WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Hygiejnesygeplejerske til Bornholms Hospital
Bornholms Hospital - Bornholm
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Hygiejnesygeplejerske til Bornholms Hospital
Bornholms Hospital - Bornholm
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker til spændende stillinger
Sygeplejen og Rehabilitering - Bornholm
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker med dansk autorisation, til hhv. fast stilling og barselsvikariat på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital - Bornholm

Hygiejnesygeplejerske til Bornholms Hospital

Bornholms Hospital søger en engageret og fagligt stærk hygiejnesygeplejerske til en central funktion i hospitalets arbejde med infektionsforebyggelse, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed.

Om stillingen

Som hygiejnesygeplejerske får du en nøglefunktion i arbejdet med at forebygge infektioner og sikre høj kvalitet i patientbehandlingen. Du vil arbejde både strategisk, udviklingsorienteret og praksisnært i tæt samarbejde med ledelse, kliniske afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.

Funktionen er tværgående og indebærer rådgivning, undervisning, koordinering og udvikling på alle niveauer i organisationen.

Stillingen er organisatorisk forankret i Medicinsk Afdeling med reference til chefsygeplejersken, hvor du vil få en tværgående rolle med stor berøringsflade på hele hospitalet.

Dine hovedopgaver

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • Rådgive og vejlede ledere og medarbejdere om infektionshygiejne
  • Planlægge, iværksætte og følge op på infektionsforebyggende indsatser
  • Udarbejde, implementere og ajourføre infektionshygiejniske retningslinjer
  • Undervise og kompetenceudvikle personalegrupper på tværs af hospitalet
  • Overvåge og analysere forekomsten af infektioner samt bidrage til forbedringstiltag
  • Varetage koordineringen af årlige vaccinationsindsatser
  • Gennemføre audits og tilsyn med infektionshygiejniske praksisser
  • Deltage i udredning af infektioner og håndtering af eventuelle udbrud
  • Bidrage til kvalitetsudviklings- og forbedringsprojekter
  • Uddanne og understøtte hygiejnenøglepersoner i organisationen
Om dig

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har autorisation som sygeplejerske
  • Gerne har specialuddannelse i infektionshygiejne eller relevant videreuddannelse
  • Har erfaring med undervisning eller udviklingsopgaver
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, men også trives i tværfagligt samarbejde
  • Har gode formidlings- og samarbejdsevner
  • Har interesse for data, forbedringsarbejde og implementering af evidensbaseret praksis
Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på hygiejneindsatsen på hospitalet
  • En tværgående funktion med bred kontaktflade i organisationen
  • Et fagligt engageret miljø med fokus på udvikling og læring
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et tæt samarbejde med regionale og nationale infektionshygiejniske enheder
Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og til snarlig besættelse, idet stillingen er vakant i øjeblikket.

Ansættelse sker som sygeplejerske i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, og stillingen er med fysisk placering på Bornholms Hospital.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgning

Har du lyst til at være med til at styrke hygiejne og infektionsforebyggelsen på Bornholms Hospital, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Ivy Dam på tlf.: 38671830 eller e-mail: tine.ivy.dam@regionh.dk

Ansøgningsfrist

Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via linket her på siden senest 8. oktober 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 19. oktober 2026.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info



*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Firma Bornholms Hospital Følg
Kontaktperson Tine Ivy Dam
Arbejdsadresse Ullasvej
Postnr.: 3700
Kommune Bornholm
Telefonnr. 38671830
E-mail tine.ivy.dam@regionh.dk
Ansøgningsfrist 08/10/2026
Valgt stilling