WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog – gerne med specialpædagogisk viden og erfaring – søges til Skovbørnehaven Tudsen i Nærum
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Antal ledige jobs
20
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog – gerne med specialpædagogisk viden og erfaring – søges til Skovbørnehaven Tudsen i Nærum
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Kok, ernæringsassistent eller pædagog
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Pædagoger søges til Børnehuset Bakkevej
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Vuggestuepædagog til Højbjerggård i Holte
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Der findes ikke en manual til barndom, men der findes dygtige pædagoger og derfor søger vi efter en af dem
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent med et hjerte der banker for omsorg, nærvær og langsom pædagogik
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Vi søger to pædagoger til Børnehuset Bøgehøjen - kom med på holdet!
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Specialpædagog til skolestart på Søholmskolen
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger en engageret pædagog eller en talentfuld pædagogmedhjælper til vores SFO/K
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagoger til Børnehuset Svanens Vuggestueafdeling
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagoger til Børnehuset Svanens Børnehaveafdeling
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Pædagog – gerne med specialpædagogisk viden og erfaring – søges til Skovbørnehaven Tudsen i Nærum

Vil du gøre en konkret forskel for et glad og nysgerrigt barn med autisme – og trives du i en hverdag, hvor vi er ude i al slags vejr året rundt?

Om jobbet

Så har du mulighed for at blive en del af Skovbørnehaven Tudsen, hvor naturen er vores pædagogiske omdrejningspunkt, og hvor stærke relationer, faglighed og nærvær går hånd i hånd.

Tudsen søger en fagligt stærk pædagog – gerne med specialpædagogisk erfaring og viden – til en særlig pædagogisk støtteopgave med opstart hurtigst muligt.

Du bliver den gennemgående pædagogiske voksen omkring et barn med autisme. Din vigtigste opgave bliver at skabe trygge og udviklende rammer, hvor barnet kan trives, udvikle sig og deltage i børnefællesskabet på egne præmisser og med udgangspunkt i sine ressourcer.

Du møder et glad, kærligt og nysgerrigt barn med masser af humor, ressourcer, energi og let til latter. Barnet holder af voksne, der møder ham gennem leg, fjolleri og fælles begejstring, elsker bevægelse og har samtidig stærke sproglige og kognitive ressourcer og stor lyst til fordybelse i egeninteresser.

Barnets udviklingsprofil er asynkron: På nogle områder langt fremme og på andre områder har barnet brug for og profiterer meget at betydelig voksenstøtte.

Om dig

Barnet har brug for en voksen, der kan skabe ro, tryghed, struktur og forudsigelighed – samtidig med at du er fleksibel og kan følge barnets initiativer.

Barnet har stærke interesser og egen motivation er en vigtig vej til kontakt, trivsel og udvikling. Du skal kunne gribe det, der optager barnet, og bruge det som afsæt for leg, relation, humor, læring og fordybelse.

Du skal kunne

  • skabe en genkendelig og overskuelig hverdag
  • forberede barnet på skift, overgange og forventninger
  • tilpasse krav til barnets aktuelle overskud
  • give plads til pauser, skærmning og fordybelse
  • understøtte leg, relationer og socialt samspil
  • give barnet reelle valgmuligheder og medbestemmelse
  • skabe deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet
  • aflæse signaler og støtte i regulering, før barnet bliver overvældet
  • kunne træde ud af børnefællesskabet, når barnet har brug for ro, fordybelse eller en anden meningsfuld aktivitet
  • gribe barnets (faglige) nysgerrighed og tilbyde passende kognitive udfordringer med udgangspunkt i egne interesser.

Du skal kunne balancere struktur med autonomi og tydelige rammer med plads til leg, nysgerrighed og fleksibilitet. Målet er altid mest mulig deltagelse, men meningsfuld deltagelse med respekt for barnets dagsform og behov.

Samtidig skal du kunne skabe muligheder for, at barnet kan bruge naturen til leg, bevægelse, fordybelse, ro og meningsfuld deltagelse – i tæt samarbejde med pædagogerne i barnets gruppe.

Du står ikke alene med opgaven. Du bliver en del af et tæt samarbejde med kolleger, daglig leder, barnets familie, PPR og øvrige fagprofessionelle. Det er vigtigt, at du kan bygge videre på de gode erfaringer og indsatser, som pædagogerne allerede arbejder med i naturen.

Du deltager i relevante møder og supervision og bidrager med dine observationer, faglige vurderinger og perspektiver på barnets trivsel og udvikling. Du får desuden mulighed for sparring med områdets inklusionspædagog.

Vi søger dig, der

  • er uddannet pædagog og gerne har specialpædagogisk erfaring eller relevant efteruddannelse
  • har erfaring og gerne viden om autismepædagogik
  • kan omsætte faglig viden til konkret pædagogisk praksis
  • kan skabe struktur uden at blive rigid
  • arbejder relationelt, legende og ressourceorienteret
  • er nysgerrig på barnets perspektiv, initiativer og interesser
  • har blik for en asynkron udviklingsprofil og kan tilpasse både krav, støtte og udfordringer
  • har blik for både barnet og børnefællesskabet
  • er rolig, nærværende og fleksibel
  • har lyst til at bruge natur og udeliv aktivt i dit pædagogiske arbejde
  • trives med tæt teamsamarbejde og tværfaglig sparring
  • trives udenfor året rundt – også når vejret viser sig fra sin mindre venlige side
  • har lyst til at udvikle naturpædagogikken i forhold til børn med autisme.

Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, relationsstærk og har lyst til at gøre en forskel.

Om Børnehuset Tudsen

Skovbørnehaven Tudsen ligger ved Jægersborg Hegn og er normeret til 46 børn med syv medarbejdere. Vi er en lille børnehave, som vægter et tæt og forpligtende samarbejde mellem børn, forældre og personale.

Om vinteren har vi base på Ravnholm Skole, og om sommeren holder vi til i skoven. Vi er ude hver dag, året rundt, og bruger naturen som et aktivt pædagogisk rum for leg, læring, udvikling og trivsel.

Vi er et lille, fagligt stærkt fællesskab med højt kvalificerede og erfarne naturpædagoger og tæt faglig ledelse. Sparring, fælles refleksion og tæt samarbejde er en naturlig del af vores hverdag.

Vi tilbyder

  • en meningsfuld specialpædagogisk opgave
  • et lille og fagligt stærkt fællesskab med højt kvalificerede pædagoger
  • tæt faglig sparring og supervision
  • et udvidet samarbejde med familie, PPR og andre relevante fagprofessionelle
  • naturen som en aktiv del af dit arbejdsliv
  • mulighed for at præge den fortsatte udvikling af Tudsen
  • fokus på trivsel, arbejdsmiljø og fællesskab
  • engagerede kolleger og en meget aktiv forældregruppe.

Se mere om Skovbørnehaven Tudsens Instagramprofil

Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen løber frem mod den forventede afklaring af barnets kommende skoleovergang - derfor tidsbegrænset frem til august 2027 med mulighed for justering eller forlængelse.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men andet kan aftales. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi forventer at holde samtaler løbende.


Firma Rudersdal Kommune Følg
Kontaktperson Martin Korsbæk
Arbejdsadresse Øverødvej
Postnr.: 2840
Kommune Rudersdal
Telefonnr. 72 68 43 55
E-mail martk@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist 28/09/2026
Valgt stilling