Fiskeritekniker med erfaring i dataindsamling om bord på kommercielle fiskefartøjer og DTU Aquas forskningsskibe.
Jobbet Arbejdsopgaverne vil bestå af til-søs indsamlinger af biologiske prøver om bord på kommercielle fiskefartøjer, samt oparbejdning af indsamlet materiale. Desuden omfatter opgaver sejlads med vores egne forskningsskibe Havfisken og Dana i fiskelab. Arbejde omfatter også indsamling af information fra det kommercielle fiskeri i havne og oparbejdning af disse samt afhentning af prøver fra havne og en del af landbaseret arbejde i lab. Der er tale om sejlads i betydeligt omfang og varighed med deraf følgende afspadsering af optjent overtid.
Vores forventninger til dig- Du skal have kendskab til fiskerierhvervet og livet til søs samt praktisk erfaring med fiskeri på fiskefartøjer fortrinsvis i Skagerrak/ Kattegat og Nordsøen.
- Du skal have erfaring med indsamling af fangstdata fra kommercielle fiskeskibe og dataindsamling fra mindre forskningsskibe.
- Du skal have kørekort til personbil.
- Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider (bl.a. kan der forekomme tjeneste på lørdage og/eller søn- og helligdage).
- Der bliver desuden lagt vægt på, at du kan udtrykke sig på skrift ved f.eks. afrapportering, samt at du holder dig informeret inden for fiskerierhvervet.
- Arbejdet er fysisk krævende og du bør kunne acceptere at arbejde og overnatte under til tider primitive forhold.
- Det forventes at du er søstærk.
Hvad tilbyder vi digPå DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem OAO-S-fællesoverenskomst og organisationsaftale for fiskeriteknikeraspiranter og fiskeriteknikere. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for Teknikere vedr. Biologassistent, biologoverassistent og Fiskeritekniker. Læs mere
her.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1.11 2026 eller snarest derefter.
Arbejdssted er DTU Hirtshals.
Ansøgning og kontaktVi skal modtage din online ansøgning senest den
15. oktober 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Aage Thaarup (tlf.: 3588 3248 eller 24422272, e-mail:
att@aqua.dtu.dk)
Læs mere om sektionen
her.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Om DTU AquaDTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har ca. 400 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive ca. 45 ph.d.-studerende. Omkring 40 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dkDTU – Til gavn for samfundet siden 1829DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.