WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Nysgerrig og analytisk sagsbehandler til kontrol af sort økonomi
Skatteforvaltningen, Viborg - Silkeborg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Nysgerrig og analytisk sagsbehandler til kontrol af sort økonomi
Skatteforvaltningen, Viborg - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Talstærk og nysgerrig medarbejder til bekæmpelse af social dumping
Skatteforvaltningen, Viborg - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Brænder du for at gøre en forskel?
Botilbudet Støttruphus - Viborg

Nysgerrig og analytisk sagsbehandler til kontrol af sort økonomi

Vil du være med til at bekæmpe sort økonomi og sikre fair konkurrence for danske virksomheder? Vil du have stor variation i opgaverne og frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag, så du får mulighed for at balancere arbejde og privatliv? Så skal du søge denne stilling.

Gør en forskel, der kan mærkes
Som sagsbehandler spiller du en central rolle i at understøtte en vigtig samfundsopgave. Vi søger en engageret og analytisk sagsbehandler til at bekæmpe sort økonomi inden for udvalgte brancher. Som sagsbehandler kommer du til at spille en central rolle i at understøtte en vigtig samfundsopgave.

Kontrolopgaven løses sammen med kollegaer og foretages ved uanmeldte besøg i virksomheder, samt efterfølgende sagsbehandling ved skrivebordet. Sagsbehandlingen indebærer ofte indhentning af regnskabsmateriale til gennemgang, som kan medføre reguleringer af skatter og afgifter for selvstændig erhvervsdrivende og selskaber.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udgående, uanmeldte kontrolbesøg i virksomheder
  • Efterkontrol af virksomhedernes indberetning af skat, moms, AM-bidrag og A-skat
  • Anvendelse af sanktioner som digital logbog og digital salgsregistrering
  • Sagsbehandling og udarbejdelse af afgørelser
Hvem er du?
Du har først og fremmest en god regnskabsmæssig forståelse. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med sagsbehandling, men ikke et krav. Derudover har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.merc.aud., cand.merc.jur., HD-R, skatterevisor, er professionsbachelor i Skat eller tilsvarende. Nyuddannede kandidater med relevant uddannelse er også velkomne til at søge.

Som person er du:

  • struktureret og ansvarsbevidst, men også en teamplayer
  • serviceminded med en konsekvent tilgang til lovgivning
  • god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • interesseret i at anvende digitale løsninger i din opgaveløsning
  • fleksibel og klar til at arbejde uden for almindelig kontortid i et mindre omfang.
Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og en dagligdag med frihed under ansvar. Du vil blive en del af et godt arbejdsmiljø med dygtige og ansvarsbevidste kolleger, hvor der er fokus på udvikling og trivsel, og hvor der altid er plads til et godt grin.

”Det, jeg virkelig værdsætter ved mit arbejde, er den store variation i opgaverne og den frihed, vi har til at tilrettelægge vores egen arbejdsdag. Det giver mig mulighed for at balancere arbejde og privatliv på en måde, der fungerer for mig. Samtidig er det motiverende at vide, at vores indsats gør en reel forskel i bekæmpelsen af sort økonomi,” siger Lars Thalund, specialkonsulent i EV13.

Onboarding og udvikling
Vi lægger stor vægt på din onboarding og sørger for, at du bliver godt introduceret til vores arbejdsopgaver. Der vil blive lavet en individuel plan, hvor du vil møde forskellige kollegaer og opgaver i takt med, at du udvikler dig. Der er desuden gode muligheder for faglig opgradering ved efter- og videreuddannelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 30. september 2026.

Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Monica Hauge Johannesen på telefon 72378582 eller af din måske nye kollega, specialkonsulent Lars Thalund på telefon 72378208.

Vi har planlagt at holde første samtaler i 5. og 6. oktober samt eventuelt anden samtaler d. 13. og 14. oktober. Der vil muligvis indgå en personanalyse i ansættelsesforløbet, hvorfor du skal afsætte tid til dette mellem første og anden samtale.

Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.

Tiltrædelse den 1. december 2026 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Brovej 20, 8800 Viborg.

Firma Skatteforvaltningen, Viborg Følg
Kontaktperson Monica Johannesen
Arbejdsadresse Brovej
Postnr.: 8800
Kommune Silkeborg
Telefonnr. 72378582
Ansøgningsfrist 30/09/2026
Valgt stilling