WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Børneinstitution Rising søger daglig pædagogisk leder pr. 1. december 2026
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Børneinstitution Rising søger daglig pædagogisk leder pr. 1. december 2026
Odense Kommune - Odense

Børneinstitution Rising søger daglig pædagogisk leder pr. 1. december 2026

Pr. 1. december 2026 (eller snarest muligt herefter), til Børnehuset Storkereden

Børn kan ikke gå deres barndom om – det forpligter os som fagprofessionelle!

Astrid vores afholdte og fagligt dygtige leder, har fået andet arbejde i Jylland. Derfor søger vi ny leder. Brænder du for at lede og understøtte pædagogiske processer, er du visionær, energifuld, faglig dygtig, har et positivt livssyn og ikke mindst er du ambitiøs på børnenes vegne? Har du erfaring med at skabe et arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, humor og forskelligheder er en styrke? Ønsker du at være en vigtig del af et dynamisk ledelsesteam, hvor vi arbejder proaktivt med de dagsordener, der er på daginstitutionsområdet - OG ikke mindst leder du efter et fantastisk og fagligt børnehus, hvor forskellighed og humor ses som en styrke. Så er denne lederstilling lige noget for dig.
Børneinstitution Rising består af 7 børnehuse, hvor Børnehuset Storkereden – en ren vuggestue med 35 skønne vuggestuebørn - er en vigtig del af dette fællesskab.

Vores vision er at ”Vi vil være kendt for anerkendende udviklingsmiljøer og forpligtende fællesskaber” og vores bærende værdi er ”professionel”.

Vi forventer, at du i jobbet kan motiveres af og ikke mindst navigere imellem forskellige ledelsesopgaver som:


Pædagogfaglig ledelse og personaleledelse

  • Du kan understøtte en stærk og systematisk dokumentations- og evalueringskultur
  • Du er ledelsesteoretisk velfunderet og kan omsætte teorien til værdiskabende faglig praksis
  • Du er en lyttende, dialogskabende, nærværende, handlekraftig, tydelig og motiverende leder, der kan sikre fremdrift og understøttelse af lege- og udviklingsmiljøer af høj kvalitets for alle børn og høj Social Kapital for alle medarbejdere i børnehuset
  • Du kan videreudvikle en pædagogik, der tager afsæt i en anerkendende og inkluderende tilgang til børn
  • Du har erfaring med at håndtere komplekse situationer med en løsningsorienteret tilgang, samtidig med at du skaber rammerne for en hverdag, hvor børnene trives og udvikler sig i et lege-og læringsmiljø, præget af respekt, nysgerrighed, og glæde
  • Du tager afsæt i en systemisk tænkning i dit ledelsesarbejde
  • Du er understøttende i forhold til en kultur, hvor der er en høj grad af forældreinvolvering og konstruktivt samarbejde med medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere

Administrativ ledelse

  • Du kan varetage børnehuset daglige drift, herunder udarbejde arbejdsplaner, vedligeholdelses-opgaver, afholde sygefraværssamtaler, have kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere og styre børnehusets rammebudget
  • Du evner at delegere relevante administrative opgaver til andre
  • Du kan forberede relevante mødeaktiviteter, fx personalemøder og forældrerådsmøder og følge op på beslutninger

Strategisk ledelse

  • Du er involverende og rammesættende i forhold til overordnede politiske mål og strategier i Børneinstitutionen og i Børnehuset og du formår at skabe mening, retning og helhedsforståelse af disse
  • Du kan implementere og videreudvikle Børneinstitution Risings vision, værdi og kultur
  • Du kan fungere som bindeled mellem institutionens ledelsesteam og børnehuset
  • Er proaktiv og bidragende teamplayer i ledelsesteamet og i ledelse på tværs i forvaltningen

Vores ideelle billede af dig

  • Du har ledelseserfaring fra lign. arbejdsområde
  • Du værdsætter en struktureret hverdag, hvor rammer, regler og opgavefordelinger er tydelige og fælles for alle medarbejdere
  • Du er en tydelig leder med gode samarbejdsevner og med et godt humør
  • Du er ledelsesfaglig dygtig, med gode formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Du evner at omsætte gældende strategier og politikker, til handling i børnehusene
  • Du sikrer et højt informationsniveau på alle planer, samt sikrer medinvolvering og medindflydelse
  • Du er anerkendende, inkluderende, fleksibel og i ikke mindst i stand til at handle pr. konduite
  • Du er aktivt bidragende og evner at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde

