Vil du være med til at udvikle læringsmiljøer og styrke kompetencerne hos de voksne omkring børn og unge? Nu har du mulighed for at blive en del af fællesskabet i PPR Skanderborg. ”Jeg synes, det er en fornøjelse at arbejde her, fordi vi har en stærk social kultur, en god stemning i hverdagen og et højt fagligt niveau, der hele tiden motiverer mig til at udvikle mig”.Juliane, psykolog i PPRI PPR Skanderborg arbejder vi praksisnært. Vi har fokus på at udvikle læringsmiljøer og styrke kompetencerne hos de voksne omkring børnene. Målet er at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber. Kan du se dig selv i et bredt, tværfagligt samarbejde med de voksne omkring børnene, så læs med her.
Om stillingenVi søger en psykolog til en fast stilling på 34 timer og med opstart 1. december 2026.
Stillingen vil indebære opgaver på tværs af PPRs arbejdsområder. Du vil indgå i et af PPRs faglige teams, og den konkrete teamtilknytning og opgaveportefølje vil blive fastlagt på baggrund af dine kompetencer og erfaringer samt PPRs samlede opgaver.
Arbejdet er centreret om- at samarbejde praksisnært med de voksne omkring børnene med henblik på kompetenceudvikling og med fokus på, at indsatserne er meningsfulde, konkrete og forankrede i hverdagen
- udvikling af mangfoldige læringsmiljøer og privilegerede positioner med fokus på at skabe konstruktive forandringer i børns hverdagsliv og fællesskaber. Altid i et tværfagligt samarbejde med pædagogisk personale og ledelser i kommunens dagtilbud og skoler
- deltagelse på samarbejdsmøder med fagprofessionelle samarbejdspartnere
- sparrings- og supervisionsforløb med fagprofessionelle
- organisatorisk ledelsessparring
- tværfagligt samarbejde omkring enkelte børn, der er indstillede til PPR
- udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV)
- samarbejde med eksterne samarbejdspartnere såsom BUA og VISO i forhold til enkelte børn
- at kvalificere forståelsen af samspillet mellem børns forudsætninger, deltagelsesmuligheder og de læringsmiljøer, børn indgår i, så indsatser både kan rette sig mod det enkelte barn og læringsmiljøet
Udover det spændende jobindhold tilbyder vi- en arbejdsplads med engagerede og kompetente medarbejdere
- et arbejdsområde i udvikling, hvor vi løbende er optaget af, hvordan vi bedst tilrettelægger vores opgaver i forhold til Skanderborg Kommunes visioner og de konkrete opgaver, vi stilles overfor
- fokus på tværfagligt samarbejde og organisatorisk læring
- faglig sparring fra kollegaer samt intern supervision
- en varieret arbejdsdag med selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsopgaver
- at du bliver en del af et tværfagligt team med logopæd og pædagogisk konsulent i samarbejde med dagtilbud og skoler
- du får en mentor
- fokus på et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone: ”Vi har det faktisk sjovt”
Din kompetence- og personprofilIdeelt set kan du nikke genkendende til flere af følgende:
- du er cand.psych. – gerne med praksisuddannelse
- du har erfaring fra PPR-arbejde med fokus på pædagogisk udvikling
- du har fokus på, hvordan læringsmiljøer og fællesskaber kan justeres, så alle børn får deltagelsesmuligheder
- du tør udfordre praksis på en anerkendende og respektfuld måde
- du kan formidle psykologfaglig viden og omsætte den til vejledning, sparring og kompetenceudvikling
- du kan arbejde selvstændigt og struktureret og har overblik til at planlægge og prioritere forskellige arbejdsopgaver
- du er i stand til at agere i en omskiftelig hverdag, hvor du bevæger dig mellem forskellige lokationer og arbejdsopgaver i løbet af en dag
- du evner at skabe gode samarbejdsrelationer
- du har forståelse for at navigere i en politisk styret organisation
PPR SkanderborgPPR Skanderborg er en teamorganiseret afdeling under Fagsekretariatet Børn og Unge. I PPR er vi ca. 40 medarbejdere fordelt på forskellige fagligheder: logopæder, pædagogiske konsulenter og psykologer. Vi er organiseret i et 0-6 års team, et skoleteam (6-18 år), et specialtilbudsteam, og derudover indgår vi i forskellige teams, der varetager lettere behandlingsopgaver. PPR Skanderborg varetager derudover PPR-funktionen i Samsø Kommune.
Hvert dagtilbud og hver skole i kommunen har tilknyttet en psykolog, en pædagogisk konsulent og en logopæd, så du er aldrig alene i samarbejdet.
PPR-kontoret er lokaliseret på Skanderborg Fælled, men i jobbet vil du komme til at bevæge dig rundt på forskellige matrikler i kommunen, hvorfor adgang til egen bil er en forudsætning for jobbet.
PPR Skanderborg har fokus på at være tæt på praksis i dagtilbud og skoler. Med et forebyggende og tidligt fokus arbejder vi for, at indsatser så vidt muligt sker i de almene læringsmiljøer. Sammen med dagtilbud og skoler har vi fokus på opkvalificering af de voksne omkring børnene, og vi arbejder praksisnært med at udvikle mangfoldige læringsmiljøer og privilegerede positioner for alle børn.
Hvis du vil vide mereDu er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere eller få svar på eventuelle spørgsmål. Frem til den 6. oktober 2026 kan du skrive og aftale tidspunkt for en telefonisk samtale med afdelingsleder på skoleområdet Martin Ross-Hvam, mail
martin.ross-hvam@skanderborg.dk eller afdelingsleder på 0-6 årsområdet Anne Lind Toustrup, mail
anne.lind.toustrup@skanderborg.dk.
Ansøgningsfristen er den 14. oktober 2026, og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler den 26. oktober 2026.
Vi vil gerne have dit CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle udtalelser sammen med din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Om Fagsekretariatet Børn og UngeFagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Vi samarbejder med dagtilbud, skoler, PPR, sundhedstjeneste, SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link:
KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.