Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen i Ribe søger to lærere på fuld tid med ansættelse pr. 1. november 2026 og pr. 1. januar 2027
Den ene stilling er en fast stilling, og den anden er et barselsvikariat fra den 1. januar 2027 til ca. 23. december 2027.
Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen er et segregeret tilbud til elever i Esbjerg Kommune. Målgruppen er elever fra 0.-10. klasse med vidtgående fysiske, psykiske, sociale, kognitive og kommunikative udfordringer.
Vi søger to engagerede og fagligt stærke lærere, der ønsker at gøre en forskel for elever med særlige behov. Begge stillinger er tilknyttet klasser med elever, der har behov for høj grad af specialpædagogisk støtte. Eleverne har forskellige forudsætninger, og undervisningen kræver derfor en struktureret, differentieret og praksisnær tilgang.
Hos os er relationen til eleven fundamentet for al udvikling og læring. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge læringsmiljøer, hvor eleverne oplever succes, deltagelse og udvikling ud fra deres egne forudsætninger.
Vi har et stærkt fokus på ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation), tydelig struktur og forudsigelighed, praksisnær undervisning og tværfagligt samarbejde. Derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til ASK, autismeområdet eller andre specialpædagogiske tilgange.
Vi søger lærere med en stærk faglig bevidsthed og gerne undervisningskompetence i matematik. Du skal være teoretisk velfunderet og kunne omsætte din viden til praksis i en hverdag, hvor relationer, tydelig struktur og faglig udvikling går hånd i hånd.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:
Vi forventer, at vores nye kollegaer:
Du kan forvente at:
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Kjær tlf. 20 32 83 13 eller afdelingsleder Anne Rudbeck Wittenkamp tlf. 40 46 03 65.
For yderligere information om skolen henvises til: https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen
Ansøgningsfrist
Fredag den 16. oktober 2026
Ansættelsessamtaler
Torsdag den 22. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevant dokumentation.
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Esbjerg kommune Følg |
| Kontaktperson | Mette Kjær |
| Arbejdsadresse | Simon Hansens Vej |
| Postnr.: | 6760 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 20328313 |
| mk7@esbjerg.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/10/2026 |