Vejdirektoratet er en af landets største bygherrer på anlægsområdet, og vi har mange opgaver, der venter de næste ti år. Så hvis du har lyst til at arbejde med udbud og sætte dit præg på nogle af Danmarks helt store anlægsprojekter, så er et job hos os lige noget for dig. Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi arbejder blandt andet med anlægget af den 3. Limfjordsforbindelse i Aalborg , den kommende Nordhavnstunnel i København og Marselistunnellen i Aarhus.
Du kommer til at arbejde i afdelingen for Indkøb, der beskæftiger sig med udbud, markedsanalyser, kontrakter og entrepriseret. Afdelingen består af 12 engagerede medarbejdere, som glæder sig til at lære dig at kende.
”
Vi har en bred portefølje og indkøber både tjenesteydelser, anlægsprojekter, drift og it. Og de spændende og komplekse dele både af juraen og de strategiske analyser, dem står vi selv for,” fortæller områdechef Helle Lange.
Dine primære opgaver Dine primære opgaver vil være at bistå organisationen med at lave udbudsstrategier, udarbejde kontrakter og udbudsbetingelser og gennemføre udbud. Derudover kommer bistand til forretningen efter behov i udførelsesperioden.
Du vil bl.a. skulle:
- vurdere det forretningsmæssige aspekt i indkøbene, så vi får den bedst mulige konkurrence
- fungere som projektdeltager og tovholder på udbudsforretningerne
- bistå med entreprise- og kontraktretlige rådgivning efter kontraktindgåelse i tilfælde af f.eks. tvister eller fortolkningstvivl
De konkrete arbejdsopgaver vil dog afhænge af dine kompetencer og erfaring. Derudover har Indkøb en central rolle i forhold til at sørge for, at klima og bæredygtighed bliver et centralt parameter i, hvordan vi planlægger, indkøber og bygger vejanlæg i fremtiden. Du kommer til at arbejde i en politisk organisation med alt hvad det indebærer af politiske beslutningsprocesser og overholdelse af forvaltningsretten.
”
Der vil være en blanding af store projekter og små opgaver, sagsbehandling og udviklingsprojekter, og det foregår alt sammen i et omskifteligt og spændende miljø,” uddyber områdechef Helle Lange.
Din profil Vi ser gerne, at du:
- er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.).
- har grundigt kendskab til udbudsreglerne
- har solid erfaring med gennemførelse af udbud og udarbejdelse af udbudsstrategi og udbudsmateriale, herunder kontrakter for komplekse indkøb
- har markedsforståelse og forretningsinteresse og er i stand til at udarbejde strategier, udbud og kontrakter på baggrund af organisationens input og behov
- har lyst til at indgå i et team af fagfolk og teknikere og er i stand til at forklare komplekse problemstillinger for medarbejdere med en anden baggrund end dig selv
- er en god formidler, både på skrift og i tale, og er i stand til at kommunikere klart og præcist og i en god tone med både eksterne og interne interessenter
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde projektorienteret og med entrepriseret og AB18, men uanset baggrund sørger vi for at byde dig varmt velkommen til stillingen og give dig en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.
Om os Hos Indkøb indgår vi som en integreret del i alle Vejdirektoratets indkøbsprojekter, først og fremmest på anlægsområdet, men også i indkøb af komplekst udstyr, vejdrift, it og rådgiverydelser.
Vi stræber efter at sikre sammenhæng og rød tråd i Vejdirektoratets samlede udbud og kontraktstyring, og at der løbende er fokus på effektiv, ensartet, sikker og gennemsigtig opgavevaretagelse og på at nedbringe omkostninger – både for Vejdirektoratet og sektoren.
”S
elvom vi alle arbejder på forskellige projekter, der sjældent overlapper, har vi et stærkt team med et godt sammenhold. Vi bruger hinanden til faglig sparring, men interesserer os også for, hvordan vores kolleger har det, og vi gør meget for at hjælpe hinanden, når der er brug for det,” fortæller afdelingsleder Katrine Søborg Høyer.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider mv.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst.
Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet (basistrin 1-8) jf. gældende
AC-overenskomst. Du kan se lønforløb på AC-skalaens basistrin på side 32 i
Statens lønoversigt. Afhængig af din anciennitet og faglige kvalifikationer kan du ansættes som specialkonsulent eller chefkonsulent jf.
AC-overenskomstens bilag 4. Du vil i så fald blive indplaceret som specialkonsulent eller chefkonsulent, nedre trin. Du kan se basisløntrinnene på side 31 i
Statens lønoversigt. Udover basislønnen er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 18,07 %.
Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.
Din stillingsbetegnelse vil, baseret på din uddannelsesbaggrund, enten være jurist eller udbudsjuridisk rådgiver.
Dit ansættelsesområde vil være By-, Land og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Tjenestested er Vejdirektoratet i området Indkøb, hvor du kan ansættes enten i København på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V, eller i Skanderborg på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.
Læs mere om os Vil du vide mere om Vejdirektoratet og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Katrine Søborg Høyer på tlf. 6193 0439 eller e mail kasho@vd.dk eller fuldmægtig Saleebaan Mohamoud Yusuf på tlf. 72442079 eller e-mail samy@vd.dk.
Er du interesseret? Send din ansøgning
senest søndag d. 18. oktober 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43.
Forventet opstart er 1. december 2026.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.