Vi søger stadig det helt rette match! Vi har tidligere haft stillingen slået op, men fandt desværre ikke den kandidat, som passede helt til rollen og vores afdeling. Derfor prøver vi igen, fordi vi er overbeviste om, at den rette person er derude.
Har du ordenssans, et servicegen og lyst til at arbejde i et sundhedsfagligt miljø, hvor din indsats gør en reel forskel i hverdagen? Så er du måske vores nye husassistent.
Om stillingen Som husassistent bliver du en vigtig del af hverdagen på vores to kirurgiske sengeafsnit. Du bidrager til, at afdelingen fungerer optimalt, og du understøtter plejepersonalet med en række praktiske og serviceorienterede opgaver. Din indsats er med til at skabe gode rammer for både patienter og medarbejdere, og du får en central rolle i at sikre orden, struktur og kvalitet i de daglige arbejdsgange.
Stillingen indebærer ikke direkte plejefaglige opgaver, men du vil arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige personale i en hverdag præget af samarbejde og fælles ansvar.
Arbejdsopgaver Du vil blandt andet skulle:
- Tilberede kaffe og te samt klargøre og rydde op omkring drikkevogne
- Anrette og servere snack- og mellemmåltider
- Servere mad til patienter i samarbejde med plejepersonalet
- Tilbyde patienter drikkevarer og mellemmåltider efter aftale med plejepersonalet
- Sørge for orden i køle- og fryserum
- Udføre egenkontrol af temperaturer i køl, frys og ved opvarmning af mad
- Kontrollere ilt og sug på patientstuer efter oplæring
- Oprette tekniske rekvisitioner ved behov for reparation og vedligeholdelse
- Bestille kolonialvarer, køle- og frostvarer samt sondeernæring
- Bidrage til generel orden og struktur på afsnittene
Vi forestiller os, at du: - Har god ordenssans og tager ansvar for dine opgaver
- Er serviceminded og har en positiv tilgang til dit arbejde
- Arbejder selvstændigt og tager initiativ
- Er mødestabil og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Trives med mange forskellige opgaver
- Er imødekommende, samarbejdsorienteret og engageret
- Har forståelse for at arbejde i et miljø med høj faglighed, fortrolighed og respekt for patienterne
Du behøver ikke have en sundhedsfaglig baggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og gøre en forskel i hverdagen.
Vi tilbyder: - En meningsfuld og vigtig funktion i patienternes hverdag
- Grundig oplæring og støtte fra engagerede kolleger
- En arbejdsplads med høj faglighed, godt samarbejde og humor i hverdagen
- To velfungerende sengeafsnit med fokus på kvalitet, respekt og fællesskab
- Mulighed for at blive en del af et stærkt tværfagligt team
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på
37 timer ugentligt i dagvagt med arbejde
hver 2. weekend.
Ansættelse ønskes snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst for husassistenter m.fl. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Klik på linket for at se aktuel startløn.
https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspxYderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Trine Thygesen Telefon: 48295948
Ansøgning Vi glæder os til at høre fra dig og lære dig bedre at kende.
Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.