Vil du være med til at skabe en lille Børneby, hvor børn får lov til at være børn?
I Limfjordens Børneby tror vi på, at den gode barndom skabes gennem trygge relationer, leg, nærvær og stærke fællesskaber.
Vi søger nu en uddannet pædagog, som har lyst til at blive en del af vores Børneby og være med til at forme den hverdag og pædagogiske kultur, vi er i fuld gang med at skabe.
Børnebyen åbnede i april 2026 og er en del af Limfjordens Skole i Nykøbing Mors. Sammen med Limfjordens Skole, som åbnede i august 2026, skaber vi et sammenhængende børne- og ungeunivers fra de første år og frem til afslutningen af 9. klasse. Det er en central del af vores vision, at børnene oplever trygge og meningsfulde overgange gennem deres opvækst.
I Børnebyen kommer relationen først
Vi ønsker en hverdag, hvor der er tid og plads til at se det enkelte barn.
Hvor de voksne er nærværende og nysgerrige. Hvor legen har værdi i sig selv. Og hvor børn oplever, at de hører til og har en betydningsfuld plads i fællesskabet.
Vores grundlæggende tilgang er, at børn gør det bedste de kan. Når et barn har det svært eller reagerer på en måde, vi ikke umiddelbart forstår, er det derfor de voksnes opgave at være nysgerrige og forsøge at forstå, hvad barnet har brug for.
Hos os er barndommen værdifuld i sig selv. Vi tror på nysgerrighed, fordybelse, leg og skabertrang, og natur, kreativitet, æstetik og bæredygtighed er samtidig en del af det børneunivers, vi ønsker at udvikle.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der er uddannet pædagog, og som har lyst til at bringe både din faglighed og dig selv i spil.
Du har blik for det enkelte barn, men kan samtidig se og arbejde med hele børnegruppen. Du kan skabe ro og tryghed omkring dig, indgå aktivt i legen og være den voksne, der hjælper børn ind i fællesskabet, når det ikke sker af sig selv.
Vi forestiller os, at du:
Det vigtigste for os er ikke, at du kan sætte flueben ved det hele. Vi leder efter et menneske med hjerte for børnene, faglig nysgerrighed og lyst til at skabe noget sammen med andre.
Du bliver en del af noget, vi bygger sammen
Børnebyen er ikke en færdig institution med en kultur, der har været den samme i 20 år.
Vi er i gang.
Det betyder, at vi både skal holde fast i det, der allerede fungerer, og være nysgerrige på, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre. Som pædagog hos os får du derfor mulighed for at få reel indflydelse på hverdagen, den pædagogiske praksis og den kultur, børn, forældre og medarbejdere skal opleve.
Samtidig bliver du en del af et større fællesskab omkring Limfjordens Skole & Børneby. Vi ønsker et tæt samarbejde mellem Børnebyen og skolen, så børnene oplever sammenhæng frem for skarpe overgange mellem forskellige dele af deres liv. Det er også et centralt udviklingsområde for det samlede børneunivers.
Hos os får du
En arbejdsplads med korte beslutningsveje, engagerede kollegaer og mulighed for at påvirke den pædagogiske retning.
Du får plads til at bruge din faglighed, komme med idéer og være med til at omsætte dem til praksis.
Og først og fremmest får du en hverdag tæt på børnene – for det er dér, det vigtigste arbejde foregår.
Praktisk
Stillingen: 32 til 37 timer
Arbejdssted: Limfjordens Skole & Børneby, Elsøvej 101, 7900 Nykøbing Mors
Tiltrædelse: 1. december 2026
Ansøgningsfrist: 16. oktober 2026
Samtaler: Uge 43
Send din ansøgning, CV og relevante bilag til:
ansoegning@limfjordensskole.dk
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi og opleve Børnebyen, inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte:
Solveig Brix Andersen
Leder af Børnebyen
Tlf. 40 16 00 67
| Firma | Limfjordens Skole & Børneby Følg |
| Kontaktperson | Solveig Brix Andersen |
| Arbejdsadresse | Elsøvej 101 |
| Postnr.: | 7900 |
| Kommune | Nykøbing M |
| Link til firmahjemmeside | www.limfjordensskole.dk |
| Telefonnr. | 40 16 00 67 |
| ansoegning@limfjordensskole.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/10/2026 |