WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Projektmedarbejder til opsætning og drift af skøjtebaner – København
MULTI DOME ApS - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Projektmedarbejder til opsætning og drift af skøjtebaner – København
MULTI DOME ApS - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Projektmedarbejder til opsætning og drift af skøjtebaner – København

Klar på et anderledes vinterprojekt midt i København?

Multi Dome søger en hands-on og selvstændig profil til opsætning og drift af skøjtebaner på Sjælland i vinteren 2026.


Du bliver en vigtig del af et lille hold, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at se resultatet af dit arbejde
helt konkret. Vi bygger skøjtebaner op fra bunden, og du er med til at sikre, at hver bane står klar til åbning og
fungerer godt for både gæster og medarbejdere.


Du behøver ikke have arbejdet med skøjtebaner før - det lærer vi dig. Det vigtigste er, at du er vant til praktisk
arbejde, kan bruge værktøj og trives med at tage ansvar. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ejeren og bliver en vigtig del af den daglige koordinering på pladsen.

Opgaverne

  • sikre fremdrift på pladsen og være med til at få banen helt klar til åbning

  • være med til at skabe et velfungerende område for gæster og medarbejdere

  • bygge skøjtebanen op fra bunden med ismåtter, trækant, bander og øvrige elementer

  • klargøre materialer og løse praktiske opgaver med værktøj

  • hjælpe med isproduktion, klargøring og løbende vedligehold af banen

Arbejdet minder på mange måder om festival- og eventopbygning: der er en klar deadline, mange forskellige opgaver og et hold, der skal få det hele til at spille. Du bliver en del af et lille hold med højt tempo, godt samarbejde og stor frihed under ansvar.

Hvem passer godt ind?
Du har sandsynligvis erfaring fra festivaler, events, byggepladser, håndværk, venue-/sceneopbygning, teknisk service eller andet praktisk projektarbejde.
Du arbejder selvstændigt, møder stabilt og kan tage ansvar for en opgave uden at skulle guides hele vejen.
Kørekort er et krav, og truckcertifikat er en fordel.


Din primære arbejdsregion bliver Sjælland, især København. Rejsearbejde og enkelte overnatninger er en del af
jobbet.


Periode
Arbejdet starter midt i oktober 2026 og fortsætter gennem oktober og november.
I december vil der være mulighed for 1-3 arbejdsdage om ugen, typisk kl. 09.00-17.30, med ispleje, kørsel med
ismaskine og almindeligt vedligehold.
Der kan også være arbejde med nedtagning af skøjtebaner i januar 2027.

Vi er åbne for både sæsonansættelse og samarbejde med en selvstændig.

Interesseret?
Send et par linjer om dig selv og dit CV til info@multidome.dk.

  • Fortæl gerne kort om dine relevante erhvervserfaringer

  • om du er selvstændig eller søger ansættelse

  • om der er bestemte datoer fra midten af oktober til slutningen af november, hvor du ikke kan arbejde

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Firma MULTI DOME ApS Følg
Kontaktperson Teis Bøssbak-Justesen
Arbejdsadresse Thomas Kingos Vej
Postnr.: 9000
Kommune København
Telefonnr. 29980098
E-mail teis@multidome.dk
Ansøgningsfrist 30/09/2026
Valgt stilling