AOF Region Nordjylland – 30 timer/uge
Har du hænderne godt skruet på – og lyst til at gøre en forskel for andre?
Så er du måske den, vi søger til vores nye pedel og servicefunktion i AOF Region Nordjylland.
Bliv en del af noget nyt
Vi er i gang med at etablere en pedel og servicelinje som en del af vores socialøkonomiske indsats. Her kombinerer vi praktisk arbejde med en vigtig opgave: at give unge mennesker og borgere i forløb mulighed for at blive en del af et arbejdsfællesskab.
Derfor har vi brug for dig, der både har faglige hænder og menneskeligt pædagogisk overskud – og som kan se værdien i at tage andre med i arbejdet.
Dine opgaver
Du vil arbejde med klassiske pedel- og vedligeholdelsesopgaver, herunder mindre reparationer og praktiske driftsopgaver.
En vigtig del af jobbet er samtidig, at du:
Kan rumme og inddrage STU-elever og borgere i opgaveløsningen
viser, forklarer og støtter i praktiske opgaver
fungerer som faglig rollemodel i en hverdag med rigtige arbejdsopgaver
Du underviser ikke – du arbejder sammen med mennesker og hjælper dem med at lykkes i praksis.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
har en håndværksmæssig baggrund – eller solid praktisk erfaring, du kan dokumentere
møder andre med en rolig, tålmodig og anerkendende tilgang
har lyst til at arbejde med mennesker og bidrage til deres udvikling
har overskud til både opgaven og relationen
arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Du behøver ikke have pædagogisk erfaring – din tilgang til mennesker er det vigtigste.
Vi tilbyder
Et job, hvor du bringer din faglighed i spil på en ny måde
En hverdag, hvor du skaber synlige og meningsfulde resultater
Et engageret kollegialt fællesskab med fokus på både mennesker og faglighed
Der vil på sigt være mulighed for fuld tid.
Vi læser ansøgninger og afholder samtaler løbende.
| Firma | AOF Region Nordjylland (inkl. aftenskolerne) Følg |
| Kontaktperson | Per Dennis Kristensen |
| Arbejdsadresse | Tinghusgade |
| Postnr.: | 9400 |
| Kommune | Brønderslev |
| Telefonnr. | 54559262 |
| pdk@aof-rn.dk | |
| Ansøgningsfrist | 30/10/2026 |