Manchet
Er du klar til at starte din karriere inden for lager- og logistikområdet? Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk team, der forsyner vores "kunder" med alt fra ammunition til sokker.
Synes du det er fedt at have mange bolde i luften? Er du serviceminded og klar til at tage fat? Så er det måske dig, vi mangler.
Vi har fokus på betjening og støtte til Forsvaret, med særlig vægt på kundeorientering og service, og vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Vi indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.
Om os
FORSVARETS FORSYNINGSTJENESTE (FFT), som er en del af Operativ Støttekommando, indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.
Ved Forsyningscenter Skive er vi i alt 21 medarbejdere fordelt på flere elementer, hvor der arbejdes med varemodtagelse, ind lagring og vareudlevering. Elementerne er opdelt på mundering, materiel, ammunition, reservedele samt et lokalt autoserviceelement (delebil). Hos os samarbejder vi på tværs af strukturen, når der er brug for en ekstra hånd eller mange opgaver.
Tonen hos os er uformel med plads til grin og godt humør. Vi sætter dog altid vores faglighed højt, og vi prioriterer
vigtigheden i at yde en rigtig god og stabil service over for vore kunder.
Om uddannelsen
Uddannelsen vil primært foregå på virksomheden med skoleophold på en erhvervsskole. Du starter i praktik på vores depot, hvor du i en periode vil lære de grundlæggende færdigheder inden for lager og logistik.
Forsvaret og uddannelsen vil give dig en masse opgaver og nogle brede rammer, hvor du kan prøve dine talenter af og få en spændende hverdag.
Da vi altid sørger for, at vore medarbejdere er veluddannede til de opgaver, vi stiller dem, så vil du udover skoleperioder også skulle deltage i interne uddannelser.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve, og at du har bestået grundforløbet inden for lager og logistik eller gør det inden start.
Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer at du vil arbejde på at tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Det kræver at du lægger energi i din uddannelse hos os, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aflønning sker med en grundløn for elever første år på 12.175,44 kr. pr. måned for elever under 25 år, og 24.298,46 kr. for elever over 25 år.
Arbejdsstedet er i Skive.
Ansøgningsfristen er den 28. september 2026. Samtaler afholdes i umiddelbar forlængelse deraf.
Ansættelsestidspunktet er hurtigst muligt eller efter aftale.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Vil du vide mere
Hvis du vil høre mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte Lederen for Forsyningscenter, Chefsergent Esben Keisig på telefon 2555 2724.
Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Aya Ghaleb Shokour fra Personelkommandoen på telefon 5134 8665.
Sådan søger du
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af eksamensbeviser. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.
| Firma | Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Skive Følg |
| Kontaktperson | Aya Ghaleb Shokour |
| Arbejdsadresse | Sdr Boulevard |
| Postnr.: | 7800 |
| Kommune | Skive |
| Telefonnr. | 51348665 |
| 00548748@mil.dk | |
| Ansøgningsfrist | 28/09/2026 |