Er du en erfaren SAP-person med lederkompetencer og klar til nye udfordringer? Trives du med at arbejde i feltet mellem kundernes forretning og teknologi? Er du interesseret i at opbygge et nyt SAP drifts- og platforms-team i Statens IT, der skal understøtte Danmarks digitale suverænitet?
Svarer du JA til ovennævnte, så er dette jobbet for dig!
Om stillingen I samarbejde med Økonomistyrelsen gennemfører Statens IT i øjeblikket et program, der skal opbygge en statslig driftsplatform for SAP-applikationer. En af aktiviteterne i programmet er at opbygge et SAP-basis kompetencecenter i Statens IT. Du bliver den første medarbejder i teamet og skal derefter forestå yderligere rekruttering. Vi forventer også, at du skal overtage programlederrollen i den sidste del af programmet, hvor det detaljerede service design og den endelige implementering skal foregå.
Dine opgaver vil blandt andet indebære:
- Rekruttering af medarbejdere, derefter personaleledelse og team udvikling
- Projekt- og programledelse, SAP relateret
- Leverandørkontakt
- Samarbejde og koordination med kunder der anvender SAP platformen, herunder driftsrapportering
- SAP Licens og kapacitetsstyring
- Videreudvikling og forbedring af services, værktøjer og processer på SAP-platformen
- Og sikkert meget mere
Om dig Vi forestiller os, at du har en længere videregående uddannelse bag dig. Du har ledelseserfaring, evt. fra projekt- eller programledelse. Det er absolut afgørende, at du har en grundlæggende viden og erfaring med SAP.
Vi vil sætte pris på følgende:
- At du altid har kunden i centrum og bidrager til sikre og stabile leverancer
- At du er udadvendt og har gode samarbejdsevner, kan håndtere interessenter på mange niveauer, samt kan kommunikere professionelt og opbygge tillidsbaserede relationer til nye og eksisterende kunder, til leverandører og til dine kollegaer i Statens IT
- At du har en analytisk tilgang til verden og reflekterer over det, der kommer din vej
- At du stiller høje krav til kvaliteten af eget arbejde og arbejdet i dit ’nye’ team
- At du kender til ITIL
- At du aktivt følger med i SAPs roadmap for nye services, produkter og teknologi
Om os Statens IT er en dynamisk arbejdsplads med god mulighed for selvstændigt ansvar i løsningen af arbejdsopgaver. I dagligdagen vil du opleve en uformel og humoristisk omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.
Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern med ca. 600 medarbejdere, som leverer it-services til 21 ministerområder og deres 40.000 brugere. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du bliver ansat som teamleder i henhold fællesoverenskomst mellem Finansministeriet til Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Programleder Steen Elsborg Pedersen på 72 31 08 33 eller
steen.elsborg.pedersen@statens-it.dk eller Vicedirektør Charlotte Nielsen på 72 31 12 13 eller
charlotte.kate.nielsen@statens-it.dk Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 30. september 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 41 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. december 2026 eller hurtigst muligt.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.