WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Kan du dit Navision Stat – og ved du, hvorfor pengene lander, hvor de gør?
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - Vesthimmerland
Antal ledige jobs
62
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Kan du dit Navision Stat – og ved du, hvorfor pengene lander, hvor de gør?
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 24/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Vi søger en køkkenassistent i Aalestrup
Himmerlandskød - Aalestrup - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Sangglad pædagog søges til vores vuggestue
Børnehaven Mejsevej - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Aars søger deres nye Sælger på 20 timer om ugen
Circle K Aars - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Trives du med fysisk arbejde i den friske luft, og har du hænderne skruet rigtigt på?
Komplex A/S - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Kan du bygge et legehus ud fra tegninger
Komplex A/S - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
Service Quality Coordinator – Reklamationsbehandling hos Versalift Danmark
Versalift Denmark A/S - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Kantineleder til Vesthimmerlands Kommune – med blik for mennesker, drift og udvikling
Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Robotsvejser Farsø - Fast arbejde -Hurtig opstart
JobTeam Viborg V. Rikke Heuer - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 17/11/2026
favourite-job-icon
Pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent søges til Naturly – 37 timer
Naturly ApS - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
SSH til Dagvagt
Servido A/S - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Forpagter OK Plus, Hobro
POULSEN ApS - Mariagerfjord

Kan du dit Navision Stat – og ved du, hvorfor pengene lander, hvor de gør?

Kan du dit Navision Stat – og ved du, hvorfor pengene lander, hvor de gør?

Så har vi faktisk ret meget brug for dig. Lige nu.

Vi kunne selvfølgelig skrive, at HEG søger en erfaren økonomimedarbejder til varetagelse af en bred portefølje af økonomiopgaver.

Men det fortæller ikke rigtig, hvem vi leder efter.

For vi leder efter dig, der kan åbne Navision Stat og finde rundt. Dig, der kan se på en afstemning og får lyst til at finde de 37 kroner, der ikke burde stå dér, og allerhelst dig, der har prøvet kræfter med økonomien på en uddannelsesinstitution og derfor ved, at taxameter ikke nødvendigvis har noget med en taxatur at gøre.



Vi har brug for erfaring, og for én, der kan tage fat.

Der er godt gang i HEG – og det kan også mærkes i vores økonomifunktion.

Derfor søger vi en erfaren økonomiprofil, der hurtigt kan træde ind i maskinrummet og være med til at skabe stabilitet i den daglige økonomidrift resten af 2026.

Det her er ikke en stilling, hvor du primært skal sidde på sidelinjen og lave modeller for, hvordan andre burde gøre arbejdet.



Du skal med ind på banen.

Forstå tallene, gennemskue sammenhængene, få tingene til at stemme, og selv tage fat, når der er brug for det.



Du kan dit håndværk, og gerne vores verden.

Den korteste vej ind i jobbet er, hvis du allerede kender økonomien på en uddannelsesinstitution.

Så ved du, at aktivitet, tilskud og økonomi hænger tæt sammen. Du kender måske taxametersystemet og logikkerne bag. Du har erfaring med Navision Stat – og har du været med omkring en årsafslutning, bliver vi bestemt heller ikke kede af det.



Men der er også en anden vej ind.

Måske kommer du fra en anden offentlig eller selvejende organisation. Måske er du en erfaren controller eller regnskabsprofil med virkelig godt styr på økonomihåndværket.

Så behøver du ikke kende uddannelsesverdenen på forhånd.

Til gengæld skal du have lyst til at lære dens særlige logikker at kende – og være typen, der ikke kun analyserer og følger op, men også selv kan gå ned i regnskabet, lave afstemningen og løse den konkrete opgave.

Din uddannelsestitel er derfor ikke det afgørende. Din erfaring, din økonomifaglighed og din evne til hurtigt at blive en del af driften er.



Hvad kommer du til at få fingrene i?

Det afhænger lidt af, hvad du kommer med. Men du skal være klar på blandt andet:

  • Navision Stat og løbende økonomidrift
  • afstemninger og statuskonti
  • debitorhåndtering
  • projektøkonomi og økonomisk opfølgning
  • aktivitet, tilskud og taxameterlogikker
  • dokumentation og arbejdsgange i en selvejende uddannelsesinstitution
  • opgaver og forberedelse omkring årsafslutningen
  • og selvfølgelig de økonomiopgaver, der dukker op undervejs, fordi virkeligheden sjældent følger Excel-arket helt så pænt, som man kunne ønske sig.
Kort sagt: Du skal kunne tænke økonomi, og du skal have lyst til at lave økonomi.



Økonomi er ikke det, vi er her for, men det får meget andet til at lykkes.

På HEG er økonomi ikke bare tal, kontoplaner og afstemninger.

En sund økonomi og en sikker økonomidrift er en del af fundamentet under det, vi egentlig er her for: at skabe gode uddannelser for elever og kursister og være en stærk uddannelsespartner for virksomhederne.

Derfor betyder det også noget for os, hvordan du arbejder sammen med andre.

At du spørger, når noget ikke giver mening, at du deler det, du ved, at du kan gøre økonomi forståeligt for mennesker, der ikke nødvendigvis selv har deres daglige gang i et regneark og at du har lyst til at blive en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Vi sætter mennesker først, også når vi arbejder med tal.



Det praktiske – og her må du gerne være hurtig

Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. december 2026, og vi vil rigtig gerne have dig med ombord hurtigst muligt.

Derfor venter vi ikke nødvendigvis på en bestemt dato med at lære dig at kende.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi møder den rette.

Dit primære arbejdssted bliver HEG i Aars.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.



Stadig med?

Så behøver du ikke bruge tre aftener på at gøre din ansøgning perfekt.

Fortæl os, hvad du kan, hvad du har prøvet – og hvorfor du kunne have lyst til at låne os din økonomihjerne og dine erfarne hænder resten af året.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser Følg
Kontaktperson John Povlsen
Arbejdsadresse Østre Boulevard
Postnr.: 9600
Kommune Vesthimmerland
Telefonnr. 30265381
E-mail jopo@heguddannelser.dk
Ansøgningsfrist 30/10/2026
Valgt stilling