Det kan du forvente af os:

Børnehuset - Medarbejderperspektiv:

”Hos os i Storkereden arbejder vi I et stærkt fagligt fællesskab, hvor det enkelte barn altid er i centrum. Vi er en vuggestue der prioriterer nærvær, nysgerrighed og høj faglighed – både i samspillet med børnene, forældrene og i vores kollegiale samarbejde.

Som medarbejdere ser vi os selv som åbne og reflekterende, og vi arbejder hele tiden med at justere vores praksis, så den giver bedst mulig mening for det enkelt barn og børnegruppen, vi står overfor. Vi er ikke bange for at stille spørgsmål, tænke nyt eller ændre retning, hvis det skaber bedre muligheder for børns trivsel og udvikling.

Vi har en kultur præget af sammenhold og samarbejde. Der er en god stemning i huset, hvor vi løfter i flok og værdsætter hinandens bidrag – både i det store og i det små. Vi inspirerer hinanden fagligt og deler idéer, som vi udvikler sammen.

Vi har mange tanker og idéer – og derfor har vi også brug for en ledelse, der kan hjælpe os med at gribe vores faglige initiativer og skabe rammer, der gør det muligt at føre dem ud i livet. En leder, der både kan være sparringspartner og medskaber i udviklingen af vores pædagogiske praksis.

Vi har fået bevilliget penge til en ny legeplads så også på denne måde bliver efteråret og vinteren en tid hvor vi sammen skal bygge noget nyt op

Hos os er du en del af et arbejdsfællesskab, hvor det giver mening at gå på arbejde – hver dag.”


Ledelsesteamet:
At få ledelsesmæssig understøttelse fra kollegaer og institutionsleder, gennem b.la. planlagte dialog-og sparringsmøder. Du vil have en kollega som mentor i den første tid.
At vi arbejder sammen om de store ledelsesmæssige opgaver, så alle ikke skal løse alle opgaver selv
At vi arbejder systematisk, med de udviklingsmål vi har opsat i Institution Rising
At vi som institution har fokus på kerneopgaven, høj faglighed, godt holdspil og ikke mindst god understøttende ledelse.
Vi kan tilbyde dig et ledelsesteam, med dygtige og fagligt kompetente lederkollegaer, hvor der er rig mulighed for at hente ledelsesmæssig sparring.
Du vil opleve at udvikle dig både fagligt og personligt.


Forældreperspektiv
”Børnehuset Storkereden er alt det, som forældre håber og ønsker, når de vælger at sende deres børn i en daginstitution. Et trygt, varmt og roligt sted med omsorgsfulde voksne, der har tid til at se det enkelte barn og møde dette i sine behov. Et sted, hvor relationerne mellem børnene har mulighed for at udvikle sig i det tempo, der passer børnene bedst. Hvor voksenkontakt ikke er en mangelvare og der ikke bliver gået på kompromis med et fagligt, kompetent pædagogisk uddannet personale. Samtidig er der et rigtig godt samarbejde mellem pædagogerne og imellem forældrene. Det betyder, at man som forælder altid føler, at man kender hele personalegruppen, fordi huset arbejder og udvikler så meget sammen på tværs af børnegrupperne.”

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL. Første samtale forventes at finde sted mandag d. 19. oktober og anden samtale med udvalgte kandidater, forventes at finde onsdag d. 28. oktober om formiddagen.

Yderligere oplysninger og rundvisning i børnehuset kan aftales med Institutionsleder Pia Hansen fra 6. oktober på tlf. 4019 6914 eller mail: piah@odense.dk. Du kan læse mere om institutionen på https://www.odense.dk/dagtilbud/b%C3%B8rneinstitutioner/rising

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Pia Hansen
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 40196914
Ansøgningsfrist 12/10/2026
Valgt stilling