Er du systematisk og har flair for at holde orden i ret uoverskuelige datamodeller, eller synes du bare, at det med at lægge ting i orden er en fest? Vi mangler en, som kan hjælpe vores ingeniører med at holde styr på dokumentationen og gøre deres hverdag nemmere. Hvis du er vant til at lægge alle dine filer sirligt i mapper på computeren og elsker at planlægge i Excel, så er denne stilling noget for dig.Om os Du vil indgå i sektionen for Systemer og Integrationsstyring, der er et team på 10 personer, som tilsammen udgør landdivisionens systemstyringselement. Formålet er at sikre teknisk koordination af projekter, verifikation og validering af projekter, udarbejdelse og vedligeholdelse af en egentlig systemarkitektur i landdivisionen samt at modellere denne arkitektur. Alt dette skal ske i samarbejde med de ansvarlige sagsbehandlere, kapacitetsmanagere og brugere.
Vi er fysisk placeret i koordinationsafdelingen for landdivisionen. Vi anskaffer alt fra snørebånd til kampvogne, og vores opgave er, at alle tingene virker sammen. Vi arbejder på tværs af alle specialer i landafdelingen og har derudover også direkte berøring med både luft- og maritimafdelingerne.
Vi er flest civile med ingeniørmæssig baggrund i vores sektion. Vi tager ikke os selv alt for højtideligt og har en meget fri og venlig omgangstone. Vi har igennem årene haft mange studentermedhjælpere og er blevet gode til at få det til at virke. Vi er meget inkluderende, og selv om du ”kun” er på 15 timer, insisterer vi på, at du er HELT med i sektionen.
Om stillingen Du skal med direkte reference til souschefen være vores systemingeniør-støttemedarbejder.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
- Deltagelse i projektmøder og hjælp med beslutningsreferater.
- Oprette og vedligeholde ansvarsmatricer for projekterne.
- Hjælpe med datakoordination i Enterprise Architect, som er vores styringsværktøj.
- Hjælpe souschefen med forskellige andre opgaver.
- Lave kaffe. Men det skal alle andre også.
Alt dette skal du kunne lave på (op til) 15 timer om ugen, efter direkte aftale med din nærmeste chef.
Der er ingen formelle krav til uddannelse fra din side. Vi skal nok lære dig det hele. Du vil have mulighed for at skabe dig en arbejdshverdag som passer med dit studie, efter aftale med souschefen.
Om dig Du er studerende på en videregående uddannelse. Det betyder, at du enten læser til bachelor eller kandidat. Studiet er ikke relevant, så længe du har interesse for det arbejde, vi laver.
Du har mere end to år tilbage af dit studie og er interesseret i at arbejde hos os i så lang tid som muligt. Du kender til IT og synes, at det er interessant at arbejde digitalt.
Din vigtigste egenskab er, at du er villig til at lære og frem for alt, at du er villig til at lære ved at anvende de redskaber, som vi har brug for.
Som menneske er du analytisk og systematisk. Vi forventer, at du arbejder struktureret med dine opgaver, både selvstændigt og som en del af et team, og du formår at følge opgaverne til dørs. Som kollega er du nysgerrig og åben for andre mennesker og deres vilkår. Vi forventer endvidere, at du kan formulere dig flydende på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk.
Løn og ansættelsesvilkår Som bachelorstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-overenskomsten).
Din ansættelse som studentermedhjælper på HK-overenskomsten er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.
Som kandidatstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Anne-Mette Gade på telefon 6145 9859.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.
Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026.
Stillingen ønskes besat fra 1. december 2026 eller snarest derefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter som kandidatbevis, uddannelsesbeviser mv.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.