WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/10/2026
favourite-job-icon
Faglig uddannelsesleder til Aarhus Maskinmesterskole
Aarhus Maskinmesterskole - Aarhus
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
favourite-job-icon
Faglig uddannelsesleder til Aarhus Maskinmesterskole
Aarhus Maskinmesterskole - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
STU Springbrættet opretter ny stilling og søger job og beskæftigelses koordinator!
Springbrættet Bavsøgaard APS - Viborg

Faglig uddannelsesleder til Aarhus Maskinmesterskole

Bliv en del af Aarhus Maskinmesterskole, og vær med til at udvikle maskinmesteruddannelsen og -professionens faglighed inden for fagområdet termiske maskiner (TM).

Om Aarhus Maskinmesterskole
Aarhus Maskinmesterskole er en videregående uddannelsesinstitution, der uddanner maskinmestre, produktions- og automationsteknologer. Vi er Danmarks største maritime uddannelsesinstitution med omkring 1200 studerende. Vi er ambitiøse, når vi uddanner fremtidens tekniske ledere til den grønne omstilling og samfundets teknologiske udvikling.

Om opgaven som faglig uddannelsesleder for fagområdet termiske maskiner
Vi søger en uddannelsesleder, der kan kombinere involverende personaleledelse med faglig udvikling i en uddannelseskontekst.

Stillingen omfatter ansvar for drift og udvikling af TM-fagområdet på maskinmesteruddannelsen samt personaleledelse af faggruppens undervisere og udvikling af undervisningen på maskinmesteruddannelsen. Du får en central rolle i at sikre, at både undervisere og studerende oplever et inspirerende og professionelt miljø, hvor kvalitet, udvikling, samarbejde og faglighed prioriteres.

Dine ansvarsområder

  • Involverende personaleledelse og faglig ledelse af 12 undervisere (adjunkter og lektorer)
  • Budgetansvar for fagområdet
  • Faglig og didaktisk sparring
  • Drift og tilrettelæggelse af faggruppens undervisningsopgaver
  • Understøttelse og udvikling af faggruppens og undervisernes kompetencer
  • Kvalitetssikring af undervisningen, bl.a.  gennem undervisningsevalueringer
  • Understøttelse af samarbejde og fælles opgaveløsning samt uddannelsesudvikling på tværs af fagområder og i samarbejde med Forsknings- og Udviklingsindsatsen (FoU) på AAMS
  • Drift og udvikling af TM-faglokaler

Daglig drift og udvikling
Som uddannelsesleder for TM har du, sammen med underviserne og dine nærmeste kolleger, ansvar for fagområdet og den daglige drift. Du har ansvar for, at dit fagområde bidrager til opfyldelsen af de studerendes samlede læringsudbytte og uddannelsens professionssigte, herunder sikrer sammenhæng mellem teori og praksis.

Det er desuden dit ansvar, at der er sammenhæng mellem personaleledelse, faglig udvikling og organisationens strategiske retning. Du koordinerer faggruppens arbejde med at udvikle fagligheden, fastholde kvaliteten i undervisningen og skabe rammer for samarbejde om undervisning.
Du kommer til at indgå i et team af uddannelsesledere, der sammen med uddannelseschefen udgør den samlede ledelse af maskinmesteruddannelsen.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet maskinmester,
  • har relevant erhvervserfaring som maskinmester inden for TM-fagområdet
  • er lektor
  • har erfaring med ledelsesansvar
  • eventuelt har en relevant efteruddannelse på kandidat- eller masterniveau.

Ledelse på AAMS

Som en del af uddannelsesledelsen på AAMS vil du lede specialiserede undervisere med en stærk faglighed. Vi forventer, at du bidrager til vores fælles ledelsesretning og til et arbejdsmiljø, hvor vi mødes på arbejdspladsen og dyrker det faglige og sociale fællesskab.

Ledelsen arbejder ud fra en systemisk organisationsforståelse med fokus på involvering, samarbejde og sammenhæng på tværs af organisationen. Vi udviser tillid til løsningen af opgaver inden for de fælles rammer og den retning, der er udstukket. Som ledere møder vi den enkelte med ordentlighed og anerkendelse og understøtter samarbejdet mellem vidensmedarbejdere herunder arbejdet med at finde vej fra individuelle faglige holdninger til fælles retning.

Du vil blive en del af AAMS’ ledelse og referere til uddannelseschefen for Maskinmesteruddannelsen.

Vi ønsker os derfor en uddannelsesleder, der har

  • Stærke ledelseskompetencer og evnen til at engagere og motivere vidensmedarbejdere, med en høj grad af faglig specialisering
  • Faglig indsigt i TM-fagområdet
  • Erfaring med faglig udvikling
  • Gode kommunikative evner og en involverende tilgang til ledelse og samarbejde
  • Evne til at understøtte struktur og sammenhæng i en organisation med mange fagligheder, høj kompleksitet og behov for koordinering på tværs
  • Lyst til at være med til at sætte retning og drive udviklingen af en teknisk, videregående uddannelsesinstitution

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med stærke faglige og sociale fællesskaber
  • En central rolle i en organisation i udvikling
  • Fleksibilitet i arbejdsdagen og mulighed for hjemmearbejde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Du vil blive en del af AAMS’ ledelse og referere til uddannelseschefen for Maskinmesteruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid.

Ansættelse sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Tiltrædelse er den 1. december 2026 eller tidligere, hvis det er muligt.

Arbejdssted er Aarhus Maskinmesterskole, Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus C samt Aarhus Maskinmesterskoles tilhørende adresser.

Ansøgning
Send dit motiverede CV via ansøgningslinket.

Ansøgningsfristen er fredag den 2. oktober 2026 kl. 12.00.

Vi afholder samtaler i uge 41.

Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel, religiøs eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelseschef Vibe Jelsbak på telefon 4122 7129.

Læs mere om karriere på Aarhus Maskinmesterskole på aams.dk

Firma Aarhus Maskinmesterskole Følg
Kontaktperson Vibe Jelsbak
Arbejdsadresse Inge Lehmanns Gade
Postnr.: 8000
Kommune Aarhus
Telefonnr. 41227129
E-mail VAJ@aams.dk
Ansøgningsfrist 02/10/2026
Valgt stilling