Har du lyst til at være med til at forme en helt ny ergoterapeutisk funktion på et plejehjem i udvikling? Så har du nu mulighed for at blive en del af Plejehjemmet Enggården, som ligger i Dragør.
Vi opretter en ny ergoterapeutstilling, fordi vi ønsker at styrke den rehabiliterende indsats og bringe den ergoterapeutiske faglighed endnu tættere på både beboernes hverdag og medarbejdernes praksis.
Stillingen er på 32 timer om ugen med mulighed for 37 timer. Hvis du ønsker 37 timer, vil de resterende timer blive varetaget gennem andre opgaver tæt på beboerne og med afsæt i den daglige kerneopgave.
Dine primære opgaverDu vil blandt andet arbejde med:
- Hverdagsrehabilitering med fokus på at støtte beboerne i at bevare eller genvinde færdigheder og være mest muligt aktive i eget hverdagsliv
- Individuel træning 1:1 med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov og mål
- Gruppetræning med fokus på funktionsevne, aktivitet, bevægelse og fællesskab
- understøttelse og faglig sparring til personalet omkring hjælpemidler, herunder vurdering, afprøvning og korrekt anvendelse
- vejledning af medarbejdere i, hvordan rehabiliterende principper kan tænkes ind i den daglige pleje og støtte
- Dysfagiscreening og vurdering af spise- og synkefunktion
- Vejledning omkring måltider, siddestilling, konsistenser og gode rammer omkring spisesituationen
- Tæt tværfagligt samarbejde med plejepersonale, sygeplejersker, fysioterapeut, ledelse og øvrige faggrupper
En væsentlig del af stillingen bliver at være med til at gøre hverdagsrehabilitering til en naturlig del af den daglige praksis omkring beboerne.
Vi forestiller os, at du:
- er autoriseret ergoterapeut
- gerne har erfaring fra ældreområdet, plejehjem, rehabilitering eller demensområdet
- har erfaring med eller interesse for dysfagi
- kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde
- har lyst til at undervise, vejlede og sparre med kolleger
- arbejder rehabiliterende og med blik for beboerens egne ressourcer
- har lyst til at være med til at udvikle en ny funktion og sætte retning for den ergoterapeutiske indsats på Enggården.
Vi tilbyder:
Hos os får du en nyoprettet stilling med mulighed for stor faglig indflydelse.
Du får mulighed for at være med til at skabe rammerne for den ergoterapeutiske funktion og udvikle den i tæt samarbejde med ledelse og kolleger.
Enggården står foran en mulig organisatorisk forandringKommunalbestyrelsen skal træffe politisk beslutning om den fremtidige drift af Plejehjemmet Enggården.
Såfremt beslutningen bliver, at Enggården fremover skal drives i samarbejde med OK-Fonden, vil Enggården fra det nye år blive et selvejende kommunalt plejehjem med OK-Fonden som driftsorganisation.
I forbindelse med en eventuel ændring vil medarbejderne blive virksomhedsoverdraget. Uanset den organisatoriske ramme er vores kerneopgave den samme: at skabe et trygt, værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for Enggårdens beboere gennem høj faglighed, nærvær og tværfagligt samarbejde.
Har du lyst til at være med fra begyndelsen?Vi ønsker stillingen besat pr. 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.
Der afholdes løbende samtaler
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Elisabeth Rolsted Nissen på telefon 53 73 03 80.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem:
https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-jobDragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.StillingsbetegnelseErgoterapeut
AnsættelsesforholdStillingen er på 32 timer ugentlig
VirksomhedsoplysningerOmsorgscenteret Enggården
TiltrædelseVi ønsker stillingen besat pr. 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfrist25. september 2026
KontaktpersonElisabeth Rolsted Nissen på telefon 53 73 03 80
UddannelseErgoterapeut
ArbejdsområdeÆldre og pleje