WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Projektleder til Grøn Trepart. Vær med til at forme fremtidens landskaber i Ringsted Kommune (3-årig stilling)
Ringsted Kommune - Ringsted
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Projektleder til Grøn Trepart. Vær med til at forme fremtidens landskaber i Ringsted Kommune (3-årig stilling)
Ringsted Kommune - Ringsted
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Tilbudsberegner til klimaprojekter og skybrudssikring
LUBI ApS - Ringsted

Projektleder til Grøn Trepart. Vær med til at forme fremtidens landskaber i Ringsted Kommune (3-årig stilling)

Vil du være med til at skabe mere natur, et bedre vandmiljø og nye sammenhængende landskaber i Ringsted Kommune? Motiveres du af at få komplekse projekter til at lykkes i tæt samarbejde med gode kolleger, lodsejere, landbrug og lokale aktører?

Så har vi måske jobbet til dig.

Den Grønne Trepart sætter en ny retning for anvendelsen af Danmarks arealer. I de kommende år skal ambitionerne omsættes til konkrete projekter og synlige forandringer i landskabet. Det betyder, at kommunerne blandt andet skal etablere lavbundsprojekter, vådområder og nye naturområder, hvor hensyn til jordbrugerne, vandmiljøet, klimaet og naturen skal tænkes sammen.

I Ringsted Kommune er vi allerede godt i gang, og vi søger nu en projektleder til en treårig stilling, som kan være med til at drive projekterne fra de første dialoger til konkrete løsninger i landskabet.

Du bliver en del af et stærkt projektteam

Du bliver en del af vores projektgruppe for Grøn Trepart sammen med tre erfarne kolleger, der ligesom dig brænder for natur og vandmiljø, og for at få gode projekter til at ske i virkeligheden.

Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden med både de faglige og praktiske udfordringer, der opstår undervejs. Samtidig får du selvstændigt ansvar for egne projekter og gode muligheder for at præge både løsningerne og måden, vi arbejder på.

Som projektleder får du en central rolle i arbejdet med blandt andet lavbundsprojekter, vådområder og naturgenopretningsprojekter. Projekterne involverer mange fagligheder og interesser, og en vigtig del af dit arbejde bliver derfor at skabe gode relationer og finde løsninger, der både er fagligt solide og fungerer lokalt.

Du får ansvar for at planlægge, koordinere og drive vand- og naturprojekter fra de tidlige undersøgelser til realisering.

En væsentlig del af jobbet foregår i dialog med lodsejere. Vi lægger stor vægt på frivillighed, tillid og lokal forankring, og derfor skal du kunne lytte, forklare komplekse problemstillinger på en forståelig måde og være nysgerrig på forskellige perspektiver.

Samtidig skal du kunne holde retning og fremdrift i projekterne og få de mange faglige, økonomiske og praktiske elementer til at hænge sammen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • at planlægge og gennemføre natur-, vådområde- og lavbundsprojekter
  • at skabe en god og tillidsfuld dialog med lodsejere og andre interessenter
  • at sikre fremdrift i projekterne og følge op på tidsplaner, aftaler og leverancer
  • at koordinere samarbejdet mellem kommunens fagområder, eksterne rådgivere og øvrige samarbejdspartnere
  • at bidrage til forundersøgelser, projektudvikling og realisering
  • at formidle projekter og faglige problemstillinger til borgere, politikere og samarbejdspartnere

Hvem er du?

Din uddannelsesbaggrund kan være forskellig. Du kan f.eks. være biolog, ingeniør, geograf, agronom eller have en anden relevant videregående uddannelse.

Det vigtigste er, at du kan kombinere din faglighed med projektledelse og samarbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med projektledelse, gerne inden for natur-, miljø-, vand- eller anlægsområdet
  • har forståelse for naturgenopretning, hydrologi, vandmiljø eller beslægtede områder
  • er god til at skabe relationer og samarbejde med mennesker med forskellige faglige og praktiske perspektiver
  • interesserer dig for strategisk arealanvendelse og for løsninger, hvor natur, klima, landbrug og lokale interesser kan tænkes sammen
  • kan skabe struktur og fremdrift i komplekse projekter
  • kommunikerer klart og tillidsvækkende både mundtligt og skriftligt
  • har lyst til både at arbejde selvstændigt og være en aktiv del af et fagligt team

Du skal have kørekort til kategori B.

Vi kan tilbyde

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, videndeling og på at hjælpe hinanden. Vi har en uformel omgangstone og mener, at høj faglighed sagtens kan gå hånd i hånd med smil og grin i hverdagen.

Praktisk information

Stillingen er en treårig projektansættelse på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 28.  oktober kl. 23.59

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • programleder Anne-Kristine Sverdrup eller souschef Pernille Crone via kontaktinformationerne til højre.

Ansættelsessamtaler: 4. november 2026

Firma Ringsted Kommune Følg
Kontaktperson Pernille Crone
Arbejdsadresse Rønnedevej
Postnr.: 4100
Kommune Ringsted
Telefonnr. 22129052
Ansøgningsfrist 28/10/2026
Valgt stilling