Vi mangler dig, der vil gøre en forskel, hver dag du går på arbejde!
Bostedet Kærvang i Nykøbing Mors søger pædagoger til afdelingen Fjorden 1. sal på Kærvang Fjorden.
Bostedet Kærvang står over for nye og komplekse opgaver, og derfor søger vi flere medarbejdere til vores afdeling Fjorden 1. sal.
Kærvang er en del af Området for Socialpsykiatri i Region Nordjylland og tilbyder højt specialiserede indsatser til borgere med svære psykiske lidelser og demenssygdomme. Vi arbejder ud fra en fælles faglig tilgang, som er recovery-orienteret og rehabiliterende, med fokus på den enkelte borgers ønsker og drømme.
Borgeren mødes som ekspert i eget liv – med egne ressourcer og mestringsevner. Vores faglige tilgang bygger på metoderne Åben Dialog, Personcentreret Omsorg og Motiverende Interview, som understøtter helhedsorienterede og individuelle indsatser.
Vi er en arbejdsplads med stort fokus på kompetenceudvikling. Som medarbejder får du mulighed for videreuddannelse, supervision og kurser. Samarbejdet på tværs af faggrupper er en vigtig del af vores hverdag, og du bliver en del af en engageret afdeling med pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.
Bostedet Kærvang består af tre afdelinger fordelt på to matrikler: Kærvang Fjorden og Kærvang Midtbyen.
Kærvang Fjorden ligger naturskønt ved Limfjorden.
Vi glæder os til at læse din ansøgning. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. december 2026.
Stillingerne er på 37 timer om ugen med arbejde hver anden weekend. Der er mulighed for ansættelse på et lavere timetal, hvis dette ønskes.
Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Socialpædagogerne. Stillingerne er omfattet af reglerne om Ny Løn.
Bostedet Kærvang er en røgfri arbejdsplads.
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Fjorden 1. sal, Tina Rokkjær Tandrup, på telefon 21 19 94 95 eller via e-mail på t.tandrup@rn.dk.
Ansøgningsfristen er den 14. oktober 2026.
Samtaler forventes afholdt den 26. oktober 2026.
| Firma | Bostedet Kærvang Følg |
| Kontaktperson | Tina Rokkjær Tandrup |
| Postnr.: | 7900 |
| Kommune | Nykøbing M |
| Telefonnr. | 21199495 |
| t.tandrup@rn.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/10/2026 |