WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Vi søger 1-2 supportmedarbejdere med smil i stemmen til SmartPack i Grenaa
B2C Shipping ApS - Norddjurs
Antal ledige jobs
58
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Vi søger 1-2 supportmedarbejdere med smil i stemmen til SmartPack i Grenaa
B2C Shipping ApS - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Maskinfører søges til Grenaa (Store maskiner)
Rekruttering Djursland - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Er du murer, og trives du med forskellige opgaver og god kontakt med kunder? Vi søger en serviceminded murer til flisemontering og andre mureropgaver.
Rekruttering Djursland - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Betonmedarbejder til produktion søges!
F8900U Randers V. Alex Kristensen - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog til Ungecenteret Plus2 - 37 timer
Børne- og Ungecentret Norddjurs - Plus 2 - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Social- og og sundhedshjælper til hjemmeplejen Glesborg
Glesborg Hjemmehjælp - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Automontør
Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til klinik i Grenaa – 4 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedspersonale til nattevagt
Hjemmehjælp/sygepleje Grenaa/Anholt - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Frisk sosu-hjælper eller assistent søges til Møllehjemmet
Plejecenter Møllehjemmet. - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
natugle søges - når roen falder på
Plejecenter Møllehjemmet. - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Brænder du for at gøre en forskel?
Botilbudet Støttruphus - Viborg

Vi søger 1-2 supportmedarbejdere med smil i stemmen til SmartPack i Grenaa

Vi søger 1-2 supportmedarbejdere med smil i stemmen til SmartPack i Grenaa

Kan du holde hovedet koldt, når en webshop ringer, fordi pakkerne står stille? Og synes du egentlig, det er lidt sjovt at finde ud af hvorfor?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Vi søger 1-2 nye kolleger til vores supportteam. Du bliver ofte den første, vores brugere møder, når noget driller, og derfor er supporten en vigtig del af SmartPack.

Du hjælper webshops, der bruger SmartPack i deres daglige drift. Det kan være alt fra et hurtigt spørgsmål til en udfordring, der kræver, at du går på opdagelse i systemet, tester dig frem og får kolleger med ind over.

Hvad kommer du til at lave?

God support hos os skal gøre kunden mere selvkørende. Derfor handler jobbet ikke kun om at løse det problem, kunden står med lige nu, men også om at hjælpe dem med at forstå SmartPack bedre.

Vi arbejder ud fra et superbrugerprincip, hvor hver kunde har to udvalgte superbrugere. De er kundens primære kontaktpersoner til supporten. Det betyder, at du lærer dine kontakter at kende og hjælper dem med at blive rigtig dygtige til SmartPack.

Når en kunde har brug for hjælp til brug eller opsætning af SmartPack, eksempelvis plukkeprofiler eller checkout-flow, vil vi derfor ofte hellere bruge lidt ekstra tid på at lære dem, hvordan det fungerer, end bare at gøre det for dem.

Nogle henvendelser løser du på få minutter. Andre kræver, at du finder årsagen til en fejl, tester en løsning og følger sagen til dørs. Og nogle gange skal udviklerteamet eller en anden kollega med ind over.

Konkret kommer du blandt andet til at:

  • Besvare supporthenvendelser på telefon og mail

  • Hjælpe og oplære kundernes superbrugere i brug og opsætning af SmartPack

  • Fejlsøge og løse problemer i SmartPack

  • Følge op på igangværende sager, så brugerne ved, hvor de står

  • Samarbejde med udviklerteamet, når en sag kræver det

  • Give salgsteamet teknisk sparring

  • Bidrage til at forbedre vores interne arbejdsgange og vidensdatabase

Arbejdstiden er som udgangspunkt hverdage kl. 8-16.

Hvem bliver du en del af?

Du bliver en del af vores supportteam og kommer samtidig til at arbejde tæt sammen med resten af SmartPack. Udviklerteamet sidder tæt på, når en sag kræver andre kompetencer.

Din nærmeste leder er Lasse Bonde Mikkelsen, som blandt andet arbejder med at udvikle vores supportsetup, arbejdsgange og vidensdatabase.

