WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Konsulent til Økonomikontoret, Økonomi & Erhverv (barselsvikariat)
Www.aalborg.dk - Aalborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Konsulent til Økonomikontoret, Økonomi & Erhverv (barselsvikariat)
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Forpagter OK Plus Farsø
POULSEN ApS - Vesthimmerland

Konsulent til Økonomikontoret, Økonomi & Erhverv (barselsvikariat)

Om stillingen/arbejdspladsen:

Her har du mulighed for at blive en del af økonomiholdet og komme med ind i maskinrummet i landets tredjestørste kommune. Vi opslår nu en stilling i Økonomikontoret, Økonomi og Erhverv i Aalborg Kommune.

Hvem er vi?

Økonomikontoret er organisatorisk placeret i forvaltningen Økonomi og Erhverv, og refererer sammen med 5 andre enheder til Vicekommunaldirektøren (Økonomidirektøren). I Økonomikontoret arbejder vi blandt andet med at styrke grundlaget for kommunens overordnede økonomiske udvikling og styring – herunder også at kvalificere beslutningsgrundlag for byrådets budgetlægning og økonomiopfølgning. 

Vi bestræber os på at være et centralt omdrejningspunkt i alle større sager med betydning for kommunens økonomi, herunder at vi i et konstruktivt og respektfuldt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger, formår at samordne og koordinere de mange processer, sager, styringsprincipper, informationer og data, der kan have betydning for kommunens økonomiske forhold. 

Opgaveporteføljen i kontoret som opremset nedenfor, er derfor både dyb og bred – og kan veksle med de politiske dagsordener både lokalt og nationalt:

  • Økonomisk planlægning og styring
  • Økonomisk sagsbehandling generelt
  • Budgetlægning, økonomiopfølgning og regnskabsaflæggelse (processer og udarbejdelse)
  • Drive og deltage i tværgående arbejdsgrupper og processer mellem forvaltningerne
  • Økonomisystem, kontoplaner og struktur
Dine opgaver vil være:

Som medarbejder i denne stilling, kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Tilrettelæggelse og koordinering af den politiske budgetproces
  • Kerneprocesserne på det økonomiske område, f.eks. indenfor budgetlægningen og økonomiopfølgningen. Dette arbejde kan relatere sig til både ”budgetsiden” og ”regnskabssiden” 
  • Koordinering og opfølgning i forbindelse med tværgående kommunale finansieringsløsninger.
  • Fortsat analyse/beskrivelse af konsekvenser for kommunen i forbindelse med den kommende udligningsreform.
  • Understøtte udarbejdelsen af en kommunal økonomisk politik samt den efterfølgende implementering.
Vi forventer du har:

Vi forventer, at du har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig baggrund og allerede har gjort dig erfaringer med arbejdet med økonomiopgaver/økonomistyring. Det kunne f.eks. være du efter endt universitetsuddannelse har gjort dig de første erfaringer med de udfordringer, der kan opstå, når teoriens ”optimale” hensigter møder realiteterne i en driftsorganisation i bevægelse. Men væsentligt er det, at;

  • Du er analytisk skarp, og anvender gerne disse evner til arbejdet i et felt med mange – til tider – forskelligrettede interesser. 
  • Du kan drive og forestå tværgående samarbejder med fokus på ”bolden” og sagen, men med blik for vigtigheden i at fastholde konstruktivt samspil.
  • Du formår at formidle om komplekse problemstillinger og arbejder gerne aktivt med at sikre kvaliteten af skriftlige fremstillinger. Dette gælder også overfor mennesker med baggrund i andre fagligheder, end økonomi. 

Du forventes at kunne agere selvstændigt indenfor dine ansvarsområder, men med øje for ”forpligtelsen” overfor de faglige fællesskaber med kollegerne. Dette skal understøtte bestræbelserne på at fastholde en oplevet sammenhængskraft for vores samarbejdspartnere og ”kunder”.

Vi kan tilbyde:

I takt med ændringer i såvel politiske dagsordener, rammebetingelser, organisatorisk setup og systemlandskaber, ændres også vores opgaver og fokus. Der vil således løbende være behov for at bidrage til den økonomiske administration i kommunen i form af udarbejdelse af analyser og beslutningsgrundlag af forskellige karakter.

Du kan forvente at indgå i arbejdet med afsæt i ét specifikt forvaltningsområde, men mange løsninger fordrer lyst og evne til at arbejde i et økonomisk felt på tværs af kommunens forvaltningsområder.

Du kommer til at indgå i en enhed, hvor der er masser af kollegial sparring.  Dette fordi vi ønsker opmærksomhed om, hvorledes opgaverne kan hænge sammen og påvirker hinanden. Men også, at vi arbejder ud fra den forudsætning, at de gode løsninger ofte findes gennem samskabelse. Det gælder både internt mellem kollegaer i kontoret/forvaltningen – men også opgaver, der skal løses på tværs af kommunens forvaltninger. Kontoret har høj social kapital, hvilket vi værner om, og anser som en forudsætning for at fastholde både høj faglighed og trivsel.
 

Arbejdsstedets adresse: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Forud for ansættelse, indhenter vi relevante referencer.

For yderligere oplysninger kan henvendelse rettes til: AC-fuldmægtig Amalie Bitsch, mobilnr.: 21 31 62 43 eller Økonomichef Simon Andersen, mobilnr.: 25 20 17 04.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Firma www.aalborg.dk Følg
Kontaktperson Simon Andersen
Kommune Aalborg
Telefonnr. +4525201704
Ansøgningsfrist 30/09/2026
Valgt stilling