Vi vokser og udvider: Sygeplejerske søges til ambulatorium med enestående godt samarbejde og fokus på det positive arbejdsmiljø
I Afdeling for Kræftbehandling, Klinik 3, søger vi en sygeplejerske med interesse for kvalificeret behandling af patienter med brystkræft. Har du lyst til at påvirke fremtidens sygepleje? – så har du chancen nu.
Som sygeplejerske hos os skal du selvstændigt og i et tæt samarbejde med sygepleje- og lægefaglige kolleger tilrettelægge, pleje og behandle vores patienter med kemoterapi, immunterapi, antistoffer, antihormoner med mere -gode samarbejdsevner er derfor i høj kurs hos os. Du bliver en vigtig støtte for patienter og pårørende i en livsomvæltende situation, hvor omsorg, faglighed og tryghed gør en stor forskel.
Vi tilbyder:
en fast stilling primært i vores ambulatorium med dagvagter varierende mellem kl. 7.30 og 17.00- samt dag eller aftenvagt hver 6. weekend i vores sengeafsnit i Afdeling for Kræftbehandling
en spændende afdeling, hvor medarbejdere og ledere er opmærksomme på at gøre deres bedste
en arbejdsplads i konstant udvikling
et tværfagligt team med fagligt kompetente og engagerede kolleger
mulighed for at påvirke egen og klinikkens udvikling gennem faglighed og nytænkning
grundig oplæring og introduktion
kursus i medicinsk kræftbehandling
engagerede og erfarne kolleger.
Vi søger en sygeplejerske der:
har erfaring, gerne fra specialet, men det er ikke en betingelse
er engageret i pleje og behandling af alvorligt syge patienter og deres pårørende
er fleksibel og positiv
vægter tværfagligt samarbejde højt
har gode kommunikative evner
har evner for planlægning og prioritering
kan lide at arbejde selvstændigt
er løsningsorienteret og kan tænke ”ud af boksen”.
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidi Kallehauge på telefon 38 68 21 97.