WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Controller
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster - Guldborgsund
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Controller
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster - Guldborgsund

Controller

Vi søger

Controller med tiltrædelse den 1. december 2026.

Om jobbet

Vil du arbejde med økonomi og regnskab i en ny og stærk uddannelsesinstitution?

Da vores erfarne kollega har valgt at gå på pension i starten af 2027, søger UCE en controller.

Er du engageret i økonomistyring og motiveres af varierede arbejdsopgaver, analyser og samarbejde i et stærkt team, er du måske vores nye kollega.

Økonomiafdelingen består af otte medarbejdere, der i teams servicerer og understøtter skolens uddannelsesafdelinger samt øvrige administrative funktioner. I tæt samarbejde med dine kolleger skal du understøtte økonomistyringen på tværs af UCE. Du får desuden din egen portefølje af afdelinger, hvor du i samarbejde med de budgetansvarlige chefer bidrager til budgetlægning, løbende økonomiopfølgning og afvigelsesforklaringer.

Dine arbejdsopgaver til blandt omfatte:

  • Budgettering og løbende økonomiopfølgning
  • Udarbejdelse af økonomiske analyser
  • Afstemnings- og bogføringsopgaver i Navision Stat
  • Kvalitetssikring af økonomiske data
  • Vedligeholdelse og udvikling af rapportering i Power BI
  • Udvikling af brug af AI i arbejdsprocesserne
  • Økonomisk administration af et administrativt fællesskab
  • Udarbejdelse og klargøring af materiale til revision
  • Bidrag til udvikling og dokumentation af økonomiske arbejdsgange
Dine opgaver kan i et vist omfang tilpasses efter dine interesser.

Kendskab til Navision Stat, Aqoola, Visma Case, Power BI, SDBF eller tilsvarende systemer vil være en fordel, men er ikke et krav. Det er derimod en klar forventning, at du har indgående kendskab til Excel.

Dine kvalifikationer

Vi søger en nysgerrig controller, der er serviceorienteret, opsøgende og har sans for detaljen. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret uden at miste overblikket og kan bevare fokus og prioritere dine opgaver i travle perioder.

Hverdagen vil være en blanding af faste opgaver i vores årshjul og en stor del analyser. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, naturligvis med god sparring fra dine nye kolleger.

Du har en relevant uddannelse, f.eks. HD(R), eller tilsvarende kompetencer. Erfaring med økonomistyring på en uddannelsesinstitution eller i anden offentlig sammenhæng vil være en fordel, men er ikke et krav. Du har flair for it og lyst til at sætte dig ind i nye opgaver og systemer.

Vi har fokus på anvendelse af AI i opgaveløsningen, så interesse for at udvikle dette område vil være en fordel.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Vi tilbyder

  • En dynamisk arbejdsplads med en høj grad af uddelegering og mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En varieret stilling med både faste opgaver samt analyse- og udviklingsopgaver
  • Tæt faglig sparring med engagerede kolleger og en uformel tone
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af økonomifunktionen i den nye organisation
  • Et værdigrundlag, der bygger på dialog, samarbejde og gensidig respekt
Ansættelsesbetingelser

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til børneattestloven.

Ansættelsessamtaler/ansøgningsfrist

Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober kl. 23.59. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.uce.dk (Job på UCE/ Se ledige stillinger/UCE)

Yderligere informationer

Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte økonomichef Jim Skovdal Jensen på tlf. 30232717 eller mail jimj@uce.dk

Kort om UddannelsesCenter Sydøstdanmark - UCE

UCE er skabt gennem fusionen af CELF og SOSU Nykøbing Falster og samler stærke uddannelsesmiljøer inden for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, 10. klasse samt kurser og efteruddannelse.

Vi uddanner årligt ca. 1.900 årselever og har omkring 340 engagerede kolleger, der hver dag gør en forskel for både unge og voksne.

UCE har afdelinger i Vordingborg, Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster.

Hos os møder du en kultur præget af faglig stolthed, tillid og stærke fællesskaber, hvor høje ambitioner går hånd i hånd med trivsel. Vi er en arbejdsplads med mening, ansvar og engagement, hvor vi udvikler os sammen.







Firma CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Følg
Kontaktperson Jim Skovdal Jensen
Arbejdsadresse Kringelborg Alle
Postnr.: 4800
Kommune Guldborgsund
Telefonnr. 30232717
E-mail jimj@uce.dk
Ansøgningsfrist 18/10/2026
Valgt stilling