WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Hjemmeplejen og Sygeplejeklinikkerne på Industrivej
Hjemmeplejen - Helsingør
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Hjemmeplejen og Sygeplejeklinikkerne på Industrivej
Hjemmeplejen - Helsingør
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Ansvarshavende sygeplejerske til nattevagt i Helsingør Kommune
Hjemmeplejen - Helsingør
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til vores herlige F-ACT-team i Helsingør
Nordsjællands Hospital (Helsingør) - Helsingør

Sygeplejerske til Hjemmeplejen og Sygeplejeklinikkerne på Industrivej

Vil du have frihed til at bruge din faglighed, arbejde tæt på borgerne og være med til at forme fremtidens ældrepleje?
Så er det måske dig, vi leder efter.


I Hjemmeplejen Industrivej søger vi en sygeplejerske, som brænder for at gøre en forskel for borgerne og samtidig ønsker at være en aktiv medspiller i udviklingen af fremtidens hjemmepleje.

Vi står midt i implementeringen af den nye Ældrelov, hvor helhedspleje, tillid, fagligt råderum og borgerens selvbestemmelse er fundamentet. Det giver dig mulighed for at bruge dine kliniske kompetencer bredt, tage selvstændige beslutninger og bidrage til nye måder at skabe sammenhængende forløb for borgerne på.

Stillingen er delt mellem Hjemmeplejen Industrivej og sygeplejeklinikkerne i Helsingør Sundhedshus, hvilket giver en spændende og varieret arbejdsdag med både relationel sygepleje, akutte vurderinger og kliniske opgaver.

Derfor vælger sygeplejersker Industrivej:
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi samarbejder, deler viden og giver plads til faglige perspektiver.

Du får:
  • En varieret hverdag med både akutte opgaver, komplekse borgerforløb og kliniske sygeplejeindsatser
  • Mulighed for at være en del af et selvvisiterende sygeplejeteam med stor grad af faglig selvstændighed
  • Indflydelse på udviklingen af sygeplejen i takt med implementeringen af Ældreloven
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen
  • Grundig introduktion og en erfaren mentor, som følger dig tæt i opstarten
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling inden for blandt andet sårpleje, medicinhåndtering, demens og klinisk vurdering
  • Kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok

En hverdag med både bredde og dybde:
I hjemmeplejen arbejder du tæt på borgerne i deres eget hjem, hvor du møder mennesker med forskellige behov, ressourcer og livshistorier. Du bliver en vigtig del af at skabe tryghed, kontinuitet og høj faglig kvalitet i borgernes hverdag.

I sygeplejeklinikken bliver du en del af et tæt samarbejde med din klinikkollega, hvor I sammen planlægger og koordinerer opgaverne.

Klinikkerne tilbyder blandt andet:
  • Sår- og kompressionsbehandling
  • Injektioner
  • Kateter- og stomipleje
  • Medicindispensering
  • Øvrige visiterede sygeplejeindsatser
Du får samtidig et tæt samarbejde med ledelse, kvalitetssygeplejersker, farmakonomer, terapeuter, visitatorer, demenskoordinatorer og diætister, så du aldrig står alene med de faglige udfordringer.

Vi søger dig, som:
  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har erfaring fra hjemmepleje, klinik eller anden sygeplejefaglig praksis
  • Trives med selvstændigt ansvar og kliniske beslutninger
  • Har et solidt fagligt fundament og værdsætter sparring med kollegaer
  • Kan skabe overblik og prioritere i en omskiftelig hverdag
  • Har lyst til at bidrage til faglig udvikling og dele din viden med andre
  • Møder borgerne med respekt, nærvær og blik for hele mennesket
Hvem er vi?
Hjemmeplejen Industrivej er en stor og dynamisk hjemmeplejeenhed med høj faglighed og stærke fællesskaber. Vores tværfaglige lederteam er tæt på hverdagen og arbejder målrettet for at skabe gode rammer for både medarbejdere og borgere.
Vi er ambitiøse på faglighedens vegne, men vi ved også, at arbejdsglæde og trivsel er afgørende for at lykkes. Derfor prioriterer vi samarbejde, tillid og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglige drøftelser, humor og støtte i en travl hverdag.

Ansættelse og vilkår
  • Ansættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale
  • Timer: 37 timer ugentligt - Arbejde hver 4. weekend
  • Løn: efter gældende overenskomst med DSR
  • Straffeattest: skal fremvises ved ansættelse
  • Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026 - Samtaler afholdes løbende
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak. Vi fortæller gerne mere om stillingen og viser dig rundt, så du kan mærke stemningen og møde nogle af dine kommende kollegaer.

Distriktsleder Gitte B. Lauritsen
📞 41 86 85 55

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Firma Hjemmeplejen Følg
Kontaktperson Ina Hedegaard Hansen
Arbejdsadresse Industrivej
Postnr.: 3000
Kommune Helsingør
Telefonnr. +45 23 13 20 34
E-mail inahe@helsingor.dk
Ansøgningsfrist 23/10/2026
Valgt stilling