Vil du være med til at sikre, at vores bygninger og tekniske installationer fungerer i hverdagen – på vores eksterne matrikler samt på Regionshospitalet Gødstrup?
Vi søger to engagerede og selvstændige ejendomsserviceteknikere, som primært skal varetage drifts- og vedligeholdelsesopgaver på vores eksterne matrikler, men som også vil få opgaver på Regionshospitalet Gødstrup. De eksterne matrikler omfatter bl.a. sundheds- og omsorgspladserne i Ramme, Struer, Ikast, Ringkøbing, Tarm, Lemvig og Herning. Vi ønsker med de to stillinger at styrke den daglige tekniske drift og tilstedeværelse på de eksterne matrikler. Samtidig bliver du en del af Teknisk Afsnit på Regionshospitalet Gødstrup og vil derfor også indgå i opgaver og samarbejde på hospitalet. Du får en varieret arbejdsdag, hvor du både arbejder selvstændigt på de enkelte matrikler og indgår i et stærkt fagligt fællesskab med dine kolleger i Teknisk Afsnit.
Regionshospitalet Gødstrup
Driftsafdelingen varetager udlevering og servicering af hjælpemidler, Information, hospitalsservice samt den daglige drift og vedligeholdelse af hospitalsenhedens bygninger, tekniske anlæg og installationer på Regionshospitalet Gødstrup samt de øvrige matrikler. Driftsafdelingen beskæftiger ca. 430 medarbejdere.
Teknisk Afsnit hører organisatorisk under Driftsafdelingen. Vi er et tillidsbaseret afsnit med uddelegeret ansvar og en høj grad af selvstyring. Teknisk Afsnit består af ca. 45 medarbejdere fordelt på faggrupperne Bygning og Projekt, IKT, El og Sikring, BMS, Logistik samt VVS og Maskinområdet. Vi arbejder ud over den daglige drift med vedligehold af ca. 260.000 m² og ca. 10.000 udstyrsenheder samt med bygge-, rokade- og renoveringsprojekter. I Teknisk Afsnit er der to sektionsledere, som har opgaver på tværs af alle matrikler.
Jobindhold.
Som ejendomsservicetekniker får du en vigtig rolle i den daglige drift og vedligeholdelse af vores bygninger, udenomsarealer og tekniske installationer. Hovedfokus i stillingerne vil være på vores eksterne matrikler, hvor vi ønsker at styrke den lokale tekniske tilstedeværelse og sikre en tættere opfølgning på drift, vedligeholdelse og brugernes behov.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
En vigtig del af jobbet er, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for den tekniske drift på de matrikler, du varetager, samtidig med at du er en del af det samlede faglige fællesskab i Teknisk Afsnit.
Du skal kunne vurdere, hvilke opgaver du selv kan løse, og hvornår der er behov for at inddrage kolleger eller eksterne samarbejdspartnere. Der vil være stor variation i arbejdsdagen. Nogle dage vil du være på en ekstern matrikel og løse konkrete drifts- og vedligeholdelsesopgaver, mens du andre dage vil have opgaver på Regionshospitalet Gødstrup eller samarbejde med kolleger og eksterne leverandører. Du vil indgå i et team af ejendomsserviceteknikkere og servicemedarbejdere, som skal understøtte og hjælpe hinanden i dagligdagen på de forskellige matrikler, herunder Gødstrup.
Vi forventer at du:
En arbejdsplads med stor betydning
Som ejendomsservicetekniker er du med til at sikre de fysiske rammer for patienter, borgere, medarbejdere og øvrige brugere. Det betyder, at din indsats har direkte betydning for, at hverdagen fungerer – både når alt kører som det skal, og når der pludselig opstår en teknisk udfordring. Vi søger derfor dig, der kan lide at tage ansvar, finde løsninger og se resultatet af dit arbejde.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sektionsleder
Finn Spicker Brødbæk Mobil 2037 3350
Ansøgningsfrist: Den 30. september 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes at finde sted i oktober måned 2026
Tiltrædelse: 1. december 2026
Hovedtjenestested: Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid på 37 timer/uge
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Finn Spicker Brødbæk |
| Kommune | Herning |
| Telefonnr. | 2037 3350 |
| Ansøgningsfrist | 30/09/2026 |