WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Få fingrene i maskineriet: Bliv teknisk servicemedarbejder hos os!
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Antal ledige jobs
109
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Få fingrene i maskineriet: Bliv teknisk servicemedarbejder hos os!
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Fast massør søges til faste virksomhedsordninger i København
Acture Denmark A/S - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 21/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Experienced Cook/Kok
Flex Kitchen ApS - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Er du Social- og sundhedshjælper og ønsker at give flest mulige stjernestunder til mennesker med demens i aftentimerne?
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
Ny
favourite-job-icon
SSA søges til vores demensenhed i aftenvagt med høj normering
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Medhjælper til anlægsarbejde søges – Birkerød
Sjællands Vikarservice ApS - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
HåndværkerPLUS søger erfaren serviceelektriker til 100% privat | Løn: 210–240 kr./t. | Storkøbenhavn
SelectusPlus ApS - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs lærer til 1.-5. årgang
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Bliv vikar i Hjemmeplejen Birkerød - gør en forskel hver dag!
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Tilkaldevikarer til natarbejde i Bofællesskabet Langebjerg
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Der findes ikke en manual til barndom, men der findes dygtige pædagoger og derfor søger vi efter en af dem
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Få fingrene i maskineriet: Bliv teknisk servicemedarbejder hos os!

Vi leder efter dig, der ikke kan at sidde stille, og som elsker at løse problemer på stedet. Du har hænderne skruet rigtigt på og trives i en hverdag med stort ansvar. Du bliver det ansigt, folk er glade for at se, fordi du sikrer rammerne, der får kommunen til at køre rundt for både borgere og medarbejdere på tværs af kommunen. Lyder frihed under ansvar og en meget varieret arbejdsuge som noget for dig? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en teknisk servicemedarbejder, der kan indgå i et team, som understøtter driften af kommunens ejendomme. Opgaverne spænder bredt og kan bl.a. være mindre håndværksmæssige opgaver, opsætning af inventar, klargøring af lokaler, fejlsøgning på tekniske anlæg og meget mere.

Du kommer til at arbejde på tværs af kommunens ejendomme og have kontakt med mange forskellige brugergrupper, hvorfor det vil være en hverdag med stor variation.

Vi er i øjeblikket i gang med en stor sammenlægning af alle kommunens tekniske servicemedarbejdere hos Ejendomme og Arealer for at sikre et større fagligt fællesskab og forankring. Det betyder, at du kommer ind i organisation under udvikling, og du har mulighed for at være med til at præge måden vi arbejder på tværs.

Om jobbet

Rudersdal Kommune har 536 forskellige ejendomme med forskellige funktioner og behov. Du bliver en del af Rudersdal Ejendomme, hvor vi arbejder for at skabe gode, velfungerende og sikre fysiske rammer for kommunens borgere og medarbejdere.

Stillingen er forankret i et driftsteam med 4 dygtige kollegaer, som har base på Rådhuset. Teamet understøtter blandt andet kommunens børnehuse, sociale boliger og flygtningeboliger. Stillingen er en nyoprettet tværgående stilling, og du vil derfor skulle kunne omstille dig til at håndtere opgaver på tværs af alle kommunens ejendomme.

Opgaverne er varierede og består både af planlagte driftsopgaver og akutte henvendelser. Du vil fungere som en vigtig samarbejdspartner for ledere, medarbejdere og brugere i de ejendomme, du understøtter. Du skal bidrage til at finde løsninger, der sikrer en velfungerende hverdag.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udføre mindre håndværksmæssige opgaver og reparationer.
  • Bidrage til vedligeholdelse af bygninger og udearealer.
  • Klargøre lokaler og boliger ved ind- og udflytninger.
  • Varetage mindre tekniske opgaver og fejlmeldinger.
  • Rekvirere og koordinere eksterne håndværkere ved behov.
  • Rådgive og sparre med brugere og ledere om praktiske og bygningsmæssige forhold.

I dagligdagen bliver du en del af et fagligt stærkt team i Rudersdal Ejendomme og Arealer, hvor du kan sparre med dygtige kolleger og samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Om dig

Du er imødekommende, løsningsorienteret og trives i en rolle med mange kontaktflader. Du har en praktisk og serviceminded tilgang til opgaverne og motiveres af at skabe gode rammer for andre.

Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller, der bidrager til fællesskabet og det tværgående samarbejde. Du kommunikerer godt med både brugere, kolleger og håndværkere og formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant håndværksmæssig baggrund.
  • Har viden om tekniske installationer som varme, vand, ventilation, el og afløb.
  • Har grundlæggende IT-kundskaber. Måske har du kendskab til Dalux.
  • Har kørekort til bil.
  • Trives med en hverdag, hvor opgaver og arbejdssteder varierer.


Om Ejendomme & Arealer - Vi tror på faglighed, mennesker og fællesskab

Du bliver en del af Rudersdal Ejendomme, hvor 35 medarbejdere arbejder på tværs af fagligheder. Her møder du blandt andre arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, teknikere, administratorer og jurister. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når forskellige fagligheder arbejder sammen. Vi tilbyder et godt kollegialt fællesskab, en uformel omgangstone og en arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og service er i fokus. Samtidig får du mulighed for at være med på en spændende rejse, hvor vi styrker den fælles ejendomsdrift og samarbejdet på tværs af hele organisationen.

Som kommune arbejder vi i en politisk organisation, hvor prioriteringer kan ændre sig – og hvor løsninger nogle gange skal findes inden for andre rammer end først forventet.

Hvis det motiverer dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Du behøver ikke være ekspert i alt. Men du skal have lyst til at tage ansvar, være nysgerrig og gøre en forskel.

Vi tilbyder

  • En spændende teknisk rolle med stor variation
  • Mulighed for at præge og udvikle arbejdsmetoder
  • Tæt samarbejde med stærke tekniske og faglige kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Fokus på trivsel, arbejdsmiljø og medarbejderindflydelse
  • En hverdag, hvor du kan se effekten af dit arbejde
Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Vi hører til på Rådhuset i Holte tæt på S-toget. Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest forud for ansættelse.

Kontakt Susanne Fynsk på tlf. 72682217 for spørgsmål vedrørende jobbet som teknisk servicemedarbejder.

Ansøgningsfrist:30. september 2026.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Firma Rudersdal Kommune Følg
Kontaktperson Susanne Hansen
Arbejdsadresse Øverødvej
Postnr.: 2840
Kommune Rudersdal
Telefonnr. 72682217
E-mail sbh@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist 30/09/2026
Valgt stilling