Center for Visitation og Diagnostik (CVD) søger en vikar for en af vores fire lægesekretærer.
Om Center for Visitation og Diagnostik CVD er en administrativ og klinisk enhed, der modtager og visiterer alle elektive, eksterne henvisninger til psykiatrisk udredning og behandling i Region Hovedstaden, samt en del interne henvisninger.
CVD’s vigtigste opgave er at tilbyde kvalificeret og ensartet udredning samt at sikre lige adgang til behandling og den bedst mulige kapacitetsudnyttelse af psykiatriske pakkeforløb. Mange patienter visiteres på baggrund af henvisning, mens andre indkaldes til en eller flere afklarende samtaler. CVD er bemandet med sekretærer, speciallæger, specialpsykologer og specialsygeplejersker i både voksen-, børne- og ungdomspsykiatri.
Samlet er vi 24 medarbejdere, herunder 4 lægesekretærer.
I forbindelse med samorganisering med somatik er CVD blevet organiseret under Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital, men varetager fortsat centraliseret psykiatrisk visitation.
Sekretærernes opgaver: Sekretærerne spiller en meget vigtig rolle i CVD, både for at patienterne bliver taget godt imod og for at sikre det korrekte flow af henvisninger.
Derudover sikrer sekretærerne at opgaverne hænger sammen for øvrige faggrupper og bidrager til CVD´s samarbejde med såvel behandlende enheder som henvisende enheder.
Konkrete opgaver- Oprettelse og håndtering af henvisninger
- Indkaldelse af patienter
- Håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen
- Varetagelse af CVD´s fællespostkasser
- Telefonisk betjening af patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- Korrekt og tidstro registrering
- Samarbejde med praktiserende læger og speciallæger og med de psykiatriske ambulatorier
De egenskaber og kompetencer vi søger:- Erfaring med diverse administrative opgaver
- Solid erfaring med Sundhedsplatformen
- Imødekommende tilgang til kolleger, patienter og samarbejdspartnere
- Gode samarbejdsevner
- Fleksibilitet
Almindeligvis skifter sekretærer mellem reception og kontor, så alle er klædt på til at kunne varetage alle opgaver. Dette prioriteres højt, både for at sikre sekretærerne alsidighed i arbejdet og bred viden samt for at robustgøre funktionerne. I forbindelse med aktuelle vikariat kan der evt. aftales, at ikke alle funktioner skal beherskes.
Vi tilbyder
- En velfungerende enhed med et godt arbejdsmiljø og gode kolleger
- Et job med alsidighed
- Gode muligheder for at få viden om psykiatrisk udredning i Region Hovedstaden
- En ugentlig fast hjemmearbejdsdag
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en 1-årig tidsbegrænset ansættelse på 37 timer ugentligt.
Stillingen er ledig pr. 1.11.26 eller snarest muligt derefter.
Du ansættes i henhold til løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale - 32.09.1
Har du spørgsmål? Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Nadia Meinertz på mail nadia.haulrig.meinertz@regionh.dk. Nadia Meinertz vil herefter ringe dig op.
Søg stillingen Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via linket her på siden, senest fredag d. 16.10.26.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt i uge 43.
Læs og hør mere om Center for Visitation og Diagnostik her:
https://www.psykiatri-regionh.dk/fagfolk/center-for-visitation-og-diagnostik/sider/default.aspx