Vil du være en del af en ambitiøs Kardiologisk Afdeling, der både varetager højt specialiseret behandling og den brede kardiologiske hovedfunktion? Og motiveres du af, at udvikle sammenhængende patientforløb på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner?
Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital søger 1-3 speciallæger i kardiologi, som vil være med til at forme afdelingens faglige profil og fremtidige opgaver.
Vi står midt i en spændende udvikling. Fusionen på Sjællands Universitetshospital og den kommende samling i Region Østdanmark skaber nye muligheder for at udvikle kardiologien på tværs af specialiseringsniveauer, matrikler og sektorer.
Vores ambition er at skabe en stærk og sammenhængende kardiologisk afdeling, der kan rumme hele spektret: fra højt specialiseret diagnostik og behandling til den brede kardiologiske hovedfunktion tæt på patientens hverdag.
Det kræver høj faglighed, nysgerrighed og lyst til samarbejde. Derfor søger vi kolleger, som både vil udvikle deres egne kompetencer og tage ansvar for afdelingens samlede opgave.
En stilling med faglig bredde og mulighed for fordybelse
Som speciallæge hos os får du mulighed for at arbejde inden for dit særlige interesse- eller subspecialeområde. Samtidig forventer vi, at du bidrager til den brede kliniske kardiologi og til løsningen af afdelingens samlede opgaver.
Den konkrete sammensætning af stillingen aftales med udgangspunkt i dine kompetencer og interesser samt afdelingens behov. Stillingen kan blandt andet indeholde funktioner inden for:
Vi lægger vægt på, at specialisering og bredde understøtter hinanden. Hos os skal den højt specialiserede viden være med til at løfte den samlede kardiologi – og den brede kliniske erfaring skal sikre, at den specialiserede behandling indgår i sammenhængende patientforløb.
Du skal være med til at udvikle fremtidens patientforløb
Fremtidens kardiologiske behandling foregår ikke kun på hospitalet. Flere patienter skal følges og behandles tættere på deres eget hjem, og der bliver behov for nye samarbejdsformer mellem hospitaler, almen praksis og kommunale tilbud.
Vi søger derfor speciallæger, som har lyst til at:
Vi søger kolleger, som
Du behøver ikke på forhånd at have en færdig subspecialiseret profil. Vi er også interesserede i speciallæger, der har lyst til at udvikle et fagligt interesseområde som en del af ansættelsen.
Ansøger forventes desuden at skulle indgå i den generelle drift af Kardiologisk Afdeling inklusiv vagtfunktion.
Den Kardiologiske Afdeling på Sjællands Universitetshospital har igennem de seneste år været igennem en større udvikling. Afdelingen er karakteriseret ved, at den i henhold til specialeplanen varetager højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner samt funktioner på lige fod med de andre kardiologiske afdelinger i Region Sjælland. Det betyder, at afdelingens optageområde og ekspertiseområde skal dække alle borgere i regionen. Det betyder også, at der samtidigt påhviler afdelingen et større ansvar for at sikre sammenhængskraften mellem de omkringliggende regioners centerkompetencer og den generelle kardiologi i Region Sjælland, således at vi sikrer den nødvendige kontinuitet i det samlede patientforløb. Afdelingen har med afsæt her i over en årrække konsolideret sig som en organisation, der lægger stor vægt på et produkt med høj faglig kvalitet.
Afdelingen har 2 monitorerede døgnafsnit med tilsammen 48 senge, 8 deldøgns senge, samt 12 monitorerede dagpladser i Kardiologisk Laboratorium. Ambulatoriet i Roskilde har både almene kardiologiske funktioner samt specialiserede kardiologiske funktioner, som udredning af patienter til hjerteklapkirurgi, kontrol og udredning af endokarditis, voksne med medfødte hjertesygdomme, familie-udredning af arvelige hjertesygdomme, pacemakerkontrol, arytmi- og elektrofysiologisk ambulatorium, CT-KAG, hjerte-MR og kompleks iskæmi samt synkopeudredning i samarbejde med Neurologisk Afdeling..
Afdelingen råder i Roskilde over et moderne kardiologisk laboratorium med 5 kateterisationsrum til udførelse af KAG, elektiv PCI, pacemaker- og ICD implantation samt elektrofysiologi og radiofrekvensablation.
Afdelingens lægestab og vagtbemanding
Speciallæger har periodisk udefunktion i Nykøbing Falster i dagtiden. Overlæger, speciallæger og H-læger i bagvagt deltager i 12 skiftet rådighedsvagt fra bolig. Der er 5 skiftet PCI vagt og 5 skiftet arytmi vagt betjent af speciallæger samt kardiologisk tilstedeværelses vagt for reservelæger i Roskilde
Forskning
Afdelingen er forskningsaktiv og har udover et lærestols-professorat i kardiologi, tilknyttet PhD studerende, Post.doc sygeplejerske og en velfungerende forskningsenhed med flere projektsygeplejersker ansat. For at kunne drive den faglige udvikling indenfor kardiologien, har der været et stadig stigende fokus på forskning. Der er en bevidsthed om, at denne udvikling skal drives af ildsjæle, og at disse skal have hjælp af dertil indrettede støttefunktioner. Det betyder, at afdelingen over en periode på få år har mere end fordoblet den videnskabelige produktion, og er en aktiv samarbejdspartner både nationalt og internationalt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Regionsforeningen og Foreningen af Speciallæger.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag d 26. oktober 2026
Tiltrædelse per d. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Søren Schmiegelow |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Roskilde |
| Telefonnr. | 2027 0183 |
| sosa@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/10/2026 |