejdere, beboere og pårørende.
Plejehjem Bistrupvang
Plejehjem Bistrupvang blev indviet i 2012 og rummer 50 plejeboliger med tilhørende fællesfaciliteter. Plejehjemmet ligger i naturskønne omgivelser, hvor livskvalitet og trivsel er i fokus. Vi arbejder efter leve-bo-principperne, hvor beboerne inddrages i hverdagen med afsæt i deres ressourcer, ønsker og interesser.
Bistrupvang er en del af Rudersdal Kommunes frisatte plejehjem, hvor ledelseslag mellem direktion og centerchef er fjernet, men hvor man til gengæld har et forpligtende og tæt samarbejde med områdechefen for Sundhed og Forebyggelse. Det giver stort lokalt ledelsesrum og et fælles ansvar med de øvrige plejehjem for at udvikle kvalitet og skabe løsninger på tværs.
Vi søger en centerchef, der kan videreudvikle den faglige kvalitet, styrke ledelsen og sikre en bæredygtig drift af plejehjemmet. Du indgår i tæt samarbejde med områdechefen for Sundhed og Forebyggelse men refererer i din linjeledelse til fagdirektøren.
På Bistrupvang omsætter vi ældrelovens værdier til praksis med fokus på selvbestemmelse, værdighed, livskvalitet og en tillidsbaseret tilgang til pleje og omsorg. De pårørende ses som vigtige samarbejdspartnere, og vi arbejder aktivt for at styrke dialogen og skabe et tæt samspil mellem beboere, pårørende og medarbejdere.
Plejehjem Bistrupvang består af 50 boliger fordelt på to afdelinger med i alt fire boenheder. Lederteamet består af en centerchef og en ledende sygeplejerske med souscheffunktion, som begge varetager daglige ledelsesopgaver overfor de ca. 50 faste medarbejdere. Lederteamet understøttes lokalt af en arbejdsplanlægger og en kontorfunktionær. Øvrige understøttende funktioner indenfor personale, løn, økonomi og kvalitetsudvikling er organiseret i en partnerskabsmodel, der udgår fra Rådhuset og Administrationscenteret i Rudersdal.
Opgaven som centerchef
Den kommende centerchef vil få det overordnede ledelsesansvar for de borgerrettede opgaver, personale, drift og økonomi
Du skal sikre, at Bistrupvang er et godt sted at leve for beboerne, et trygt sted for de pårørende og en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Samtidig deltager du i den strategiske udvikling af kommunens ældrepleje og sikrer, at beslutninger omsættes til praksis med afsæt i de borgernære perspektiver.
En central opgave bliver økonomi- og ressourcestyring, herunder fortsat fokus på sygefravær, bemanding og planlægning. Derudover forventes det, at du styrker samarbejdet med pårørende, understøtter kommunens pårørendepolitik og er ambitiøs og aktivt deltagende i udviklingen af faglige metoder og tilgange på ældreområdet. I Rudersdal har vi et særligt fokus på at vores plejehjem arbejder proaktivt og systematisk med den sundhedsfaglige kvalitet og vi ser gerne, at du som centerchef også går forrest i denne opgave.
Kompetenceprofil for den kommende centerchef
Du er relationsstærk, rummelig og motiveres af at du kan spejle dig i en fælles strategisk indsats om at lykkes i fællesskab.
Du er synlig og nærværende i hverdagen og ser dialog og tilgængelighed som forudsætninger for gode relationer. Du kan sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde med MED- udvalg og tillidsvalgte og omsætte strategier og politikker til meningsfuld praksis for medarbejderne.
Du går forrest som rollemodel for det gode samarbejde med både beboere, pårørende og medarbejdere og trives i en organisation, hvor udvikling, kvalitet og nytænkning prioriteres højt.
Centerchefen forventes at være et forbillede for medarbejderne, særligt hvad angår det gode beboer- og pårørende samarbejde. Du ser målet om at lykkes i fællesskab som en kerneværdi, og du trives med at være leder i en organisation, der prioriter nytænkning, udvikling og kvalitet meget højt.
Øvrige kvalifikationer
Derfor skal du vælge os
Over alt er der fokus på udvikling af fremtidens velfærdsydelser i et helhedsperspektiv, hvor udfordringerne tackles ”sammen med borgerne” med et stærkt tværgående blik. Dette gælder i særdeleshed også på ældreområdet i Rudersdal, hvor du som leder vil få mulighed for at præge den fortsatte dagsorden og udvikling sammen med ambitiøse og dygtige medarbejdere og lederkolleger.
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårDu ansættes som centerchef på plejehjemmet Bistrupvang efter gældende lederoverenskomst. Det betyder, at der er tale om en fuldtidsstilling uden øverste arbejdstid, men med en høj grad af fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstid og opgaver.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Der afholdes samtaler 6. oktober og 20. oktober 2026.
| Firma | Rudersdal Kommune Følg |
| Kontaktperson | Lene Petersen |
| Arbejdsadresse | Øverødvej |
| Postnr.: | 2840 |
| Kommune | Rudersdal |
| Telefonnr. | 72683370 |
| llpe@rudersdal.dk | |
| Ansøgningsfrist | 28/09/2026 |