Kan du planlægge arbejdet for kollegerne på værkstedet? Er du smilende og har overskud til at yde god kundeservice - også selvom der er travlt? Så har vi jobbet til dig hos Auto-Cramer A/S i Bramming.
Vi er en veletableret forretning med mere end 100 år på bagen. Tidligere var vi Fordforhandler, men er i dag et frit værksted og en del af FTZ´s Car-Network.
Vi søger en værkfører til at lede og planlægge arbejdet på værkstedet. Du får en alsidig hverdag, hvor din vigtigste opgave bliver at booke og planlægge arbejdet på værkstedet og tage godt imod vores kunder i indskrivningen og på telefonen.
De overordnede arbejdsopgaver er:
Professionel modtagelse og rådgivning af vores kunder i indskrivningen og på telefonen
Booking og planlægning af arbejdet på værkstedet
Tilbudsgivning på værkstedsarbejde for kunder og salgsafdelingen
Daglig planlægning og styring af opgaver for teknikerne
Hvem er du? Du har en faglig relevant uddannelse som for eksempel mekaniker, reservedelsekspedient eller lignende. Måske har du allerede erfaring som værkfører, men det er ikke et krav.
Vi forestiller os, at du:
Er åben og positiv
Kan holde struktur og overblik og trives med at få noget fra hånden
Er omhyggelig, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
Er en teamplayer og omstillingsparat
Er en stærk kommunikator med gode lederevner
Er en habil IT-bruger
Det er en ingen ulæmpe hvis du har kendskab til Ford men ingen betingelse.
Vi sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din egen hverdag.
For den rette kan der på sigt blive mulighed for medejerskab.
Har du spørgsmål, så kontakt Kurt Cramer på 21799333 eller kcramer@autocramer.dk
Der er 1 ledig stilling
| Firma | AUTO-CRAMER A/S Følg |
| Kontaktperson | Kurt Cramer |
| Arbejdsadresse | Storegade |
| Postnr.: | 6740 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 75173333 |
| kcramer@autocramer.dk | |
| Ansøgningsfrist | 27/10/2026 |