WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 04/10/2026
favourite-job-icon
Ph.d.-studerende til forskningsprojekter ved Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/10/2026
favourite-job-icon
Ph.d.-studerende til forskningsprojekter ved Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Declaration of interest regarding PhD project at The National Institute of Public Health at the University of Southern Denmark (SDU)
Syddansk Universitet - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Ph.d.-studerende til MARYS Center for Cerebral Parese (MCCP)
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Ph.d.-studerende til forskningsprojekter ved Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet

Vi søger en kandidat til gennemførelse af et 3-årigt ph.d.-projekt ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Forventet start er 01-01-2027 eller efter aftale.



Om Neurobiologisk Forskningsenhed

Neurobiologisk Forskningsenhed er specialiseret i hjerneforskning og oversættelse af ny viden til gavn for patienter. Vi udfører translationel, neuropsykiatrisk forskning med det formål at udvikle forebyggende og behandlingsmæssige tiltag, herunder også kortlægning af behandlingsmekanismer og lægemiddeleffekter og evaluering af deres kliniske værdi.



Baggrund

Kvinder gennemgår mange naturlige hormonelle overgange og udsving; pubertet, menstruationscyklus, graviditet, fødsel, overgangsalder, og ikke mindst hormonelle skift ved brug af hormonel prævention. I Danmark anvender 40% af kvinder i den fertile alder hormonel prævention herunder hormonspiraler, som nu er den dominerende hormonelle prævention hos kvinder over 30 år. Hormonspiraler undertrykker ikke i samme grad som p-piller kroppens naturlige kønshormonrytmer, men alligevel er de, noget overraskende, forbundet med en dosisafhængig risiko for negative psykiske bivirkninger inklusiv humørsvingninger, der er større end ved p-piller. Vi har tidligere vist, at p-piller påvirker hjernens serotoninsystem på samme måde, som vi har set ved personer med depression. Dette ph.d.-projekt har til formål at danne bedre forståelse for, hvordan hormonspiraler påvirker hjernens biologi og potentielt hvordan det spille ind på humørpåvirkninger hos kvinder i den reproduktive alder.



Om ph.d.-projektet

Vi ønsker med dette projekt at kortlægge hjernekemiske forhold, stressreguleringskapacitet samt hjernenetværk før og efter start af hormonspiral, som vi har begrundet mistanke om spiller en væsentlig rolle hos de kvinder, der oplever negative bivirkninger. Vi forventer med dette projekt at kunne afdække vigtige forhold, som kan nuancere og forfine rådgivning omkring anvendelse af sikker prævention af kvinder og par. Projektet er organiseret som et samarbejde mellem et stærkt tværfagligt og internationalt forskerhold. Vores projekt er højst aktuelt, da kvinders reproduktive rettigheder er under massivt pres på verdensplan, og der er brug for adgang til sikker prævention for alle. Ph.d.-projektet vil være en del af et større kliniske lægemiddelforsøg, som har til formål at forbedre behandlingen af depression for kvinder i den reproduktive alder. Patienterne vil blive fulgt løbende ift. kliniske symptomer og med neuropsykologisk testning af især hukommelsesfunktionen. Dertil vil en subgruppe også få foretaget hjerneskanninger. Eksisterende data på tidligere studier inden for relaterede temaer vil også kunne nyttiggøres som led i ph.d.-projekter.

Den ph.d.-studerende vil blive indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, København Universitet.



Om kandidaten

Vi søger en kandidat med medicinsk baggrund, gerne med erfaring inden for psykiatri, og gode samarbejdsevner og stærk motivation for klinisk forskning inklusiv patientkontakt og behandlingsansvar. Tidligere involvering i klinisk eller biomedicinsk forskning og videnskabelige publikationer vil være en fordel. Gode mundtlige og skriftlige dansk- og engelskkundskaber forudsættes.

Den succesfulde kandidat vil gennem dette ph.d.-studie opnå relevant erfaring inden for bl.a. projektstyring, tværfagligt samarbejde, rekruttering af forsøgspersoner, klinisk lægemiddelforsøg og patientkontakt, neuropsykologisk tests og avancerede dataanalyse-metoder samt præsentation og publicering af videnskabelige resultater.



Løn og ansættelsesvilkår

Forventet ansættelse pr. 01-01-2027 eller efter aftale. Stillingen er fuldtid. Løn er i henhold til overenskomst for underordnede læger/klinisk assistent. Ansættelsessted er Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet.



Yderligere information

Yderligere information om forskningsenheden kan ses på https://nru.dk/. Hvis du har konkrete spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte forskningsadministrator Birgit Tang (tlf.: 3545 6740, email: birgit.tang@nru.dk), professor Vibe G. Frøkjær (vibe.frokjaer@nru.dk), eller læge og post doc Søren Vinther Larsen (soren.vinther@nru.dk).



Ansøgning og ansøgningsfrist

Send din ansøgning senest søndag den 04-10-2026. Ansøgningen skal indeholde en motivation, CV og eksamenspapirer (karakterudskrift/bevis) og kan derudover også indeholde en liste med publikationer samt relevante anbefalinger og referencer. Samtaler vil blive afholdt i første halvdel af oktober efter aftale.



Firma Rigshospitalet Følg
Kontaktperson Vibe Frøkjær
Arbejdsadresse Blegdamsvej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 35456721
E-mail vibe.frokjaer@nru.dk
Ansøgningsfrist 04/10/2026
Valgt stilling