Hvidovre Hjemme- og Sygepleje, Distrikt Nord søger en engageret sygeplejerske til dagvagt. Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor helhedspleje, tværfagligt samarbejde og kvalitet er i fokus? Og sætter du samtidig pris på en arbejdsplads, hvor der er plads til humor og et godt grin i hverdagen?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi arbejder med helhedspleje og stærke teams Vi er i gang med at arbejde efter den nye ældrelov, hvor helhedspleje og kontinuitet er centrale elementer. Vi arbejder derfor tæt sammen i tværfaglige teams omkring borgerne, så vi sammen kan skabe sammenhæng, kvalitet og tryghed i deres hverdag.
Som sygeplejerske bliver du en vigtig del af teamet, hvor du både bidrager med din sygeplejefaglige ekspertise og indgår aktivt i det tværfaglige samarbejde.
Vi lægger vægt på:
- Høj sygeplejefaglig kvalitet og faglig stolthed
- Helhedspleje med borgeren i centrum
- Tværfagligt samarbejde og fælles ansvar
- Kontinuitet og sammenhæng i borgernes forløb
- Kvalitet og udvikling af vores praksis
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
- Humor og godt humør – også når hverdagen er travl
Vi tilbyder dig Hos os får du mulighed for at bruge og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer sygeplejefaget højt, og hvor din faglighed er vigtig for både borgerne og dine kolleger.
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes sammen. Derfor har vi fokus på samarbejde, dialog og på at spille hinanden gode. Og så mener vi, at der også skal være plads til humor og smil i løbet af arbejdsdagen.
Vi søger dig, som- Er uddannet sygeplejerske og brænder for det borgernære sygeplejefag
- Har lyst til at arbejde med helhedspleje og tværfaglige teams
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig ser værdien i det tætte samarbejde
- Har blik for kvalitet og udvikling
- Er nysgerrig på nye måder at organisere og løse opgaver på
- Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
- Har humor og lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor vi både tager vores faglighed og hinanden alvorligt
Stillingen er på 37 timer om ugen og er en dagvagtsstilling.Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig og til at fortælle mere om, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde dig.
Ved spørgsmål kontakt teamleder Hazel tlf. 41850314 eller Lise tlf. 41850257Ansøgningsfrist mandag den 9. oktober.Samtaler afholdes i uge 42 og 43 Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.