WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Teamleder til team for teknologi og administration i Telekontoret i Styrelsen for Samfundssikkerhed
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro - København
Antal ledige jobs
1.162
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Teamleder til team for teknologi og administration i Telekontoret i Styrelsen for Samfundssikkerhed
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro - København
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
Ny
favourite-job-icon
SoMe medarbejder søges til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Analytisk stærk jurist til Juridisk afdeling på Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder - København
Ansøgningsfrist: 12/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Akademisk medarbejder med stærke proces- og projektledelseskompetencer til Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave i Børne- og Ungdomsforvaltningen (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Justitsministeriet søger en administrativ medarbejder
Justitsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Procesbevillingsnævnet søger kollega til kontor- og serviceopgaver
Procesbevillingsnævnet - København
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til design, kommunikation og SoMe i en værdidreven forening
Rethinking Economics Danmark - København
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Din Sociale Indgang – Børn, Nørrebro-Bispebjerg
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingssekretær til Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser samt presse og kommunikation (UVA) i Undervisningsministeriets departement
BUVM - Departementet - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Jurist eller juridisk stærk akademiker til databeskyttelse til Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrations, og Erhvervsforvaltning
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Teamleder til team for teknologi og administration i Telekontoret i Styrelsen for Samfundssikkerhed

Teleinfrastrukturen er en forudsætning for, at samfundet fungerer – fra alarmopkald og beredskab til virksomheder og borgere. Vil du være med til at styrke sikkerheden og robustheden i den danske telesektor? Kan du lede et stærkt fagligt team, sætte retning for opgaveløsningen og være med til at udvikle et kontor i en nyere styrelse, der gennem tilsyn, hændelseshåndtering, analyser og dialog med sektoren bidrager til sikkerheden i telesektoren? Vi søger en engageret leder, der motiveres af at skabe resultater selvstændigt og igennem andre.



Velkommen til

Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.

Du kan læse mere om vores arbejde som myndighed i telesektoren på www.samsik.dk/tele.



Din rolle og dine opgaver

I Telekontoret i Styrelsen for Samfundssikkerhed har vi brug for en ny teamleder i teamet for teknologi og administration. Som teamleder får du personaleansvaret for medarbejderne teamet. Du vil blive ansvarlig for at lede og drive det daglige arbejde i teamet, men du forventes også selv at bidrage aktivt til sagsbehandlingen i kontoret.

Du vil blive en del af et samlet ledelsesteam på fire personer i Telekontoret, der består af kontorchefen, souschefen og to teamledere.

Teamet varetager som udgangspunkt to funktioner inden for teknologi og administration og består af seks medarbejdere, herunder to funktionsledere.

I forhold til teknologi arbejder teamet med at vurdere de sikkerhedsmæssige konsekvenser inden for udvalgte teknologiområder, herunder kvanteteknologi, AI og cloud. Teamet arbejder også med at sagsbehandle underretninger fra teleudbyderne om påtænkte leverandøraftaler.

Inden for administration er den helt store opgave sagsbehandling i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af personer inden for telesektoren. Der er tale om et større antal sager, hvor der er flere forskellige sagsskridt overfor teleudbyderne og de indstillede personer. I sidste ende er det kontorchefen, der sikkerhedsgodkender personer ansat hos teleudbyderne.

Du kommer i Telekontoret til at arbejde tæt sammen med specialister og generalister, der har stor viden om og forståelse af den danske telesektor. Vores arbejde tager udgangspunkt i de love og bekendtgørelser, som stiller krav til teleudbydernes sikkerhed og beredskab.

Styrelsen for Samfundssikkerhed er myndighed for sikkerhed og beredskab i telesektoren. Vi fører tilsyn med, at teleudbyderne overholder de krav, der stilles til dem. Vi har også en central rolle i beredskabssituationer, hvor vi blandt andet koordinerer og prioriterer beredskabsaktørers adgang til elektronisk kommunikation.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor juridiske, tekniske og sikkerhedsmæssige perspektiver går hånd i hånd, og hvor du bidrager til at omsætte myndighedsarbejde til konkrete løsninger, der styrker robustheden i en af Danmarks mest kritiske sektorer. Som teamleder skal du forvente en hverdag med alsidige opgaver, herunder:

  • Personaleledelse
  • Prioritering og koordinering af sager
  • Faglig sparring, sagsbehandling og notatskrivning
  • Bidrag til betjening af direktion og departement
  • Deltagelse i forskellige fora – nationale og internationale
  • Bidrag til udvikling af Telekontorets samlede opgaveløsning


Om dig

Du er analytisk stærk og trives med at arbejde med komplekse problemstillinger. Du kan hurtigt identificere de væsentlige problemstillinger i et komplekst materiale og formidle dine analyser klart, præcist og handlingsanvisende. Skriftlig formidling er en central del af stillingen. Du skal kunne udarbejde notater, afgørelser, analyser og beslutningsoplæg af høj kvalitet til både interne og eksterne interessenter. En del af vores arbejde består i at formidle viden om telesektoren på skrift ligesom vores sagsbehandling i vid udstrækning er skriftlig. Da vores arbejde i vid udstrækning er bundet op på de love og regler, vi administrerer, er det en fordel, hvis du også har erfaring med at træffe forvaltningsretlige afgørelser.

Den ideelle kandidat har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation og gerne kendskab til cyber- og informationssikkerhed. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med formel personaleledelse. Du har sandsynligvis en samfundsvidenskabelig, juridisk, naturvidenskabelig eller teknisk kandidatuddannelse.



Det tilbyder vi dig

Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.



Løn og ansættelsesvilkår

Du indplaceres som chefkonsulent med personaleansvar. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen har også kontor i Birkerød.

Forventet tiltrædelse er snarest muligt.



Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef i Telekontoret Henrik Frankerup Emanuelsen, på telefon 9243 8691 eller e-mail hefrem@samsik.dk.



Din ansøgning

Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’ senest søndag den 11. oktober 2026. Ansøgningen vedlægges CV og eksamensbevis samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 15. oktober 2026.



Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Firma Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro Følg
Kontaktperson Henrik Frankerup Emanuelsen
Arbejdsadresse Holsteinsgade
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 92438691
Ansøgningsfrist 11/10/2026
Valgt stilling