WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Marketing Coordinator til Hotel Odeon
Odense Sport & Event A/S - Odense
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Marketing Coordinator til Hotel Odeon
Odense Sport & Event A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Growth & Digital Marketing Specialist
Unicontrol ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 29/10/2026
favourite-job-icon
Senior Email & Automation Konsulent
Marketingfabrikken ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Marketing koordinatorsøges til Milling Hotels
MILLING HOTELS A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Øster Åby Friskole søger en engageret lærer til en fast stilling med start 1. november 2026
Øster Åby friskole - Svendborg

Marketing Coordinator til Hotel Odeon


Er det dig, vi leder efter til vores hotel i Odense C?

Hvis du er typen, der …

  • Ser en god historie, hvor andre bare ser en helt almindelig tirsdag?
  • Har øje for billeder, ord og detaljer og kan mærke, når noget bare sidder lige i skabet?
  • Får energi af at skabe content og følge en idé hele vejen fra tanke til færdigt resultat?
  • Trives i et professionelt, men personligt miljø, hvor kvalitet, ordentlighed og godt humør går hånd i hånd?
  • Har lyst til at være en del af et tæt hold, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok?

Så er det måske dig, vi søger.


Om stillingen

Som Marketing Coordinator kommer du til at arbejde tæt sammen med vores Marketing Manager.

Din arbejdsplads bliver midt i det, du skal markedsføre, for historierne hos os på Hotel Odeon findes overalt. Det er alt fra, når en ny ret rammer tallerkenen i restauranten, når huset summer af gæster, når vi gør klar til et arrangement, hos kollegaen, der gør noget ekstra, eller i den lille detalje, der fortæller noget større om, hvem vi er.

Din opgave bliver at få øje på det og formidle det. Du kommer til at arbejde på tværs af hotel, restaurant & bar, møder, events og oplevelser og du får en hverdag med både faste opgaver og plads til nye idéer.

Dine opgaver vil bl.a. være at:
  • Planlægge og producere content til vores sociale medier
  • Skabe fotos, video, stories og reels fra livet på Hotel Odeon
  • Hjælpe med planlægning og eksekvering af kampagner og marketingaktiviteter
  • Udarbejde grafisk materiale til både digitale og fysiske platforme
  • Markedsføre hotellets restaurant & bar, møder, events og øvrige oplevelser
  • Udarbejde nyhedsbreve og anden gæstekommunikation
  • Opdatere hjemmeside og øvrige digitale platforme
  • Koordinere aktiviteter med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Følge op på vores indsatser og være nysgerrig på, hvad der virker
  • Og helt sikkert også gribe nogle af de idéer og muligheder, vi endnu ikke ved kommer

Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med eller en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation, content eller lignende
  • Har en god visuel forståelse og sans for æstetik og detaljer
  • Kan skrive levende og sikkert på både dansk og engelsk
  • Har lyst til at arbejde med sociale medier, foto og video
  • Er struktureret og kan holde overblik over flere opgaver på én gang
  • Tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs
  • Er nysgerrig, initiativrig og kommer med dine egne idéer
  • Trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med andre

Har du erfaring med Canva, Meta Business Suite, Adobe, e-mailmarketing, foto eller videoredigering, er det et plus. Dog forventer vi ikke, at du kan det hele. For os er det mindst lige så vigtigt, at du har det rette blik, lysten til at lære og modet til at byde ind.

Vi tilbyder dig:
  • En kreativ og alsidig stilling, hvor du får lov til at arbejde tæt på forretningen
  • Mulighed for at sætte dit eget aftryk på Hotel Odeons markedsføring
  • En arbejdsplads midt i Odense med varme, humor og høje ambitioner
  • Et miljø, hvor ordentlighed, ansvar og fællesskab er grundlæggende værdier
  • Dygtige kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Tæt sparring med vores Marketing Manager
  • Attraktive personalegoder gennem Hotel Odeon, Odense Sport & Event og Strawberry

Klar til at blive en del af holdet?

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og vi håber, at vores nye kollega kan starte hurtigst muligt.

Send os dit CV og din ansøgning og meget gerne eksempler på noget, du har skabt. Det kan være content, billeder, video, en kampagne, en SoMe-profil eller noget helt andet, du er stolt af.

Ansøgningsfristen er allerede den 1. oktober 2026, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Vi forventer stor interesse for stillingen og holder samtaler løbende.

Hvem er vi?

Hotel Odeon er et moderne og elegant hotel i hjertet af Odense, kendt for vores gæstfrihed, nærvær og kompromisløse fokus på kvalitet. Vi er en del af Odense Sport & Event og siden marts 2025 også en del af hotelkæden Strawberry.
Du er velkommen til at lære os lidt bedre at kende på @hotelodeonodense

Vi vil være hotellet byen kender, gæsterne husker og medarbejderne er stolte af.

Vi er professionelle uden at være stive, personlige uden at være private og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi tager ansvar, gør os umage og gør hinanden bedre.

Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen til Hotel Odeon.

Firma Odense Sport & Event A/S Følg
Kontaktperson Julie Hansen
Arbejdsadresse Ørbækvej
Postnr.: 5220
Kommune Odense
Telefonnr. 65420500
E-mail julie.hansen@hotelodeon.dk
Ansøgningsfrist 01/10/2026
Valgt stilling