Og så får du også en digital kollega: LagerLars, vores interne lageragent. Han ved efterhånden rigtig meget om SmartPack og kan hjælpe dig med at finde svar på mange af de spørgsmål, der opstår i løbet af dagen.

Hvem er SmartPack?

SmartPack er en techvirksomhed i Grenaa. Vi udvikler og driver vores eget WMS-system, som hjælper webshops med at samle lager, pluk, pak, forsendelse og returer i én løsning.

Vores løsninger bygger på de behov og udfordringer, vores brugere møder i deres hverdag. Derfor arbejder vi tæt på kunderne og interesserer os for, hvordan SmartPack faktisk fungerer ude på lageret, og ikke kun hvordan det ser ud på en skærm.

Vi kombinerer teknologi med en god portion nysgerrighed og kreativitet. Og ja, nogle af vores optimeringsalgoritmer er faktisk inspireret af vores eget spil, TankWars.io.

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter en kollega, der både er god med mennesker og har lyst til at forstå teknikken bag.

Du behøver ikke kende SmartPack på forhånd. Det skal vi nok lære dig. Men du skal være nysgerrig og have lyst til at finde ud af, hvorfor noget virker. Eller hvorfor det ikke gør.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kundesupport, kundeservice eller noget, der ligner

  • Meget gerne har erfaring fra e-commerce. Det er et stort plus, men ikke et krav

  • Har teknisk flair og kan finde rundt i systemer, fejlmeldinger og almindelige IT-problemer

  • Kan lide at forklare ting, så andre selv kan komme videre næste gang

  • Arbejder struktureret og løsningsorienteret

  • Kan bevare overblikket, når der er flere ting i gang på samme tid

  • Er omstillingsparat og trives med, at tempoet kan skifte i løbet af dagen

  • Bidrager til det gode humør og samarbejde omkring dig

  • Skriver og taler godt dansk og engelsk

Har du arbejdet med e-commerce, support, drift eller på et lager, eller har du selv brugt et WMS-system, er det en stor fordel. Så har du allerede en forståelse for nogle af de udfordringer, brugeren sidder med i den anden ende.

Du behøver ikke kunne sætte flueben ved det hele.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og går til nye udfordringer med tanken: "Det finder vi ud af."

Det får du hos os

  • Et fuldtidsjob i en virksomhed i vækst, hvor der ikke er langt fra idé til handling

  • En løn på 26.000-30.000 kr. om måneden afhængigt af erfaring og kompetencer samt pension og sundhedsordning

  • Kolleger, du kan sparre med, og plads til at blive dygtigere

  • En hverdag tæt på e-commerce og danske webshops med rigtige lager- og driftsudfordringer

  • Et arbejde, hvor kunderne mærker din indsats direkte

  • Mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi arbejder med support og vores kunder

  • En uformel kultur med plads til humor, idéer og forskellige personligheder

Arbejdet foregår primært fra vores kontor i Grenaa. Der er mulighed for hjemmearbejde, når privatlivet kalder, og det samtidig passer med opgaverne og teamet.

Praktisk

Stilling: Fuldtid, vi søger 1-2 nye kolleger
Arbejdstid: Hverdage kl. 8-16
Arbejdssted: SmartPack ApS, Østerbrogade 67A, 8500 Grenaa
Løn: 26.000-30.000 kr. om måneden afhængigt af erfaring og kompetencer + pension og sundhedsordning
Ansøgning: Send ansøgning og CV til lasse@smartpack.dk

Som en del af rekrutteringsprocessen benytter vi en personlighedstest fra IPA Nordic. Vi bruger den som et supplement til samtalerne og til at blive klogere på blandt andet samarbejdsstil, kommunikation og samspillet i teamet. Testen står aldrig alene i vores vurdering af en kandidat.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler og ansætter løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Lasse Bonde Mikkelsen på samme mailadresse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma B2C Shipping ApS Følg
Kontaktperson Lasse Bonde
Arbejdsadresse Torvegade
Postnr.: 8963
Kommune Norddjurs
Telefonnr. 88202019
E-mail lasse@smartpack.dk
Ansøgningsfrist 19/11/2026
Valgt stilling